Foto: dgsnet.dkPå Christiansborg forsætter politikerne krigen mod de unge. De ønsker at genoplive den gamle borgerlige fantasme om at klasseopdele de unge, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolen. Således ønsker næsten alle partier at indføre adgangskrav til gymnasierne.
De kan blot ikke blive enige om, om det skal være 4, 6 eller 7 i dansk og matematik, der skal være den adgangsgivende billet til gymnasiet. Venstre lægger op til at krav om 4, mens Socialdemokraterne og De Radikale holder på, at et 2-tal i dansk og matematik bør være incitament nok til, at få de ”dovne” unge til bøgerne. I 2014 indførte den tidligere regering et adgangskrav på 2 på erhvervsuddannelserne.
Øget ulighed
Ifølge en undersøgelse fra AE-rådet vil sådanne adgangskrav kløve en kæmpe kile gennem danske unge, og for alvor lægge kimen til en langt større polarisering og ulighed i samfundet. Ender adgangskravene i dansk og matematik på 2, vil det betyde, at 15,9% de unge i 2014 ikke ville kunne komme i gymnasiet. Ender den på 4, er det 33,8 % af alle unge og næsten 13 procent af den seneste årgang af studenter (svarende til mere end 5.500), der udelukkes. Og kommer den op på 7, som DF har talt for, vil det være hele 64,7%, som ikke vil få mulighed for at få den hvide hue, og dermed adgang til de videregående uddannelser.
[Læs også: Skal uddannelse kun være for eliten?]
Konsekvenserne er enorme, uanset hvad den ender på. Det vil betyde en øget polarisering mellem unge fra de ressourcestærke – og ressourcesvage familie. Ifølge AE-rådet vil et karakterkrav på 4 i såvel dansk som matematik udelukke næsten hver fjerde student med ufaglærte forældre (22,9 procent), mens det blandt akademikernes børn er hver fjortende. Inddeler man efter AE-rådets socialklasser: ”Blot 6-7 procent af børnene fra overklassen og den højere middelklasse ville blive frasorteret ved et karakterkrav på mindst 4 i dansk og matematik, mens det gælder for 24,6 procent – altså hver fjerde – af underklassens børn, der kommer i gymnasiet og ender med at fuldføre.”
Og alle unge der ikke ”kan klare presset”, men som fx har større eller mindre fysiske og/eller psykiske problemer, vil have svært ved at opfylde de hårde krav, og risikerer at ende uden en uddannelse.
Kapitalismens logik
At både hele højrefløjen og centrum-venstre bakker op om adgangskravene viser kapitalismens altomfattende, kyniske logik. Kapitalismens krise har skærpet behovet for besparelser, også på uddannelserne, I konkurrencen er der ikke brug for så mange veluddannede unge men en stor gruppe arbejdsløse, der kan presse løn og arbejdsforhold.
Indenfor dette stadigt mere globaliserede og nådesløse system er der ikke plads til, at børn kan være børn, og til at unge i ro kan finde sig selv. Kun de stærkeste klarer sig. Det er samme logik, som gemmer sig bag folkeskolereformen, SU-reformen og fremdriftsreformen: Individet skal ikke have tid til faglig, personlig og kritisk fordybelse, og de eneste, som kan spås en nogenlunde fremtid på arbejdsmarkedet, er dem, som kan tilbyde kapitalisterne den bedste mulige optimering af produktionsmidlerne. Der skal kun bruges penge på at uddanne den absolut nødvendige arbejdskraft.
Øget pres
Det er nutidens børn og unge særdeles bevidste om. Forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet havde gennem få år oplevet en eksplosion i af børn og unge med stress, som hovedsagligt skyldes bekymringer om uddannelse og fremtidige muligheder. Forskerne indkaldte derfor til en konference ”De stressede unge – Unges problem, voksnes ansvar?” i 2012. I sin åbningstale beskrev forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson problemet: ”(…) der er et gab mellem de krav, de oplever, og så det, de magter at leve op til. Det er såkaldt almindelige unge – særligt piger – der presser sig selv ind i et grænseløst forventningspres (…) Men også unge ledige er i særlig grad ramt af stress og angst for ikke at kunne klare sig”.
Det pres er kun blevet værre siden 2012. Den store Skolebørnsundersøgelse fra 2014 beretter ligeledes om øget stress hos børn og unge. De konkluderer, at flere børn lider af søvnmangel, hovedsagligt på grund af stress. Blandt de 11-årig er andelen steget til 1 ud af 10 siden 2010. For de 13-årig er det steget til 3 ud af 10, og for de 15-årig er den steget til 6 ud af 10. Stressen og det medfølgende søvnbesvær skaber en ond spiral, da manglende søvn gør det endnu sværere at koncentrere sig, og hæmmer indlæringen.
Modtryk
Det er tydelige for enhver, hvem taberne bliver, når presset bare fortsætter med at vokse. Adgangskravene vil betyde, at det i princippet kun er overklassens børn, som vil kunne vide sig sikre på at kunne tage den uddannelse og få den fremtid, de drømmer om.
Indførsel af adgangskrav er endnu et søm i den danske velfærdsstats ligkiste, hvor lige adgang til uddannelse er en saga blot. Men man kan kun presse mennesker til et vist punkt. Ethvert tryk avler modtryk. Regeringen vil opdage, at også de danske unge vil nå et punkt, hvor nok er nok.
Bragt i Revolution nr. 12, september 2015. Tegn abonnement for 250kr. for et år
