Klik her for at tegne abonnement på Revolution
Sommeren har allerede budt på omfattende tørke og hede i store dele af verden, ikke mindst herhjemme. Det har foranlediget en række mediefolk til at lancere kampagnen #rydfladenforklimaet med det mål at få medierne til at erklære undtagelsestilstand, rydde sendefladen og sætte klimaforandringer i fokus.
Som initiativet rigtigt nok påpeger, er de seneste klimatiske udviklinger stærkt bekymrende, og fortjener fokus. Men som med så mange andre klimakampagner- og organisationer præsenteres vi hverken for de grundlæggende årsager til klimaforandring eller de midler, der er nødvendige for at bremse udviklingen.
Problemet er ikke, som kampagnen indikerer, manglen på viden hverken hos den danske befolkning eller hos politikerne. Undersøgelser viser, at klimaforandringer er et af de problemer, som mange bekymrer sig om og særligt de unge.
Men kampagner som disse hjælper os ikke med at komme nærmere en reel løsning på klimakrisen. For alle disse kampagner har én ting til fælles – de lægger hele problemet på skuldrene af den enkelte. Det er op til dig at leve klimavenligt. Du skal lade være med at flyve, du skal købe økologisk osv. osv. Du skal have dårlig samvittighed over dit forbrug. Men danske arbejdere og unge har ikke et overforbrug, tværtimod er de kun blevet fattigere siden inflationen begyndte at tage til.
Problemet er heller ikke, at politikerne mangler viden. Eksperter og forskere har i årevis råbt op om de fatale konsekvenser af klimaforandringerne. De danske politikere har indset, at der er stemmer i klimaet, og samtlige partier har gennemført en omfattende greenwashing af deres politik og image. Helt tilbage i 2015 gik de danske politikere med i Paris-aftalen med mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Faktum er bare, at deres førte politik ikke på nogen måde løser problemerne eller lever op til aftalen. Tværtimod.
DR afslørede i april, at regeringen havde hjulpet Mærsk med at begrænse en kommende klimaskat i EU, trods Mærsks historisk store overskud. Mærsk alene har et udslip af klimaskadelige drivhusgasser på 34 millioner ton om året. Det er næsten lige så meget som hele det danske samfunds udledning – inklusive landbrug, industri og alle danske husholdninger tilsammen. Sidste sommer gav den daværende regering virksomheden Aalborg Portland, en af de største klimasyndere herhjemme, en skatterabat på udledning af CO2, en rabat der løb op i omkring 400 mio. kr. årligt.
Mens danske unge tynges af dårlig samvittighed og frygt for fremtiden fortsætter de store virksomheder, godt hjulpet på vej af politikerne, med at udlede massive mængder CO2, mens de gnider sig i hænderne på vej til banken. For virksomheder og politikere er det kun positivt, at fokus rettes mod individet. Hvis endnu en kampagne kan få unge til at bruge endnu mere energi på at leve “klimavenligt”, så retter de ikke deres energi mod de virkelige syndere: de store virksomheder og i sidste ende det kapitalistiske system selv.
Sult, tørke og oversvømmelser er alvorlige problemer. Millioner af mennesker dør på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Når man ser på problemets omfang, bliver det tydeligt, at det på ingen måde kan løses individuelt. Det ændrer ikke en tøddel, om du køber det ene eller det andet produkt, slet ikke for din magre SU. Vi har ikke brug for endnu en kampagne, der giver dårlig samvittighed. Vi har brug for kollektiv kamp for at smide hele dette system på porten, hvor virksomheder tjener fedt, mens mennesker dør og vores menneskehedens fremtid smadres.
Det tidspunkt hvor klima har fyldt allermest på den politiske dagsorden var da titusindvis af unge gik på gaden og klimabevægelsen peakede. Det førte til, hvad der blev døbt det grønne valg i 2019. Bevægelsen startede på et radikalt grundlag, med ideen om, at det var hele systemet, der var problemet. Men NGO’er, medier og politikere formåede at dreje bevægelsen ind ad sikre kanaler med kravet om en klimalov. Men de titusindvis af unge, der havde en følelse af, at det ikke handler om den ene eller anden lov, men hele systemet, havde ret.
Det, der er brug for, er en ny klimabevægelse. Men en klimabevægelse på et revolutionært grundlag. En klimabevægelse, der sætter sig som mål at omstyrte dette pilrådne økonomiske system, hvor profit sættes før klima og menneskeliv. Det er muligt – og nødvendigt – at sætte en stopper for ødelæggelsen af miljøet, men kun med en fuldstændig omlægning af produktionen gennem en socialistisk revolution.
Gå med i kampen mod klimaødelæggelserne – gå med i kampen for kommunisme!
