På det ekstraordinære storsmøde i SUF 17. maj 2007 stod 26 SUFere til eksklusion. I tillæg til individuelle forsvarstaler havde de ekskluderede krævet at få et kollektivt forsvar. Det blev afvist. Vi bringer her det forsvar som var blevet forberedt.

Jeg står her for at forsvare 26 SUFere. Jeg har desværre prøvet det før, denne gang er der bare lidt flere på listen, et faktum der selvfølgelig gør det nemmere at få en eksklusion igennem.

Sidste år sagde jeg i mit forsvar at jeg forsvarede, hvad jeg mente var loyale hårdtarbejdende revolutionære socialister, der har lagt en masse kræfter i at opbygge SUF, nogen siden stiftelsen andre i kortere tid.

Det kan jeg sige endnu engang – jeg mener at alle 26 på den liste har lagt et loyalt arbejde i at opbygge SUF, i lokalgrupper, i ledelse, i emnegrupper osv.

Der er ingen som helst eksempler på det modsatte fra ledelsen.
Disse 26 ekskluderes i princippet for at være medlemmer af en anden organisation, en organisation, der er den eneste lovlige og åbne fraktion i SUF, en organisation som det ikke er forbudt at være medlem af i SUF, selvom man kan blive i tvivl om det modsatte, når man hører hvad folk der er gået imod eksklusionerne er blevet udsat for!

Men man er lige netop gået modsat til værks; først har man haft ønsket om ekskludere de ideer som disse 26 repræsenterer, så har man på ”mystisk vis” fundet en begrundelse, og derefter har man så lavet listen, over hvem der skulle ekskluderes, og til sidst har man så udarbejdet et eksklusionsgrundlag mod disse 26.

Grundlaget er uden konkret hold i virkeligheden, og i øvrigt i strid med vedtægterne, som klart påpeger at man kun kan ekskludere folk individuelt.

Det er derfor at vi har krævet et kollektivt forsvar; fordi de anklager der opridses i eksklusionsgrundlaget er kollektivt rettet mod os, og der ikke er et eneste eksempel vedrørende de 26 ekskluderede.

Det eneste denne sag bygger på er metoder der ingen steder hører hjemme i arbejderbevægelsen eller på venstrefløjen. Nogen har over længere tid forberedt det kup, der fandt sted på Landsmødet i påsken. En personlig mailboks er blevet overvåget dokumenter stjålet derfra og så manipuleret.
Kuppet af stormødet fordrejede fuldstændig det politiske udfald af Landsmødet.
Det kulminerede foreløbig på ledelsesmødet hvor de 26 blev ekskluderet efter hvad der mindede om et forhør, hvor hver ekskluderet fik 2 minutters forsvar, og vi ikke havde ret til at deltage under punktet om vores egen eksklusion, for slet ikke at tale om deltage i debatten.

Hvorfor er det vi ikke måtte deltage i debatten på ledelsesmødet?
Hvorfor er det at vi er blevet fjernet fra SUF-debat, modsat sidste år?
Hvorfor er det at 11 lokalafdelinger, med eksklusionsfortalere ikke har villet have os ud?
Hvorfor er det at vi har skulle sidde ude i regnen, og snart bliver smidt derud igen?
Hvad er der at frygte?

Det eneste der er at frygte er at vores argumenter rent faktisk kunne overbevise nogen, som det skete sidste år – det er grunden til dette fuldstændig udemokratiske forløb.

Det viser, at dette er politiske eksklusioner, hvilket det kollektive eksklusionsgrundlag er et klart bevis på.

Vi ekskluderes for at være imod vedtægterne, men dette er ikke korrekt.
I vedtægterne står at hvis man har særstandpunkter og koordinerer sit arbejde i SUF, skal man erklære sig som fraktion – det har vi gjort!
Der står også at man åbent skal fremlægge sit mål med arbejdet i SUF – det har vi gjort!

Det sidste punkt er at man ikke må modarbejde SUFs formål, som står beskrevet i SUFs minimumsprogram.

