Det er snart 2 år siden George Bush, med god hjælp fra hans skødehund Anders Fogh Rasmussen, valgte at igangsætte angrebet på Irak. Denne krig var baseret på løgn og latin. Alle de begrundelser som der blev givet for krigen var så tynde og usaglige at man kun kan ryste på hovedet af dem. Besættelsen af Irak er en katastrofe uden lige. Et engelsk lægetidsskrift har beregnet at mere end 100.000 irakere nu er omkommet under krigen og hver dag hører man om nye bomber og attentater. USA har ikke løst ét eneste af problemerne i regionen og krigen og besættelsen har kostet milliarder af dollars. Da George Bush valgte at donere 350 mio. dollars til nødhjælpsarbejdet efter tsunami-katastrofen i Asien, glemte han lige at fortælle at det beløb svarer til det det koster USA at føre én og en halv dags besættelse af Irak! Dette viser meget godt hvor koldblodige og kyniske de amerikanske imperialister i virkeligheden er.
Masseødelæggelsesvåben?
Ud af de påskud som USA havde for at igangsætte krigen, er ideen om at Irak skulle være i besiddelse af masseødelæggelsesvåben nok den mest graverende. Selvom alle FN’s våbeninspektørers undersøgelser pegede på det stik modsatte, udtalte Per Stig Møller, vores kære udenrigsminister bl.a.:
”Men det er ikke for et regimeskifte, vi er gået ind. Vi er gået ind for at afvæbne ham for hans masseødelæggelsesvåben.” (26.3.2003).
Det har nu vist sig at denne påstand var fuldstændig forkert – der var ingen masseødelæggelsesvåben, og i øvrigt er det en kendsgerning at det var USA som igennem 80’erne havde solgt våben til Saddam Husseins regime.
En krig for demokrati?
En anden begrundelse har været at Irak-krigen gik ud på at vælte en diktator og give ”demokrati” til irakerne. Men man bliver nød til at vende spørgsmålet om: Hvis USA var så bekymrede med demokrati, hvorfor havde reagerede de så først nu..? I store dele af 80’erne var de gode venner med Saddam Hussein, selvom han gassede tusindvis af kurdere til døden. Men dengang var USA og vesten ligeglade, ligesom de i dag støtter regimerne i Saudi-Arabien og Tyrkiet, som begge anvender tortur imod fagforeningsaktivister, fængsler og henretter politiske modstandere og konstant bryder menneskerettighederne. Men i de to tilfælde afviser de at starte en krig for “demokrati”.
Det ”valg” som for nylig fandt sted i Irak er intet mindre end en farce, for selve magten og de centrale beslutninger ligger stadig i hænderne på besættelsesstyrkerne.
Denne krig blev ikke startet for at ”skabe demokrati” eller for at finde masseødelæggelsesvåben. Krigen var en imperialistisk krig for at beskytte USA’s interesser i mellemøsten og for at få kontrol med oliereserverne.
Vælt krigsregeringen – for en arbejderregering der trækker tropperne ud!
I denne valgkamp er det utroligt så lidt man har hørt til Irak krigen. Oppositionen har været meget dårlig til at give en skarp kritik af krigen. Hvis alle løgnene bag krigen kom op til overfladen, ville det ellers være et slag i hovedet på Anders Fogh.
I Spanien blev en krigs-regering væltet i marts sidste år, som et resultat af de ophobede frustrationer og de protester som arbejdere og unge havde lavet imod krigen og løgnene. Hvis arbejdere og unge bliver aktive i de tre arbejderpartier – Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten – og dér kæmper for at Irak-krigen sættes på dagsordenen, er det muligt at styrke krigsmodstanden.
Vi må kræve at S, SF og Ø danner en arbejderregering som trækker de borgerliges nedskæringer tilbage og øjeblikkeligt trækker de danske tropper ud af Irak.
Gå med i Socialistisk Standpunkt i kampen for en arbejderregering på et socialistisk program!