World School of Communism 2026 er den største begivenhed, som Revolutionary Communist International (RCI) nogensinde har afholdt. Med 500 fysisk fremmødte deltagere, 7.900 tilmeldte til at se med online og tusinder, der deltog i watch parties rundt om i verden, anslår vi, at mere end 10.000 mennesker havde tilmeldt sig til at deltage i årets World School of Communism på den ene eller den anden måde.
Deltagere fra mere end 130 lande skrev til os for at tilmelde sig Verdensskolen, og 4.400 af dem skrev, at de ønskede at gå med i RCI.
Kammerater arrangerede watch parties for Verdensskolen fra Dallas til Delhi med hundredvis af deltagere. I Danmark arrangerede kammerater en “Nordic School” med 250 deltagere – et ugelang arrangement, hvor deltagerne fulgte skolen sammen, suppleret med sport, musik og andre aktiviteter.
Også i Alperne summede det af diskussioner til langt ud på natten, da RCI’s schweiziske sektion samlede 130 kommunister, som tilbragte ugen i naturskønne omgivelser, hvor de slog lejr og fulgte livestreamingen fra Verdensskolen.
Midt i den mest kriseramte epoke i kapitalismens historie svælger resten af “venstrefløjen” i fortvivlelse, blottet for både perspektiv og klare idéer. I skarp kontrast hertil stod Verdensskolen som en bastion for revolutionær optimisme og beslutsomhed – netop fordi det var en skole med klare idéer.
Arrangementets slogan opsummerede vores mål: “Ideernes kraft”. Gennem en uge med diskussioner og mere end 20 oplæg, der blev livestreamet til kommunister over hele verden, var målet at vække en begejstring blandt unge kommunister for marxismens omfattende og kraftfulde ideer – de idéer, der er det afgørende våben, som unge revolutionære har brug for i kampen mod kapitalismen.
World School of Communism vil uden tvivl vise sig at være springbrættet for RCI’s videre fremskridt, idet vi har sat os det umiddelbare mål at blive 10.000 organiserede revolutionære kommunister på verdensplan.
Intet andet tal giver måske et mere præcist billede af den retning, vores Internationale bevæger sig i efter denne skole, end det imponerende indsamlingsresultat på over 700.000 euro.
Et systems forfald og undergang
Startskuddet blev affyret af Alan Woods, leder og teoretiker i RCI, der satte rammerne i åbningssessionen ved at analysere den tumultariske verdenssituation, vi lever i.
Han indledte med at drage en parallel mellem vores verden, Romerrigets sidste dage og den feudale ordens kaotiske sammenbrud. Ligesom dengang ser verden ud til at falde fra hinanden i krige, hungersnød og folkemord, mens en fordærvet, parasitisk elite bliver rigere end nogensinde før.
For mange føltes det, som om verden var ved at gå under. Men som Alan forklarede: “Det var ikke verdens undergang. Det var afslutningen på et bestemt udbytnings system.”
Faldende levestandarder, imperialistiske krige, folkemord, Epstein-skandalen, nedskæringer – Alan skar igennem al kaosset og forklarede, at bag alle disse rædselsvækkende symptomer ligger det faktum, at kapitalismen for længst er holdt op med med at føre menneskeheden fremad.
Men denne rædselsfulde situation har sin modsætning i bevidstheden hos arbejdere, unge og fattige over hele verden. Mens skolen var i gang, udspillede der sig en revolutionær kamp på liv og død i det pakistansk-besatte Kashmir. Paras, en ledende kommunist fra den pakistanske sektion af RCI, beskrev massernes mod:
“De har mistet frygten for at dø. Mødre kysser deres sønner på panden og sender dem ud i kampen mod den brutale statslige repression.”
Fra Verdensskolen blev der sendt en solidaritetshilsen til masserne i Kashmir i internationalismens ånd. Vi giver vores uforbeholdne støtte til dem, der kæmper for deres frihed.
“Når masserne er mobiliseret, kan ingen magt på jorden standse dem,” forklarede Paras. Men i Kashmir, som i alle revolutioner, “har de også brug for en ledelse, der kan føre dem til sejr, og det er netop, hvad der mangler lige nu i Kashmir.”
Vores presserende opgave er at opbygge denne ledelse i hvert eneste land på kloden.
Grundlaget er der. Opbakningen til kommunistiske idéer vokser overalt. Antonio Balmer fra Revolutionary Communists of America henviste eksempelvis til en meningsmåling, der viste, at 21 procent af amerikanerne har et positivt syn på kommunismen – heriblandt 38 procent af de unge. Og dette i selve kapitalismens højborg – hjemstedet for den antikommunistiske skræmmekampagne!