Vi står fuldstændig indenfor SUFs minimumsprogram. Vi kæmper for en socialistisk revolution. Det er derfor vi er medlemmer af SUF og derfor vi er med i fraktionen Socialistisk Standpunkt. Vi mener at begge kan fremme kampen for et socialistisk samfund – derfor mener vi heller ikke at det står i modstrid at opbygge både SUF og Socialistisk Standpunkt – tværtimod! Det står ikke i modstrid med hinanden, avisen Socialistisk Standpunkt udkom første gang lige inden SUFs stiftelse, og standpunktere har været med i SUF siden stiftelsen – nogen har forsøgt at sætte Standpunkt op som noget fremmed for SUF, men det er det ikke – standpunkt er en politisk strømning i SUF – en strømning som man ikke kan udrydde selvom man ekskluderer disse 26.

Som det også slås fast i en udtalelse fra det stiftende møde i SUF, kan organisationen aldrig blive et mål i sig selv. SUF er bare midlet til at nå det mål.

At organisationen skulle være et mål i sig selv er et reformistisk mål, som den tyske ærke-reformist, Bernstein udtrykte det; bevægelsen er alt, målet intet.

Ingen af os 26 vil sværge evig troskab overfor hverken SUF eller Socialistisk Standpunkt, kun målet om revolutionen. Progressive organisationer kan blive reaktionære og omvendt; et godt eksempel er DKP, der efter den russiske revolution spillede en progressiv rolle, men efter Stalins magtovertagelse spillede en kontrarevolutionært rolle i kampen for socialisme.

Det er nemlig ikke lige meget hvilke ideer der står i spidsen for en organisation. Det må dem der nu forsøger at ekskludere os være fuldstændig enige med os i; ellers var der ingen mening i at diskutere politik, eller at smide os ud. Og det har da også været fremme at flere ville splitte fra SUF, hvis ikke vi blev smidt ud;

Det vil vi for det første gerne slå helt fast; vi mener at ALLE skal blive i SUF, uanset udfaldet af eksklusionerne.

Men at nogen vil smide os ud, må jo betyde at de mener at vores politiske linie er forkert. Det har de sådan set ret til, men de har ikke ret til at smide os ud for at være politiske uenige. Er man politisk uenige, og selvfølgelig er vi det i en bred ungdomsorganisation, så må man tage de politiske diskussioner.

Dette har også vist sig for nylig. Det kom frem på SUF-debat at tre ledende SUF’ere og eksklusionsfortalere; et nuværende ledelsesmedlem, og to tidligere ledelsesmedlemmer på Enhedslistens årsmøde for nogle uger siden stillede et forslag i direkte modstrid med SUFs minimumsprogram (og andre udtalelser om emnet). Forslaget gik ud på at Enhedslisten ikke skulle kæmpe for en dansk udmeldelse af EU, men tværtimod for at reformere EU indefra.
Vores program er helt klart på dette område; SUF arbejder for en dansk
udmeldelse af EU, for et revolutionært alternativ.

Vi mener at dette er et reformistisk forslag. EU er et symptom på
kapitalismen, det er et middel for den europæiske imperialisme, til at styrke sin stilling overfor arbejderne i egne lande, og arbejdere og fattige i resten af verden. EU kan ikke reformeres. Vi må kæmpe for en dansk udmeldelse af EU, for at kunne forklare EU\’s reaktionære natur, for ikke at give arbejdere og unge verden over illusioner, til kapitalismens institutioner, men tværtimod forklare at det eneste realistiske alternativ til EU er et socialistisk Europa, som første skridt på vejen til en socialistisk verden.

Disse tre siger nu at vi skal ekskluderes fordi vi ikke står indenfor minimumsprogrammet, hvilket ikke er rigtigt, mens de samtidig går ud og gør præcis, hvad de beskylder os for – det er dobbeltmoralsk så det batter.
Men vi mener ikke at disse skal ekskluderes, vi går ind for et bredt SUF. Men følger man deres egen logik i denne eksklusionssag burde de blive ekskluderet!

