I torsdags i Athen under arbejdernes masseprotester så vi staten samarbejde med hooligans og provokatører imod arbejderbevægelsen. Nu er der brug for en politisk generalstrejke! Her bringer vi en udtalelse fra de græske marxister i Marxistiki Foni.
I dag [torsdag d. 22. oktober], anden dagen i den fantastiske 48-timers generalstrejke, var karakteriseret ved det første dødsfald, en 53-årig radikal bygningsarbejder, Dimitris Kotsaridis. Han døde som resultat af en politiaktion, hvor der blev brugt tåregas imod demonstranterne, som det er almindelig praksis fra det græske politi. Al det skete med baggrund i implementeringen af en lumsk plan for at undertrykke strejkebevægelsen, hvori politiet samarbejdede med hooligans og provokatører.
Planen blev implementeret for at overskygge det faktum, at dagens deltagelse i generalstrejken var endnu større end gårsdagens og for at bryde demonstrationen på Syntagma pladsen op, hvor hundredetusinder radikale strejkende for anden dag i træk demonstrerede og hvor der for første gang i lang tid var samlet handling fra hele arbejderbevægelsen.
Hovedmålet for denne undertrykkelsesplan var ikke tilfældig. Det var PAME [Kommunistpartiets fraktion indenfor fagforeningerne]. Det var tydeligt for enhver, der deltog i dagens demonstration, at PAMEs stærke og organiserede tilstedeværelse omkring parlamentet – selvfølgelig i forening med den massive, organiserede tilstedeværelse fra mange andre fagforeninger – var en afgørende faktor i at forsinke brugen af stenkastende provokatører med uropolitiets stiltiende samtykke, der derefter som regel bruges som en undskyldning fra politiets side, for at opløse demonstrationen i skyer af kemiske gasser.
Hjernerne bag statsundertrykkelsens styrker forstod, at PAMEs demonstrationsvagter måtte fjernes, hvis Syntagma pladsen skulle ryddes for vrede demonstranter. Derfor satte politiet deres tidligere afprøvede metoder med hooligans og provokatører i værk imod PAME.
PAMEs organiserede kræfter baserede sig på arbejderbevægelsens bedste traditioner og gik modigt imod provokatørerne og hooligansene. De viste, hvordan arbejderbevægelsen bør svare organiseret igen på de reaktionære handlinger fra politiprovokatører og statsrepressionens vold. De beviste gennem deres handlinger det brændende behov, men også den konkrete mulighed for, etableringen af en organiseret arbejdermilits, baseret på hele arbejderbevægelsens solidaritet og deltagelse.
Desværre må det passive svar på de tragiske begivenheder fra ledelsen af arbejderbevægelsen og venstrefløjen, især ledelsen i Kommunistpartiet, kritiseres. Deres reaktion på mordet på en radikal PAME aktivist har indtil nu været lunken, for at sige det mildt. Disse lederes moderate indstilling er blevet rost for sin ”politiske ansvarlighed” både fra regeringens side og af andre repræsentanter for den herskende klasse, såsom A. Georgiadis (et højreorienteret medlem af parlamentet for LAOS).
I kontrast til den passive attitude blandt lederne af venstrefløjen og arbejderbevægelsen er den objektive situation blevet meget kritisk. Arbejderbevægelsen sørger i dag over sin første døde i kampen mod regeringen og Trojkaen. Den eneste måde at ære denne aktivists minde er gennem en fortsættelse og optrapning af strejkebevægelsen, for hvis skyld han blev et offer.
Undertrykkelsens blodige metoder, der har ført til en aktivists død, men også til mange af andre sårede demonstranter, er endnu et symptom på at regeringen og den herskende klasse er nået en politisk blindgyde og er i en tilstand af panik, overfor den stærke strejkebevægelse. Vi må forstå, at selvom den nye spareplan forventes at blive vedtaget [hvilket den gjorde – red], har vi formået af ”trænge dem op i en krog” og nu er det på tide at optrappe kampen afgørende for at gøre det helt af med dem!
Forsøget på at få arbejderklassen til at betale for krisen og fordømmelsen af et stort antal arbejdere til en permanent tilstand af lidelse og massearbejdsløshed, for at beskytte de internationale ågerkarles – statens kreditorer – superprofitter og at redde de store virksomheder fra den dybe kapitalistiske krise, vil ubønhørligt fortsætte, som det sigende blev demonstreret i trojkaens rapport, der blev offentlighjort i dag, hvori de kræver nye spareplaner for 8 milliarder euro. På samme tid intensiveres konflikterne mellem de ”stærke” stater i eurozonen, der bedes om at betale højere omkostninger for en kontrolleret statsbankerot i Grækenland, men også blandt de andre dybt forgældede lande, der uundgåeligt vil følge efter, og bringer udsigten til selv en ukontrolleret statsbankerot og Grækenlands exit fra eurozonen nærmere.
Udsigten til en truende dyb økonomisk nedgang i landet og bevægelsen i retning af en ny krise på internationalt plan, understreger behovet for, at arbejderbevægelsen fortsætter kampen endnu mere energisk. 48-timers generalstrejken, der sluttede i dag, må være første skridt i forberedelsen af en tidsubegrænset politisk generalstrejke, der forberedes af fagforeningerne og strejkekomiteer på alle arbejdspladser, med målet om at fjerne denne regering og trojkaen og valg af en regering, der vil gennemføre arbejderbevægelsens krav, aflyse gælden og etablere en socialistisk demokratisk planlagt økonomi.
På grundlag af et sådan radikalt program og mål må KKE, SYRIZA og de massekræfter i PASKE, der er en del af den kamp, der tager afstand fra ledelsen i PASOK og regeringen, opsætte en enhedsfront.
– Én er død, men millioner fortsætter kampen!
– En altomfattende tidsubegrænset politisk generalstrejke er vores svar på den morderiske statsvold og den siddende regeringens manøvrer!
– Ledelsen for venstrefløjen må tilbyde en løsning på spørgsmålet om magten!
– For en bred enhed i kampen på venstrefløjen!
– Kæmp for en regering bestående af venstrefløjen på et socialistisk program!
