Over hele verden ser vi samme fænomen: Nye generationer af unge, der kan se frem til dårligere levevilkår end deres forældre. Danmark er ikke lige så hårdt ramt som fx USA eller Storbritannien, men retningen er den samme.

”Evigt fremskridt var centralt for de vestlige samfund de sidste 150 år eller mere. Ideen har været simpel: hver generation skulle blive bedre stillet end deres forældres.

Den generation, der blev voksne i starten af 1950’erne, så tilbage på massearbejdsløsheden og fattigdommen i 1930’erne og følte sig velsignede over at leve i en tid med fuld beskæftigelse og en velfærdsstat, der dækkede fra vugge til grav.

1950’ernes børn, der forlod skolen eller universitetet i 1970’erne, kunne forvente at tjene mere end deres forældre, havde større sandsynlighed for at eje deres eget hjem og nød langt større personlig frihed i kølvandet på 60’ernes sociale reformer.

Ideen om, at hver generation er heldigere stillet end den sidste, gælder ikke længere.” (theguardian.com, 14.02.16 vores fremhævning)

Over hele verden ser vi det samme fænomen: Nye generationer af unge, der kan se frem til dårligere levevilkår end deres forældre. Danmark er ikke lige så hårdt ramt som f.eks. USA og England, men retningen er den samme.

Unge er blevet fattigere

De danske unge mellem 18 og 25 år er den eneste aldersgruppe, der tjener færre penge nu end i år 2000. I 2013 havde en studerende i denne aldersgruppe en gennemsnitlig disponibel indkomst på 5.700 kr. om måneden, hvilket er 4 procent mindre end i 2000, når man renser for inflation. For aldersgruppen samlet set er den gennemsnitlige disponible indkomst faldet 10 procent til 8.400 kr. om måneden. En del kan forklares af, at andelen af studerende i perioden er steget fra 39 procent til 50 procent. Til sammenligning har en gennemsnitlig 40-årig i dag 23 procent mere efter skat og renter. (Finans.dk 08.10.15)

En af forklaringerne på, at studerendes indkomst er faldet, er, at færre har studiejobs. Andelen af studerende med job ved siden af studierne er faldet fra 75 procent i 2008 til 58 procent i dag. Det skyldes, at mange studiejobs er forsvundet samtidig med, at antallet af studerende er vokset. Samtidig presser fremdriftsreformen de unge til at skynde sig med at blive færdige. De seneste mange år har SU’en været under angreb, senest i forbindelse med de massive nedskæringer på uddannelserne, hvor der har været forslag om at skære i SU’en for kandidatstuderende. Men myten om, at SU’en skulle være cafepenge, må aflives. De 5.941 kr., som de studerende får i SU før skat, bruges især på husleje. Djøf viste i en undersøgelse, at de studerende på kandidatuddannelserne i gennemsnit bruger 102 procent af den udbetalte SU på husleje. De studerende på mellemlange uddannelser bruger 96 procent af SU’en på bolig.

Værre udsigter

Den faldende indkomst betyder, at de unges gæld vokser. ”Siden 1993 er unges gældsratio, altså forholdet mellem den enkeltes bankgæld og indkomst, steget markant: Fra 22 pct. til 37 pct. i 2011.” (Finans.dk 08.10.15). Men det er ikke en gæld på grund af boliglån. De danske unge køber sjældnere boliger end deres forældre gjorde. I 1985 boede 56 procent af de 25-29-årige i ejerbolig, mens i 2014 var det kun 28 pct.

Det kan have store konsekvenser for fremtiden. ”Der har selvfølgelig været kriser før, hvor store grupper blev ramt, men man kan godt være bekymret for den unge generation. Den værdi, andre generationer har opbygget i boligen, har ofte givet en buffer, når det gik dårligt. Hvis man ikke får akkumuleret en opsparing, hvis man har en større gæld, og hvis den kreditkultur, hvor det er almindeligt at have gæld og køre lidt på grænsen hele tiden, holder ved, så kan generationen blive mere udsat over for svingninger. Og det kan være en risiko både for samfundet og for individet” siger Turf Böcker Jakobsen, sociolog og ansat i Forbrugerrådet Tænk (Finans.dk 08.10.15).

