Mexico
Den 7. august samledes hundredvis af unge i samlet protest mod universiteternes ringe optagelse af elever. Demonstrationen tog sted udenfor IPN’s hovedkontor (Instituto Politecnico Nacional/Det national Politekniske institut), den var af en fredelig sit-in-demonstration, men endte i arrestrationer. Her blev 4 af vore kammerater fra den Internationale Marxistiske Tendens’ mexicanske sektion Militante også arresteret. Det var en af regeringens seneste hårde tiltag mod vores organisation. En af disse er også arrestationen af Adán Mejía, som den 17. juli var på vej hjem fra møde i Oaxacas folkeforsamling APPO. Også han er blevet anklaget med usandheder. Alle vores kammerater er nu blevet løsladt, undtagen Adán Mejía. Løsladelserne er en sejr, da det kun er sket efter stort pres fra nationale og ineternationale protestkampegner. Kampen er dog ikke slut endnu, da vi stadig har en kammerat i fængsel, og otte har stadig grundløse sigtelser hængende over hovedet. Torsdag den 13. september var der international protestdag foran de Mexicanske ambassader verden over, også i Danmark.
Se i øvrigt Mexico-temasiden på www.marxist.dk
Tyskland
Tyske jernbanearbejdere og lokomotivførere lammede i sommeren store dele af Tyskland med strejke for højere løn. Arbejderklassens styrke kunne mærkes, da togfører, signalpostarbejdere og andre i nøglepositioner beviste, at de kunne lamme Deutsche Bahn (DB) – Tysklands fortsat statsejede jernbanevirksomhed. Alle vegne, hvor fagligt aktive kom hen og bad jernbanearbejderne nedlægge arbejdet, blev opfordringen entusiastisk fulgt, som om arbejderne havde ventet på en sådan opfordring i lang tid. Det er ikke overraskende, da jernbanearbejderes levestandard over de sidste få år er faldet.
På togstationerne viste de fleste passagerer, som var påvirkede af driftsstoppene, der forårsagede lange forsinkelser og kædereaktioner i flere timer efter, sympati med de strejkende. En meningsmåling viste, at 71 % af alle tyskere støttede strejkerne. Privatisering af jernbaner har ført til en katastrofe i England, hvor både de ansattes forhold og passagerernes sikkerhed er blevet ofret for aktionærernes profitter.