Den 3. september nedlagde 60 elever undervisningen på Tønder Gymnasium, selvom rektor havde truet med bortvisninger og elevrådets formænd og kvinder havde opfordret folk til at blive hjemme. På trods af tomme trusler og opfordringer besluttede 60 elever modigt, at nedlægge undervisningen i de sidste 2-3 moduler og i stedet tage med en bus til Aabenraa for at vise sin afsky over for landets undervisningsminister, Ulla Tørnæs – der skulle deltage i et debatarrangement med eleverne på Aabenraa Gymnasium.
Efter eleverne var begyndt i skole igen efter sommerferien, rygtedes det at selveste undervisningsministeren i Danmark, Ulla Tørnæs, ville komme på en mindre rundtur i det sønderjyske en dag i september. Rygtet blev bekræftet og datoen blev sat på; den 3. september skulle det hele løbe af stablen.
Da bussen ankom på Aabenraa Gymnasium ville rektoren ikke lade Tønder-eleverne deltage i debatarrangementet med undervisningsministeren, så gymnasieeleverne, måtte tilbringe tiden i protest uden for skolen sammen med deres bannere: ”Til kamp for SU! Hold os i live – Lad SU’en Blive!” og ”SE OS! – Ikke kun hvor I skal spare!”
Mange elever fra Aabenraa Gymnasium kom hen og sagde det var fedt, det Tønder havde gjort og inde i salen var der mange kritiske spørgsmål fra Aabenraa-eleverne. Alt i alt var der utrolig dårlige vibrationer omkring Ulla Tørnæs og planerne om at tage 75 mio. kroner fra de studerendes Uddannelsesstøtte.
Selvom 60 mennesker ikke lyder af mange skal det ses i forbindelse med udviklingen af protesterne.
Hvordan gik det til?
Det er sådan, at Tønder Gymnasium er et virtuelt forsøgsgymnasium, hvor der lægges meget vægt på Computere og EDB, så alle elever har adgang til et Intranet, hvor der bl.a. er en konference hvor kun elever kan skrive og læse indlæg. På denne konference blev der skrevet massevis af Indlæg om hvad vi nu skulle gøre ved Ulla ”Jeg tager jeres SU” Tørnæs, når hun skulle gæste Tønder Gymnasium. Der var mange forslag, nogle mere seriøse end andre, men der var i al fald tydeligt at se, at der var enorm opbakning for en eller anden form for protest.
Det var så stor stemning for protesten, at det åbenbart må være blevet for meget for enkelte elever, der i denne forbindelse videregav informationerne og planerne til Rektor. I hvert fald udsendte Rektor midt i al forvirring og strejkeforberedelsen en erklæring hvori han bl.a. skrev: ”Det er ikke tilladt at aktionere/demonstrere, eller hvad man nu har forestillet sig, på skolens område – enhver aktion vil medføre bortvisning!”.
Det er klart at en sådan erklæring må have skræmt mange elever.
Alligevel fortsatte forberedelserne. Arrangørernes planer, der hovedsagligt var domineret af medlemmer fra Socialistisk Ungdomsfront fra Tønder, var at gennemføre strejken på Tønder Gymnasium, på trods af rektors trusler om udsmidning. Det gik dog ikke længe før rektor på et møde med den ene af eleverne, gjorde det klart, at hvis man gjorde alvor af strejketruslerne, ville det blive organiseret således at Ulla Tørnæs slet ikke kom. Hvis Ulla Tørnæs ikke kom, ville det være svært at mobilisere folk til strejke, men i stedet besluttede arrangørerne, at de ville sende busser til Aabenraa for at vise hende den enorme utilfredshed der er med hende.
Tirsdag morgen inden protesterne, valgte rektor at indkalde alle arrangørerne til møde med ham og de 4 elevrådsformænd, der alle forsøgte at overtale arrangørerne til ikke at gå for vidt, af hensyn til skolens omdømme. Elevrådets formænd gik skam ind for protester, bare ikke lige den dag Ulla Tørnæs kom, så eleverne måtte finde en anden dag at vise ministeren hvor utilfredse de var med hende og resten af regeringen. Det lykkedes dog ikke at overtale nogen af arrangørerne, der nu både havde været igennem bortvisnings-trusler og elevrådsformændenes afvisninger og forsøg på at bremse protesterne.