Hans konklusion for de danske unge er ligeså klar som the Guardians: ”Det overordnede perspektiv er, at der har været en idé om, at det gik bedre og bedre fra generation til generation. Men noget kan tyde på, at det ikke er sikkert, at det kommer til at gå sådan for den generation, der vokser op nu”.

Forkælede?

Det har altid været ungdommen lod at blive beskrevet af den ældre generation som forkælede. Men sandheden er, at ungdomsoprørets 68’er generation kommer til at være den generation, der fik det bedste kapitalismen kunne give.

De unge i dag er den gruppe, der blev ramt hårdest af den arbejdsløshed, der fulgte krisen i 2008. I slutningen af 2014 havde 107.000 unge under 30 år stået uden for job og uddannelse i mindst 6 måneder. Det er en stigning på 24.000 unge siden 2008, svarende til at andelen er steget fra 8,6 til 10 procent af alle unge under 30 år. Lidt mere end hver femte nyuddannede akademiker går direkte ud i mindst 26 ugers sammenhængende ledighed.

Forholdene for arbejdsløse, ikke mindst unge arbejdsløse, er blevet forringet markant. I 80’erne var dagpengeperioden nærmest ubegrænset, mens den i 1998 blev sænket til 4 år og nu er på bare 2 år. I 1982 udgjorde dagpengesatsen 77 procent af en LO-arbejders løn, mens den i 2007 var faldet til 52 procent. I 2011 var en murers kompensation faldet fra 70 til 40 procent, mens en lavtlønnet rengøringsmedarbejder, der i 1982 fik en kompensation på 90 procent, fik den reduceret til 65 procent i 2011. Kontanthjælpen er af flere omgange blevet sænket for unge og blev af den borgerlige regering helt afskaffet for alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Med reformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, blev kontanthjælpen sænket med 1.000-7.000 kr. om måneden (afhængig af familieforhold osv.) for unge mellem 25 og 29 år. For nogle grupper af unge kontanthjælpsmodtagere betød dette, at deres kontanthjælp blev omtrent halveret.

Pensionsalderen går også den forkerte vej – jo yngre du er, jo senere skal du regne med at kunne gå på pension. Politikerne besluttede i 2006 gradvist at hæve efterløns- og pensionsalderen i takt med den længere levetid. Hvis man er født før 1. januar 1954, kan man få folkepension, når man er 65 år, mens den for alle, der er født efter 1955, er 67 år. Men politikerne besluttede også, at de kan hæve den med et år hvert femte år, hvilket de gjorde så snart de fik chancen i 2015. En nyfødt kan tidligst forvente at gå på efterløn som 69½-årig i forhold til i dag, hvor efterlønsalderen er 60 år. Og ifølge AE-rådet så kan en nyfødt tidligst gå på pension som 74½-årig, med de nuværende regler, hvis man afskaffer efterlønnen, som det ligger i kortene.

Fremtiden blokeres

Den borgerlige regering har fremsat ”visionen” om, at færre unge skal have en uddannelse. Det står i skærende kontrast til den politik, der har været ført især fra 60’erne og frem, hvor flere og flere unge har fået en uddannelse, og hvor der i hvert fald i princippet var ”uddannelse til alle”.

De sidste mange år har der været hårde nedskæringer på uddannelserne. I 2012 anvendte Danmark godt 1,2 procent af BNP på ungdomsuddannelsesinstitutionerne (det seneste år, hvor der findes sammenlignelige data). Det er lidt over gennemsnittet for OECD- og EU21-landene og placerede Danmark på en 11. plads i OECD-regi. Men det høje tal skyldes bl.a., at relativt mange elever går på en ungdomsuddannelse. Hvis man man i stedet regner beløbet ud pr. elev (i relation til BNP), ser det noget anderledes ud. Så ligger Danmark på en 24. plads i 2012. Det er under gennemsnittet blandt OECD- og EU21-landene og under lande som Slovenien, Italien, Mexico og Tjekkiet.

