Tegn abonnement fra 99kr/årLeder: Regeringen er glad – det går godt i Danmark. ”Dansk økonomi har det godt og bedre end længe”, udtaler nationalbankdirektøren. Finansminister Kristian Jensen har netop opjusteret regeringens vækstskøn for 2017 til det højeste siden 2006. Nationalbankdirektøren advarer endda om, at det kan være nødvendigt, at regeringen gennemfører en finansiel opbremsning i den nærmeste fremtid, så vi undgår risiko for overophedning af økonomien.
Det leder til spørgsmålet: Er det her virkelig det bedste, de kan præstere? De siger, at økonomien buldrer derudaf, men vi har ikke råd til at tage 500 kvoteflygtninge.
På et regneark ser økonomien sikkert pæn nok ud, med vækst i BNP osv. Men virkeligheden for arbejdere og unge i Danmark er en helt anden: Landet er ved at drukne i en stressepidemi. Læger og sygeplejersker sender nødråb til politikerne, fordi de for længst har nået bristepunktet. Samme billede kan man finde overalt. Og nedskæringerne og angrebene fortsætter.
Udgifterne til studerende på de videregående uddannelser er faldet med 25 procent mellem 2008 og 2013. På ungdomsuddannelserne er udgifterne faldet med 5 procent. Og regeringen lægger op til at spare yderligere 14,7 mia. kroner på uddannelserne frem til 2021.
Unge i dag er den første generation, der kan se frem til dårligere leveforhold end deres forældre. Det lader til ligefrem at være et decideret mål, regeringen har i hvert fald fremsat en ”vision” om at færre unge skal have en uddannelse. Den vision er de godt i gang med at opfylde. Da krisen ramte, blev de unge presset ind på uddannelserne. Antallet af studerende på en lang videregående uddannelse steg fra 19.068 i 2008 til 26.066 i 2015 – en stigning på næsten 40 procent. Men den udvikling vendte brat i 2014. I 2016 var antallet faldet til 21.260, et fald på 18 procent. Samme billede ser vi på erhvervsuddannelser, hvor antallet af elever er på det laveste niveau i absolutte tal. Siden toppen i 2011 er antallet faldet 26 procent.
Karakterkrav, begrænset optag osv. betyder, at et voksende lag unge får lukket døren til en fremtid. Mere end 70.000 unge under 30 år står uden for job og uddannelse uden at have en ungdomsuddannelse, og ifølge AE-rådet viser de seneste prognoser at 19 procent – eller næsten hver femte – ikke vil have fået en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år.
Det er virkeligheden for det store flertal af unge. I samfundets top lever de i en helt anden virkelighed. Det er let at forstå, at de synes, at det går godt. De sidste femten år er de rige blevet rigere og de fattige fattigere, ikke mindst efter krisen. De ti procent rigeste danskere ejer nu næsten halvdelen af værdierne, mens de 50 procent fattigste ejer under 5 procent.
Dem i samfundets top luller sig ind i troen på, at det vil gå godt for evigt. Men når man hører Kristian Jensen, er det svært ikke at erindre en tidligere finansminister fra Venstre, nemlig Thor Pedersen, da han i 2006 i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2007 sagde, at vi ville ende med at eje hele verden og stolt fremlagde den højeste vækst i 11 år. To år senere var verden som bekendt blevet ramt af den dybeste økonomiske krise siden 30’ernes depression.
Her står vi så ti år senere med en ny krise truende i horisonten. Når den rammer vil ”fedtet” allerede være skåret væk. Da krisen i 2008 ramte, var der endnu ikke vedtaget dagpengereform, kontanthjælpsloft eller integrationsydelse. Der var stadig et vist socialt sikkerhedsnet. Det er væk. Der var et vist overskud på statens finanser. Det er væk. Der er underskud nu, på trods af væksten. Det underskud vil kun blive større i fremtiden, når og hvis regeringens skattelettelser kommer igennem. Det såkaldte ”råderum”, der bliver brugt til at finansiere skattelettelser i finansloven, er ikke penge, de har, men penge de forventer, de vil have, hvis økonomien bliver ved med at gå fremad. Det her er ”as good as it gets”.
Det her er, hvad systemet kan præstere i et opsving! Der er økonomisk fremgang, men kun de rigeste mærker noget til det. Det er kapitalismen i dag – ”the new normal” – hvor kriserne er dybere end opsvingene. Det er derfor, at Revolutionære Socialister kæmper for at dette forældede kapitalistiske system smides hen, hvor det hører hjemme: På historiens mødding!
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 33, oktober 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.