Idéernes kraft
Midt i denne epoke præget af krig, revolution og kontrarevolution kan det måske komme som en overraskelse, at kommunister afsætter en hel uge til politisk diskussion af emner som kunst, filosofi og historie.
Alan sammenlignede Verdensskolen med Lenins omfattende studier af Hegel under Første Verdenskrigs store imperialistiske blodbad.
“Hvad lavede Lenin? Han sleb sine knive… ved at studere dialektik og marxistisk filosofi. Og I må følge hans eksempel.”
De mere end 20 diskussioner i løbet af ugen dækkede hele bredden af den marxistiske teori. Sessioner som ‘Multipolaritet og marxisme: Hvordan kommunister bekæmper imperialisme’ og ‘1929 og den store depression’ forberedte kammeraterne på at besvare de brændende spørgsmål, som unge revolutionære står over for i dag.
Andre oplæg, såsom ‘Marxisme og kunst’ og ‘Sjostakovitj: Den russiske revolutions musikalske stemme’, havde til formål at introducere både nye og gamle kommunister til menneskehedens kulturelle skatte, der i dag kun er forbeholdt et mindretal. Alan afsluttede sit foredrag om ’Marxisme og kunst’ med at sige:
“Vi må ikke være snæversynede. Vi må med hele vores hjerte og hele vores sjæl omfavne hele den menneskelige kultur, hele det menneskelige liv. Vi må løfte blikket mod det store mål: proletariatets endelige sejr og oprettelsen af et verdensomspændende kommunistisk samfund, hvor kunst og kultur endelig vil blive hele folkets fælleseje.”
Skolen tog også fat på vigtige historiske spørgsmål. Mens Trump fejrede USA’s 250-års jubilæum med motocross-opvisninger og en brydekamp, markerede RCA jubilæet ved at generobre denne revolutionære begivenhed, som længe er blevet fordrejet af den amerikanske herskende klasse. John Peterson, et ledende medlem af RCA, præsenterede sin bog, Revolution and Counterrevolution in America: A Marxist Perspective.
Ikke overraskende solgte den amerikanske sektion over 100 eksemplarer af bogen i løbet af ugen.
På samme måde talte Ben Gliniecki om den britiske generalstrejke, der for 100 år siden næsten førte til revolution i Storbritannien. Mens den britiske herskende klasse fuldstændigt har begravet dette afgørende øjeblik i arbejderklassens historie, gør vi kommunister krav på det. Hans bog, A Communist History of the British General Strike, blev udsolgt!
Et af ugens mest betydningsfulde oplæg handlede om Lenin og Trotskij: Hvad de virkelig stod for, introduceret af Niklas Albin Svensson. Dette faldt sammen med genudgivelsen af Alan Woods og Ted Grants bog med samme titel, som kan købes hos Wellred Books her.
Bogen blev oprindeligt udgivet i 1969 for at nå ud til unge kommunister, der var desillusionerede over stalinismen. Den formår på mesterlig vis at genskabe Lenins og Trotskijs rigtige ideer, som er blevet så grundigt fordrejet. Genudgivelsen kunne næppe være kommet på et bedre tidspunkt, da den forbinder de bedste traditioner fra vores fortid med de enorme opgaver, der ligger foran os i dag. Kammeraterne kunne næsten ikke vente med at få fingrene i den, og det var uden tvivl ugens bedst sælgende bog.
Dette er blot en smagsprøve. Ingen rapport ville kunne formidle den fulde bredde af de idéer, der blev behandlet på skolen. I stedet henviser vi læseren til de fulde optagelser af alle oplæggene, som kan findes i slutningen af denne rapport.
Men for blot at give et eksempel på den interesse for marxistisk teori, som skolen vækkede, solgte Wellred Books – RCI’s forlag – revolutionær litteratur for 5.900 euro til deltagerne. Dette overgår langt det beløb, som Wellred indsamlede ved Verdensskolerne de sidste to år – det er omkring 25 procent højere end det, vi indsamlede ved sidste års verdenskongres.
På historiens side
På den sidste dag gav Ben Curry fra RCI’s Internationale Sekretariat en inspirerende rapport om de enorme fremskridt, som RCI har gjort i løbet af året.
Årets World School var kvalitativt anderledes end tidligere. Ben forklarede, at i takt med at verdensbegivenhederne uundgåeligt bevæger sig i retning af revolution, og denne udvikling afspejler sig i arbejderklassens bevidsthed, vokser vi i takt med historien.
I 2023 identificerede RCI korrekt den voksende tendens i retning af kommunisme, især blandt unge. Dengang, da vi lancerede kampagnen “Er du kommunist?” og modigt hejste kommunismens flag, var vi 4.400 kammerater. I dag, efter tre års målrettet arbejde fra RCI’s kammerater verden over, er vi 8.700.