Tidligere har barrierene for unges fremtidsdrømme været mere indirekte: Enten kunne man ikke komme ind på drømmeuddannelsen, fordi søgningen til den specifikke videregående uddannelse gjorde, at det adgangsgivende gennemsnit var for højt, fordi økonomien var for stram, eller fordi arbejdsløsheden forventedes at ramme efter endt uddannelse. Nu går politikerne direkte ind og bremser unges fremtidsudsigter. Forrige år blev der indført adgangskrav på erhvervsuddannelserne med en karakter på mindst 2 i dansk og matematik, hvilket har udelukket tusindvis af unge. Lige nu forhandler politikerne om en gymnasiereform, der ser ud til at betyde et karakterkrav på mindst 4 i samme fag. Det betyder, at unge skal sorteres allerede i folkeskolen, altså, at dem, der ikke klarer at få 2 i dansk og matematik, må se frem til en fremtid som ufaglært.

Karakterkravene indføres på trods af, at undersøgelser viser, at karakteren fra folkeskolen ikke siger noget om, hvorvidt man kan gennemføre en ungdomsuddannelse. En undersøgelse fra Kraka viste, at 19 procent af alle dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2011, ikke havde 2 i gennemsnit i dansk og matematik fra grundskolens afgangsprøve. Det samme gjaldt for 29 procent af dem, der fuldførte en social- og sundhedsuddannelse i 2011. Inden for det pædagogiske område, jern og metal, bygge og anlæg, levnedsmiddel og jordbrug var det ca. 20 procent af dem, der gennemførte, som ikke ville have opfyldt de nye krav. (edu.dk).

Et system i en blindgyde

Den samme proces ses i hele verden. For 30 år siden tjente unge voksne i den vestlige verden mere end det nationale gennemsnit; men i mange lande tjener dem, der er født mellem 1980 og midt 90’erne, nu 20 procent mindre end gennemsnittet. I USA er de unge under 30 år nu fattigere end pensionister, og reallønnen er lavere, end den var for samme aldersgruppe 30 år tidligere. ”Det er højst sandsynligt første gang i industrialiseringens historie, at unge voksnes indkomst er faldet så langt bagud sammenlignet med resten af samfundet, bortset fra under krig.” (Guardian.com). England, der ligesom Danmark havde et veludbygget velfærdssystem, viser måske tydeligst fremtiden for Danmark: I England var uddannelse gratis før 1998, mens brugerbetalingsloftet i 2010 blev hævet til 9.000 pund om året (omkring 84.000 kr.).

Det er et tegn på, at kapitalismen har udspillet sin historiske rolle. Intet kunne være mere fordømmende for et socialt system end det faktum, at det ikke kan tilbyde fremgang for de yngre generationer.

Det har en kæmpe effekt på unges bevidsthed. I USA ser langt flere 18-35 årige sig som arbejderklasse (56,5 procent) end nogen anden generation de sidste 30 år, hvor man begyndte at måle. Blandt unge er der sket en radikalisering, der har givet sig udtryk i bevægelser lige fra det Arabiske forår til bevægelser omkring fænomener som Corbyn i England og Sanders i USA. Også herhjemme foregår den samme proces, omend processen ikke er nået så langt endnu. Under overfladen ulmer utilfredsheden og radikaliseringen. Unge vil bevæge sig for at gøre op med et system, der ikke kan tilbyde dem en fremtid. Når de gør det, vil de hive arbejderklassen fra alle generationer med sig i en kamp der ikke vil handle om generationskløfter, men om klasseskel og kampen for en ny og bedre fremtid for hele menneskeheden.

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 19, maj 2016. Tegn abonnement og få bladet 10 gang om året fra 100 kr. 

[Gå med i kampen – gå med i Revolutionære Socialister]