Sidste fredag begik en 18-årig et terrorangreb i byen Fagersta i Sverige. Medierne forsøger at nedtone hans motiv, selvom han har udtrykt beundring for både fascister og erklærede nazister, der har udført lignende terrorangreb.

Vi starter med at konstatere nogle åbenlyse fakta.

En Tiktok-konto har hyldestvideoer til højreekstreme massemordere og Alternativ för Sverige og spreder fortællingen om en igangværende befolkningsudskiftning i Europa. Kontoen ligger et billede op af et sværd med teksten “No more edits”. 25 minutter senere går en 18-årig med det samme sværd ind på en skole, hvor mange elever har indvandrerbaggrund og myrder “den første og bedste”. Senere under afhøringen siger han, at han “gerne ville have myrdet flere“.

Med maske, hjelm og sværd efterligner han den nazist, der i 2025 dræbte tre personer på en folkeskole i Trollhättan.

Medierne og politikerne taler, som om vi ikke ved noget sikkert om den 18-åriges motiv. Og de nøjagtige personlige omstændigheder kan naturligvis blive undersøgt længe. Men angrebets politiske karakter er åbenlys: Han sympatiserer med fascister, der begår terrorangreb og vil gøre det samme.

Politikernes kulturkrig

Sverige har længe været skånet fra denne slags dødelige angreb. Men nu sker sådanne angreb nærmest regelmæssigt, og flertallet af dem begås af højreekstremister.

Man behøver blot se på valgkampen for at forstå hvorfor.

Jimmie Åkesson [formanden for Sverigedemokraterna, red.] lover at gøre “Sverige til Sverige igen”. Tanken er åbenlyst, at der er kommet nogle fremmede til landet, hvilket har gjort alt værre. Derfor vil Sverigedemokraterna sparke dem ud af landet og opfordrer somaliere til at tage “hjem” til Mogadishu.

På Kristendemokraternes valgplakat står der: “Svenske værdier i alle boligområder” – i modsætning til hvis værdier, kunne man spørge sig selv. Under profilbilledet på ungdomspartiets ordfører, Louise Hammargren, kan man finde en ledetråd: “Islamister kan ikke lide mig”. Faren er identificeret: islamister, som åbenlyst har invaderet og forpestet vores blonde, svenske land.

Partilederen Ebba Busch deler opfattelsen af faren: hun vil forbyde burka og niqab “mens vi endnu kan”. Ulf Kristerssons regering gør det tydeligt i sit budgetforslag til 2026 (af alle steder): “Politisk islam er en trussel mod vores demokratiske samfund”.

Selvom de ikke åbent vil tilslutte sig fascisternes absurde forestilling om en igangværende befolkningsudskiftning i Europa, antyder disse politikere stadig, at der foregår noget i den stil. I forbindelse med socialdemokraternes forsigtige forslag om at bygge flere lejeboliger i villaområder har højrefløjen hylet op om “tvangsblanding”, som leder tankerne hen på uddaterede, racebiologiske ideer om “raceblanding”. Ulf Kristersson påstod til og med, at sådan en “tvangsblanding” skulle være livsfarlig!

Højrefløjen ved præcis, hvad de har gang i. De har startet en kulturkrig mod en opdigtet fjende for at vinde stemmer.

I forhold til oppositionen har socialdemokraterne gjort alt for at udviske forskellen mellem sig selv og højrefløjen på alle disse punkter. Indholdet i deres politik er fundamentalt set det samme.

Immigrationsminister Johan Forssells søn drog den logiske konklusion af dette og begyndte at forberede sig på kamp sammen med fascisterne i Aktivklubb. Ligesom Breivik, Lundin Pettersson og andre højreekstreme terrorister har den anholdte 18-årige nu ydet sit bidrag til kampen.

Racisme i borgerlige medier

Ifølge medierne er det forestående valg præget mindre af kulturkrigsretorik end det sidste. Det siger meget om, hvad der er blevet den nye normal. I et årti har vi nu været omgivet af en storm af disse afskyelige påstande og hentydninger.