Elevrådsformændene tilbød, at de ville skrive et brev til Ulla Tørnæs og få alle eleverne til at skrive under på, at det var for meget at hun skar ned på SU’en. Det gjorde de også og næsten samtlige elever på skolen underskrev brevet. Problemet med dette var bare, at det brev, fik kun undervisningsministeren at se – og strategien med det var også at ”overtale” hende til ikke at skære på SU’en. Da elevrådsformændene var ude at samle underskrifter i klasserne tog de flere steder afstand fra den aktion, de elever, der var blevet forrådt af elevrådsformændene og rektor var ved at arrangere. Dette har helt sikkert også haft en negativ effekt på deltagerantallet i protesterne dagen efter. Problemet med at skrive breve er den tankegang der ligger bag – det er en fuldstændig naiv tankegang, at tro, at man kan overtale en minister! Nej, borgerlige ministre i et kapitalistisk samfund i dyb krise, dem kan man ikke overtale – dem skal man tvinge! Ministrene i den borgerlige regering skulle forestille at være repræsentanter for folket. Men virkeligheden er sådan, at borgerlige regeringer altid har været repræsentanter for den klasse i samfundet de er en del af, nemlig borgerskabet. Borgerskabet ønsker besparelser, borgerskabets ”eksperter” råder regeringen til besparelser og regeringen laver besparelser. Det er og bliver klokkeklar klassepolitik!
Turen til Aabenraa
Snart blev det onsdag og af sted tog 60 strejkende, godt utilfredse gymnasieelever fra Tønder. Inden afgang var der blevet malet bannere og da Tønder-eleverne ankom, blev de mødt positivt af flere af Aabenraa-eleverne – man kæmpede den samme sag!
Tønder-eleverne fik ikke lov til at deltage i debatarrangementet, men stod i stedet udenfor, for at vise deres utilfredshed. Der var enorm stor entusiasme blandt de 60 fremmødte elever og der blev sendt repræsentanter ind i salen for at spørge Ulla Tørnæs om et spørgsmål man i fællesskab var kommet frem til. Spørgsmålet lød: ”Ønsker du et samfund ligesom romerriget, hvor det kun var de riges børn der kunne få en uddannelse? Ønsker du at vi skal gå tilbage til romerriget?”
Undervejs hjem i bussen var stemningen fortsat høj og man vendte nu hjem for at sprede kampgejsten blandt de andre elever på Tønder Gymnasium. Da arrangørerne undervejs hjem holdt oplæg om regeringens helt klokkeklare klassepolitik, opfordrede man til at man fortsatte kampen og deltog i protesterne den 10. september – det var eleverne meget opsatte på. Der var bevidsthed om at kampen måtte fortsætte og at den måtte udvides, så alle dele der bliver berørt af nedskæringerne, går til samlet kamp, for bevarelse af velfærdssamfundet, der igen kun kunne opnås hvis man helt afskaffede det kapitalistiske system der har skylden for nedskæringerne og nedrivningen af velfærdssamfundet. I hvert fald blev der klappet enormt de arrangørerne konkluderede dette ovenpå turen.
Kampen Fortsætter!
En af parolerne i Aabenraa var ”Kampen Fortsætter – SU’en skal blive!”. Det er 100% korrekt – kampen må og skal fortsætte. Det er naivt, at tro, at 60 utilfredse gymnasieelever kan fjerne kæmpe millionbesparelser på en finanslov. Men i stedet for at give op må man blive klar over virkeligheden og over hvordan man kan forsvare SU’en og resten af velfærdssamfundet.
Det er brug for at elever og studerende gir arbejderklassen en ordentlig indsprøjtning kampgejst. Elever og studerende må tage initiativet til at gå forrest i kampen mod nedskæringer og mod nedrivning af velfærdsstaten, men det er vigtigt at man appellerer til arbejderklassen om, at de går med i kampen! Kun arbejderklassen kan ved at standse al produktion og alle hjul i samfundet tvinge regeringen tilbage!