Vi mener i stedet at de burde rejse disse politiske uenigheder i SUF, så vi kan diskutere dem demokratisk. Ligesom vi altid har lagt vores politiske ideer ud til fri diskussion i SUF.

Og da er da ingen hemmelighed vi er politisk uenige med mange af dem der nu prøver at ekskludere os, om bevægelsesarbejdet, arbejdet i Genstart Danmark, velfærdsbevægelsen og generalstrejke, Venezuela o.l. Men vi har altid rejst disse uenigheder, men er gang på gang blevet mødt med modargumenter om at vores forslag var for lange, at de ikke kunne diskuteres osv. altså ikke politiske argumenter, men organisatoriske bureaukratiske argumenter. Præcis som i denne eksklusionssag.

Hvad man gør nu er et ekskludere et politisk mindretal, gennem organisatoriske bureaukratiske metoder, i stedet for at tage den politiske diskussion.

Forslaget om EU er et eksempel på et skridt til højre, et skridt der nu forberedes, et skridt det selvfølgelig bliver meget nemmere at gennemføre hvis man ekskluderer os 26 – vi har været det organiserede udtryk for den revolutionære fløj i SUF. Vi har sagt vi er i opposition, ja vi er i opposition til den reformistiske politik, som nogle i SUF forsvarer, og det skal vi nu smides ud for.

I eksklusionsgrundlaget står at vi er imod programmets sætning, om ”at SUF anser sig selv som en del af den samme anti-autoritære strømning som Enhedslisten”.

Det var også et af ”anklagepunkterne” under sidste eksklusionssag. Men det er en anklage der ikke har nogen hold i virkeligheden.

For at kunne ekskludere os for dette (og det eneste vi reelt kan ekskluderes for, eftersom man kun kan ekskluderes hvis man modarbejder SUFs formål, altså SUFs program), har ledelsen opfundet sin helt egen, meget uklare, fortolkning af dette begreb.

Hvad betyder det egentlig?

Da SUF blev stiftet var der ingen tvivl: anti-autoritær betød anti-stalinistisk!
Og det betyder at være revolutionær; at være imod autoriteterne i den borgerlige stat – vi kæmper for statens afskaffelse.

Men det betyder ikke at man kan afvise autoritet overhovedet. I en strejke udgør strejkekomiteen en autoritet, en demokratisk valgt autoritet.
Når ledelsen siger at vi ikke kan være anti-autoritære fordi Socialistisk Standpunkt har en bestemt ledelsesform, så afviser de i virkeligheden sig selv: I SUF har vi altid haft en ledelse, ledelsen udgør en autoritet, men vi har den af en grund – så vi bliver i stand til at handle.

De siger at det er fordi der i de stjålne og manipulerede dokumenter siger at vi vil melde os ind i DSU og SFU.

For det første: ingen af de 26 eksklusionsindstillede er medlemmer af disse organisationer, men af SUF. Det kan de altså ikke ekskluderes for! Og man bygger det hvad man mener man kan udlede af stjålne og manipulerede dokumenter om folks angivelige fremtidige motiver – hvordan kan man udtale sig om hvad andre menneskers motiver er? De 26 har vist at de har motiver om at opbygge SUF og intet andet.

Det er korrekt at Socialistisk Standpunkt mener at man skal orientere sig mod alle tre arbejderpartier; Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, og vores slogan er ”for en arbejderregering på et socialistisk program”, det mener vi viser en konkret vej frem for revolutionen.
Der er flere ting i dette; hvordan adskiller dette sig fra hvad flertallet i SUF og SUFs ledelse gør med samarbejdet i Genstart Danmark?

Rent politisk har vi vel ret til at være medlemmer af en organistaion der rejser dette som alternativet til den borgerlige regering. Hvilket alternativ er det Enhedslisten og SUF opstiller til den borgerlige regering; lige nu ser det ikke realistisk ud at Enhedslisten får absolut flertal i Folketinget – altså siger vi bare: stem på Enhedslisten, så vil de pege på en SR regering – og det så vi hvad førte til i 90’erne, nedskæringer og privatiseringer! Vi siger; en arbejderregering på et socialistisk program: det er langt mere revolutionært OG realistisk, og det er langt mere konkret at forstå for flertallet af arbejdere og unge.

