Pelle Dragsted. Billede: Marie Hald
Enhedslisten vil i regering. Så klar var udmeldingen fra politisk ordfører Pelle Dragsted i forbindelse med partiets årsmøde i weekenden. Han tilføjede, at det naturligvis ikke skulle ske for enhver pris. Det giver lidt sig selv – der er næppe nogen partier der vil sige andet.
Udmeldingen må have fået ikke så få enhedslistemedlemmer til at få kaffen galt i halsen. Med denne udmelding har Enhedslisten taget et kvalitativt skridt på den vej, som Dragsted i mange år har været bannerfører for at trække partiet nedad: imod at blive et respektabelt parti som de andre – bare lidt mere til venstre. Afstanden mellem partiet og det voksende lag af radikaliserede arbejdere og især unge, som vil et helt andet samfund end det nuværende, er længe vokset – med den seneste udmelding er det vokset til en decideret kløft.
Dragsted vil i regering, mens kapitalismens eksistentielle krise mærkes mere og mere tydeligt. Med hans melding gør Dragsted det klart, at Enhedslisten er parat til at hjælpe de andre partier med at administrere denne krise – det vil sige at administrere nedskæringer og angreb. I forsøget på at opnå regeringsmagten vil partitoppen, der har opgivet enhver ide om en socialistisk revolution, gøre hvad den kan for at give illusioner til, at kapitalismen kan løse nogle som helst problemer. Ifølge Dragsted er den politiske indflydelse “afgørende”. Det vil i den nuværende situation betyde at sikre de mindst dårlige nedskæringer.
Det er åbenlyst, at dem som Dragsted gerne vil i regering med er Socialdemokraterne. Et socialdemokrati der i spidsen for midterregeringen fører en benhård nedskæringspolitik, udspyr hadsk racistisk gift og støtter op om Israels folkemord i Gaza, for bare at nævne nogle få. Dragsteds melding kommer på et tidspunkt, hvor man skal tilbage til 2. Verdenskrig for at finde et så højredrejet socialdemokrati i Danmark.
Dragsted håber at kunne omvende Socialdemokraterne og skubbe dem til venstre. Men det er lige så naivt som lammets håb om at omvende tigeren til vegetar. Det bliver tydeligt, når vi ser på de sidste mange socialdemokratiske regeringer, der sad på Enhedslistens stemmer, og blandt andet forsøgte at knække sygeplejerskerne. Ingen udover toppen af Enhedslisten kan tro, at der kommer socialistisk politik ud af at gå i regering med socialdemokraterne. Det er især disse regeringer, ledet af Socialdemokratiet, der har fået tilliden til politikerne til at styrtdykke. Enhedslistens jagt på regeringsmagten vil kun øge denne mistillid yderligere.
Dragsteds regeringsdrømme kommer samtidig med at et voksende lag af arbejdere og unge er begyndt at drage revolutionære konklusioner. De ser på det nuværende system og konkluderer – med rette – at der intet godt kan komme herfra, at det er nødvendigt med et brud med det bestående. Disse lag har Enhedslisten afskåret sig fuldstændig fra. Der er ingen eksisterende opposition til det bestående i Folketinget.
Det er på den baggrund, at vores vækst i Revolutionært Kommunistisk Parti skal ses og det er på den baggrund, at vi stifter partiet til oktober. Der er ikke brug for flere bogstavkombinationer i nye regeringsformer eller partier der søger “indflydelse”. Der er brug for en organisering af alle dem, der ønsker at vælte dette pilrådne kapitalistiske system, som toppen i Enhedslisten har omfavnet med hud og hår. Dragsteds ønske om regeringsdeltagelse må for mange være dråben, der får bægeret til at flyde over. Det er ingen hemmelighed, at vi er ved at stifte Revolutionært Kommunistisk Parti – vi opfordrer alle der ønsker at kæmpe for en socialistisk verdensrevolution til at gå med.