Ikke bare fra politikere. Så sent som i sidste uge udgav Svenska Dagbladet en kronik med titlen “En kontrakt til dig, der vil blive svensk“, som afsluttes med en opfordring:

“Hvis du har et problem med nogle af punkterne, er Sverige måske ikke det rette land for dig. Og i så fald anbefaler vi, at du søger til et andet land, hvor du har bedre forudsætninger for at trives og finde dig hjemme.”

Vi kan finde en leder i samme avis fra januar 2025 i samme stil. Her påstås det – fejlagtigt – at indvandring leder til flere overgreb mod kvinder:

“Sverige har betalt en høj pris for de seneste årtiers migrationspolitik – i forhold til seksuel vold.”

Denne slags artikler bygger videre på en mere almindelig racistisk retorik i medierne. Allerede i 2005 viste et studie af nyhedsartikler, at næsten halvdelen af alle artikler, der nævnte mennesker med udenlandsk baggrund, handlede om kriminalitet. Og forklaringerne var slående: udlandskfødte mænds vold blev forklaret med “kultur”, mens svenske mænds vold blev forklaret individualistisk eller socialt.

Bemærk, at det netop er denne opdeling, som gør sig gældende i forbindelse med terrorangrebet i dag. Når en muslim begår et terrorangreb bliver det kaldt for islamistisk terror – når nogen med svensk baggrund gør det, bliver det beskrevet som et tragisk resultat af psykisk sygdom.

En forskningsrapport, der undersøgte titusindvis af artikler fra mellem 2010 og 2022, viste, at den racistiske fremstilling var blevet værre over tid. Bag et tilsyneladende neutralt sprog forbinder medierne indvandring til alle mulige problemer: udstødelse, islamisme, vold og kriminalitet.

Når de mest velkendte politikere og medier udtaler sig på denne måde, er det ikke underligt, at mange unge tiltrækkes af grupper, som påstår, at de gør noget ved problemerne.

Sverigedemokraternas mediecenter Riks er for eksempel vokset til at blive den sjettestørste YouTube-kanal i Sverige. I juli udgav de kroniken “Jo flere udlandsfødte, desto mere kriminalitet” og i marts en debatartikel med titlen “Traditionelt muslimsk liv skal gøres umuligt i Sverige”, hvor forfatteren taler for en udvandring på mindst en halv million mennesker. Og så videre.

Det bør ikke komme som en overraskelse, at nogle tager skridtet fra dette vanvid, til Nordfronts eller højreekstreme terroristers galskab.

Nu fokuserer medierne på den 18-åriges baggrund. Han blev både udsat for vold og bevidnede vold i sådan en grad, at han blev anbragt på børnehjem. Det har naturligvis været med til at forme hans ustabile psyke.

Men det er en forklaring, der ikke forklarer noget som helst. Sådanne traumer er hændt tidligere, uden det har ført til dødelig vold i skoler.

På hans vej fra alvorlig psykisk lidelse til højreekstrem terror var der mange tilfælde, hvor samfundet burde have samlet ham op. De politikere og partier, der har udhulet forudsætninger for, at det blev gjort, er de samme, som ansporer kulturkrigen.

Hvordan dette kunne ske

Vi kan starte med skolen. Hvis man vil opdage og tage hånd om elever med forskellige problemer, er det afgørende at have tilstrækkeligt med lærere. Elevassistenter spiller en vigtig rolle både i forhold til at hjælpe den enkelte elev og se, hvad der foregår i frikvartererne. Skolesygeplejersken spiller også en central rolle.

Alle disse områder har i årtier oplevet gentagne nedskæringer i Sverige fra både borgerligt- og socialdemokratisk-ledede regeringer. De statslige tilskud til kommunerne er ikke fulgt med inflationen eller behovene. Den seneste bølge af nedskæringer kom i forlængelse af inflationsstigningerne i 2022-2023.

