Dem og os: vacciner

covid 19 vaccine 5902833 1280

Carla Fledelius



2 minutter

 

Foto: PixabayOs:

Herhjemme skrider vaccination af den danske befolkning langsomt frem. Indtil videre har både leverandørfejl og blodpropper resulteret i, at programmet er blevet udsat flere gange. I øjeblikket er kun 6,1 % af danskerne fuldt vaccineret. En process der kunne have været udført betydeligt mere effektivt, hvis ikke Helle Thorning-Schmidt-regeringen havde valgt at sælge den danske vaccineproduktion i en fantastisk aftale, der endte med at koste staten flere milliarder.

Alligevel har danskerne været heldigere med deres vaccineprogram end i så mange andre lande. På verdensplan er kun 1,46 % af befolkningen fuldt vaccineret, og i store dele af verden skal man kigge langt efter første stik. EU, Storbritannien og USA har lige stemt for at forhindre at skulle dele vaccinepatenter med udviklingslande. Sydafrikas ledere pointerede, at samme patentbeskyttelse resulterede i, at 11 millioner afrikanere mistede livet under AIDS-krisen. Men medicinalgiganterne ofrer gladeligt endnu 11 millioner afrikanske liv på kapitalens alter, hvis det kan sikre deres profitter.

Dem:

Mens arbejderklassens skæbne hviler i hænderne på medicinalindustrien, og regeringer verden over blot agerer nikkedukker, er der andre, der kan købe sig fri fra de love og restriktioner, som gælder for os dødelige. 

Har man penge nok, og det er det de færreste, der har, kan man købe en vaccinerejse, springe køen over og få en lækker solbrun hud samtidig. 

Knightsbridge Circle, en engelsk virksomhed, tilbyder bl.a. disse rejser. Knightsbridge Circle er et eksklusivt rejseselskab, som man skal ansøge om at blive medlem af. Hvis de forbarmer sig over dig og giver dig lov til at betale de 200.000 kroner, de tager i kontingent, får man adgang til at købe disse rejser. 

For det beskedne beløb på omkring 330.000 kr kan man blive fløjet i privatfly til et tredjeverdensland efter eget valg, få det første stik, hvorefter man bliver indkvarteret på et 5-stjernet hotel med privat kok. Her venter man så en måned på den næste vaccine, med mindre man foretrækker en udflugt til Madagascar til at få tiden til at gå. De parasitiske medicinalgiganter der samarbejder med disse virksomheder, hoster gladeligt op med immunisering for det rette beløb. Alt sammen mens pøblen i selv samme områder kan se frem til flere års ventetid, før det bliver deres tur i køen.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]