Siden stiftelsen af RCI i 2024 er 15 af vores sektioner vokset med mere end 25 procent, syv sektioner er vokset med mere end 50 procent, og tre er mere end fordoblet. Én, den mexicanske sektion, er tredoblet i størrelse. Faktisk er vi eksploderet fra 111 kammerater i 2021 til 630 i dag. Da Ben læste det aktuelle medlemstal op for den mexicanske sektion, korrigerede en mexicansk kammerat i publikum tallet til 650 – så hurtigt går væksten i den mexicanske sektion.
Hvad er hemmeligheden? Som Andrea fra den irske sektion af RCI – som også er vokset hastigt fra 11 til 82 medlemmer på tre år – forklarede, med ord, der gælder for hele internationalen:
“Der er ingen hemmelig opskrift… Det er de objektive forhold, der skubber tusindvis af unge i retning af kommunisme. Og det er netop det, kombineret med fokus på marxistisk teori og perspektiver, en dristig orientering mod ungdommen og en beslutsomhed om at nå alle de mål, vi sætter os. Det er dét, der driver opbygningen af RCI i Irland.”
Men vi stræber ikke blot efter at opbygge en stor organisation. De opgaver, vi står overfor, er enorme. Som Hamid Alizadeh fra det Internationale Sekretariat forklarede: “Vi kæmper for at lede den verdensomspændende kommunistiske bevægelse!”
Allerede nu bliver vores kammerater trukket ind i store klassekampe – som kammeraterne i Minneapolis, der intervenerede i generalstrejken mod ICE, eller den pakistanske sektion, der, som Hamid forklarede, “forsøger at bygge organisationen i denne hvirvelvind af revolution og kontrarevolution” i Kashmir.
Vores altoverskyggende opgave er at omdanne de hundredvis af nye, unge kommunistiske rekrutter til professionelle, uddannede revolutionære. Til bolsjevikker.
Der findes kun én måde at gøre dette på: at inspirere og udruste kammeraterne med marxismens revolutionære ideer. Dette perspektiv gennemsyrede hele skolen og vakte stor begejstring. Det er ikke blot et snævert spørgsmål om strategi og taktik. Som Ben så rammende forklarede i afslutningen af sin rapport:
“Der er en tråd, der forbinder hver eneste af os med historien, men der er også en million andre tråde, et vævet tæppe; marxismen handler ikke kun om politik og klassekamp. Den omfatter kunst, poesi og litteratur. Videnskab, oldtidshistorie og filosofi. Alle områder af menneskelig viden og erfaring. Den eneste måde at elektrificere partiet og uddanne ægte kadrer på er ved at udvide diskussionen af ideer i videst muligt omfang.”
På baggrund af disse ideer marcherer de forskellige grupper og sektioner af RCI verden over fremad – sammen.
Klar til opgaven
Betingelserne for verdensrevolutionen forberedes lige nu. Vi forbereder os også. Der er meget i vente, både hvad angår de begivenheder, verden kommer til at byde på – bevægelser som dem i det pakistansk-besatte Kashmir vil i fremtiden sprede sig til alle lande – og hvad angår det, som vi i RCI må opnå, hvis vi skal spille den rolle, vi stræber efter.
Hvis der er én ting at tage med fra dette års World School, er det dette: Historien kræver vores fulde indsats. Den stiller revolutionære over for en formidabel opgave, nemlig at smede den ledelse, der er i stand til at erobre verden, ødelægge det kapitalistiske system og etablere en socialistisk fremtid. RCI stræber efter at løfte denne opgave.
Hamid afsluttede ugen med at fortælle historien om trotskisterne i Venstre Oppositionen, der gav alt for kommunismens sag. Dengang blev deres ideers fremmarch – leninismen – brutalt standset af stalinisterne. Men i dag, gennem RCI, kan man høre deres fremmarch igen:
“Vores march er endnu ikke overvældende. Men vi råber helt sikkert højere, og vi marcherer ikke længere mod strømmen. Og opgaven for denne skole er at give os de nødvendige ideer og den inspiration, der skal til for at fordoble vores indsats og fortsætte ad vores vej. Med den styrke og overbevisning, at tiden for vores idéer er kommet. Hvis vi gør det, vil vi vokse, og vores march vil blive overvældende. Og vi vil fuldbyrde historiens hævn, ikke blot for bolsjevikkerne og Venstre Oppositionen, men for alle dem, der blev ofret på klassesamfundets slagtebænk.”
“Kammerater, vores tid er på vej. Lad os stræbe mod den med al vores kraft. For fremtiden er vores.”