I Fagersta kommune skulle uddannelsesforvaltningen i 2024 spare omkring 40 millioner kroner. Besparelserne ramte blandt andet: alle tidsbegrænsede ansættelser, ti elevassistenter i niende klasse, tre studievejledere, seks lærerstillinger og nedskæring på lige præcis elevtrivsel på Brinellskolan. Siden da har der været flere nedskæringer, og der er flere i vente. I august 2026 forventes uddannelsesforvaltningen stadig at overskride budgettet med 20,6 millioner kroner og socialudvalget med 25,5 millioner.

Samtidig har børne- og ungdomspsykiatrien i Region Västmanland været i så dyb en krise, at man har været tvunget til at tage akutte foranstaltninger i brug. I 2023 blev mindre end halvdelen af børne- og ungdomspsykiatriens første konsultationer gennemført inden for 30 dage. Andelen som overhovedet fik behandling var endnu lavere, og kun en femtedel fik en udredning. Nu skal regionens sundhedsforvaltning i løbet af 2026 sænke omkostningerne med cirka 60 millioner kroner, og alle afdelinger skal bidrage. Det bliver bare ved.

I de svenske læreres fagforenings undersøgelser fra 2024 oplyste lokalafdelingerne, at skoler og børnehaver havde dårlige forhold i syv ud af ti kommuner med personalenedskæringer særligt i de elevnære støttetjenester. Dette er et nationalt fænomen.

Resultatet er et velfærdssystem, der har sværere ved at opdage børns problemer og ændringer i deres adfærd; som ikke giver lærerne tid til at opbygge tillid så eleverne tør snakke med dem; som ikke giver adgang til tilstrækkelig elevsundhed og -støtte; som lader vigtige faresignaler gå ubemærket hen; som ikke følger tilstrækkeligt op og som får svært ved at samarbejde og danne sig helhedsbilleder.

Et særligt slående eksempel på, hvordan dette hænger sammen med højreekstremismen, er skoleangrebet i Kristianstad i 2022. Gerningsmanden beundrede tidligere fascistiske handlinger og var nær ven med en anden højreekstrem terrorist i Eslöv. Efter angrebet blev den sidstnævnte idømt lukket ungdomsfængsel, og gerningsmanden i Kristianstad forklarede retten, at formålet med hans angreb var at blive spærret inde på samme måde for at få det bedre. Han ringede selv til politiet for at fortælle, hvad han havde gjort umiddelbart efter angrebet.

De skyldige og løsningen

Det er svært ikke at få kvalme, når man ser partilederne tage billeder og udtale sig om, at de “står bag Fagersta” – samtidig med at deres politik fortsat ofrer Fagersta og samtidig med, at deres kulturkrigsretorik konstant lokker nye unge ind i forskellige fascistiske kredse.

Den nationale enhed, som de nu forsøger at oppiske og deres forsøg på at undgå, at spørgsmålet “bliver politisk”, handler ikke om nogen form for respekt for de dræbte. De har været ganske ligeglade med dem tidligere, og det er de også nu. Formålet er at undgå en reel diskussion af det samfund, som de har skabt, der skaber denne form for højreekstreme galninge.

Hvis vi skal bryde den kæde, hvor højreekstreme terrorister inspirerer andre højreekstreme terrorister, kræver det noget andet end etablissementets krokodilletårer i medierne. Det kræver demonstrationer, der viser, hvad almindelige mennesker mener og som rettes mod både fascisterne og mod de nedskæringer og den retorik, der ligger til grund for disse angreb.

Men de nuværende politikere kommer til at fortsætte kulturkrigen og nedskæringerne. Kapitalismen kommer til at fortsætte med at skabe elendighed, modsætninger og racisme. Vi må organisere os for en reel forandring, for en revolution, for et helt andet samfund, for socialisme. Dette behov bliver mere presserende dag for dag.