Lige nu er flertallet ikke medlemmer af Enhedslisten og SUF (desværre), flertallet af de danske arbejdere ser til SF og nok især Socialdemokratiet. En revolution kan kun gennemføres af flertallet, derfor må vi have dette flertal i tale, vi må kæmpe sammen med dem og vi må diskutere med dem. Et konkret forslag til dette er samarbejdet Genstart Danmark, og så må vi jo diskutere hvordan det ellers kan lade sig gøre; for der er ingen tvivl om at det er opgaven hvis vi virkelig mener at vi kæmper for en socialistisk revolution i Danmark og resten af verden!

Der er altså ingen hold i nogle af de anklager som ledelsen er kommet med. Det er ingen eksempler på illoyalt arbejde, som ikke kan tilbagevises.
Faktum er at man vil ekskludere et politisk mindretal.

At nogle har været parate til at bruge dybt udemokratiske metoder til at opnå dette mål.

Går disse eksklusioner igennem har ikke løst nogen som helst problemer for SUF – tværtimod!

Man har legitimeret at disse metoder kan føre til noget.
Sidste år spurgte vi; hvad bliver det næste?
Det fik vi svaret på, på stormødet i påsken – overvågning af personlige mailkontis, tyveri og manipulation.

Enhver må spørge sig selv: hvorfor blev disse dokumenter ikke fremlagt på demokratisk vis før stormødet. Hvorfor blev de tværtimod smidt midt under et møde, lige før ledelsesvalg og vedtagelse af udtalelser – det der skete på landsmødet var et kup:
Et kup for at ændre dagsordenen og stemningen og ikke mindst ændre flertallet.

Siden er vi på alle måder forsøgt fjernet fra alle debatter – ikke mindst her på dette stormøde, der ikke handler om andet.

SUFs apparat; sekretariat, lokaler, ansatte osv. er blevet brugt ensidigt til fordel for eksklusioner; medlemmer er blevet registreret, tilmeldinger til stormødet er blevet registreret og folk er blevet truet. Min kammerat Majid der også er blevet ekskluderet af ledelsen blev ringet op for et par dage siden og angrebet af et ledelsesmedlem, fordi han havde hjulpet et tidligere SUF medlem med at betale sit kontingent, eftersom denne person er under 18. Skal det nu registreres hvem der melder sig ind i SUF og hvad de mener om eksklusioner og andre emner? Skal folk trues for at hjælpe dem med at lægge ud for deres kontingent?

Disse metoder er set før; i de stalinistiske partier, de hører ingen steder hjemme på venstrefløjen, i arbejderbevægelsen og slet ikke SUF!

Går disse eksklusioner igennem kan det godt være det en kort periode fører til en følelse af sammenhold, vel at mærke for de SUFere der er gået ind for eksklusionerne, for man må huske at hvis eksklusionerne går igennem så er det ikke et enigt SUf der står bag, som nogen har prøvet at fremstille det.
Men efter en kort periode vil de politiske uenigheder igen melde sig på banen, såsom EU-diskussionen. Hvem vil så rejse de politiske uenigheder. Vi har hørt om folk der føler de er blevet truet til at være imod eksklusioner, for ikke at blive anset som standpunktere, og dermed risikere eksklusion.

Går eksklusionerne igennem vil det føre til en politisk død for SUF. Og SUFs eneste styrke er de revolutionære ideer, og kampen for disse.
Dør ideerne og diskussionen om dem, bliver SUF til en topstyret udemokratisk organisation, hvor ingen tør sige ledelsen imod af frygt for hvad de nu kan finde på, jamen så dør SUF hurtigere eller langsommere.

Derfor stem imod eksklusionerne, ikke bare fordi de 26 har lagt et stort og loyalt arbejde i SUF, men også for at sikre SUFs eksistens som Danmarks største revolutionære ungdomsorganisation.

Den eneste vej frem er et bredt og demokratisk SUF – eksklusioner indsnævrer SUF og fjerne demokratiet!