Medierne kunne næsten ikke få hænderne ned for den nyligt indgåede politiske aftale, den såkaldte “grønne trepart”. Aftalen, som blev præsenteret af politikerne mandag den 18. november, er blevet fremført som en historisk sejr for natur og miljø i Danmark, men bag aftalens flotte ord om genoprettelse af dansk natur gemmer sig en gavebod til det danske landbrug for arbejderklassens regning.
Aftalens parter vil fra 2030 indfase en historisk uambitiøs CO2-afgift på landbruget og afsætte en fond på svimlende 43 milliarder kroner fra statskassen til at bestikke landmænd til at omlægge landbrugsjord til skov eller afstå jord til staten. Mest af alt lugter denne “grønne” trepart af en ny minkpakke, hvor politikerne endnu en gang forgylder deres venner i erhvervslivet med milliarder af arbejderklassens skattekroner.
Det er en aftale fuldstændigt på landbrugets præmisser. Og Søren Søndergaard, direktør for Landbrug og Fødevarer (brancheorganisationen for de danske landmænd), lægger ikke skjul på, at han er “meget stolt af de markante aftryk, som Landbrug og Fødevarer har sat på aftalen”. Det er fuldt ud forståeligt, at Søren Søndergaard er tilfreds med aftalen, for dansk landbrug har i årtier været en underskudsforretning, som kun er blevet holdt i live af brutal udnyttelse af billig østeuropæisk arbejdskraft, landbrugsstøtte og massive mængder kredit fra landets banker.
Med den “grønne” trepartsaftale får de danske landmænd en forgyldt billet ud af det kriseramte erhverv. Landmændene får mulighed for at tilbagebetale en del af deres enorme gæld til de danske banker, og pengene ender derfor i sidste ende i bankernes lommer. Den danske arbejderklasse, som i forvejen tynges ned af inflation og smuldrende velfærd, skal nu også betale for politikernes gavebod til landmændene i form af nedskæringer, forringelser af velfærden og skattestigninger.
Hvis regeringen virkeligt ville gøre noget for klimaet, er det i øvrigt ikke landbruget, der er den store synder. Virksomheder som Mærsk udleder lige så meget CO2 som hele den danske økonomi tilsammen. De virkelige forurenere er virksomheder som Mærsk, Aalborg Portland og Cheminova, men de får lov til at forurene uforstyrret, for at røre ved dem ville betyde at røre ved fundamentet for hele det system, der sikrer politikerne deres magt og privilegier.
Den “grønne” trepartsaftale udstiller endnu en gang det danske politiske etablissement for, hvad det virkeligt er: den danske kapitalistklasses repræsentanter. De er fuldstændigt ligeglade med hvilke konsekvenser den forestående klimakatastrofe vil have for unge og arbejdere. Den grønne omstilling er for politikerne blot en undskyldning for at berige sig selv og deres venner i toppen af erhvervslivet på arbejderklassens bekostning.
