”The ocean is rising, and we are too.” Dette stod skrevet på et af skiltene fra #YouthStrike4Climate-demonstrationen i London. Unge over hele verden går på gaden for at skabe opmærksomhed omkring det mest presserende problem i vores tid: den forstående klimakatastrofe. Disse ungdomsstrejker begyndte sidste august i Sverige med ugentlige protester fra en skoleelev Greta Thunberg. Disse ungdomsstrejker har nu spredt sig som en steppebrænd over hele verden. I alle land er situationen den samme: en ny, radikaliseret generation er gået ind i politisk aktivisme, og kræver handling og systemskifte for at undgå en miljømæssig katastrofe.
Klimaforandringer er ikke længere noget, der hører fremtiden til. Allerede nu ser vi stærkere orkaner, skovbrænde, folk der dør på grund af hedebølger, tørke, oversvømmelser og hungersnød. Disse ekstreme vejrfænomener er ved at blive reglen og ikke undtagelsen.
Havene er forurenet af plastik og kemisk affald, der dræber fisk og andre havdyr. Grundvandsforsyninger er drænede eller forurenede, og dette leder til udbredt mangel på denne mest essentielle af alle ressourcer. Hvert år uddør flere arter, på grund af en sanseløs destruktion af økosystemer.
Det kræver omgående handling. En massiv reduktion i udledninger og forurening er essentiel. Og man bliver nødt til at konstruere afbødningssystemer, som oversvømmelsesforsvar og genplantning af skov, på masseskala. Men kapitalisterne og deres politiske repræsentanter er fuldstændig ude af stand til at udføre de radikale tiltag, som er krævet.
Global handlen er påkrævet for at løse et globalt problem, men de kapitalistiske regeringer er afmægtige. Denne mangel på handlen fra toppen, er dog ikke blot på grund af manglen på politisk vilje. ”Verdenslederne” er ikke passive omkring dette spørgsmål, fordi de mangler beslutsomhed, men fordi deres formål først og fremmest er forsvar af det kapitalistiske system, ikke menneskehedens eller planetens fremtid. Greta Thunberg sagde følgende i sin tale til FN’s klimaforandringskonference:
”Hvis løsninger inden for systemet er så umulige at finde, skulle vi måske ændre selve systemet. Vi er ikke kommet her for at tigge verdenslederne om at kære. I har ignoreret os før og I vil ignorere os igen. Vi er løbet tør for undskyldninger, og vi er ved at løbe tør for tid. Vi er kommet her for at fortælle jer, at forandring er på vej, om I vil det eller ej. Den sande magt tilhører folket.”
Dette rammer direkte ind i hjertet af problemet. Thunberg påpeger, at videnskabsmænd bliver ignoreret, og beder regeringerne om at lytte til de videnskabelige beviser og råd. Men kapitalisterne og deres regeringer vil aldrig blive overbevist af moralske argumenter, eller fakta og diagrammer. I sidste ende kan vi ikke forvente at denne elite, der er fuldstændig uden for føling for resten af befolkningen, vil gøre noget som helst for at beskytte jorden. Deres eneste bekymring er at maksimere profit på bekostning af alle os andre.
Det er det nuværende økonomiske system, kapitalismen, der dræber vores planet. Dets ustillelige hungeren efter kortsigtede profitter er årsagen til dette ræs mod bunden, hvor miljøet og levestandarder bliver smadret mere og mere dag for dag. Det er virksomhederne, der bestemmer hvad der skal produceres, og hvordan det skal produceres. Men dette bliver ikke gjort efter en plan. I stedet for bliver vores økonomi overladt til den såkaldte ”usynlige hånd” – altså, markedets anarki.
Virksomheder vil skyde genvej og tromle over reguleringer, hvor end det er nødvendigt for at reducere omkostninger, udkonkurrere deres konkurrenter, skabe nye markeder og maksimere deres profit.
Volkswagens udledningsskandale er et perfekt udtryk for dette. De fleste af de store dieselbilproducenter blev opdaget i at snyde med test af køretøjer, hvilket tillod dem at undgå strammere udledningskrav. Samtidig tilbød flere politikere skattelettelser på dieselbiler. Konsekvenserne var et drastisk fald i luftkvaliteten i byerne.
Mirkoplast er et andet eksempel. Virksomheder – når der er overladt til deres profitsøgende handlen – har forurenet havene og dets liv med bittesmå stykker plastisk. Konsekvenserne af dette kunne let være blevet forudset (og undgået) på forhånd, men systemet reagerer først, når skaden er sket, og så endda kun på minimal skala.
De kapitalistiske politikere har intet at tilbyde som svar på denne destruktion. Det eneste forslag de kommer med, er at vi må tage os sammen og foretage individuelle valg, der skal reduceres vores personlige miljømæssige fodspor.
Men de ”løsninger” der kommer ud af dette, er fuldt ud reaktionære. Basalt set er de en ”grønvask” af sparepolitik – de siger til arbejderne og de fattige, at de skal spænde bæltet ind for at løse et problem, som kapitalisterne og deres rådne system har skabt.
Vigtigst af alt er det, at dette liberale, individualistiske mantra går direkte imod fakta. For eksempel har et nyt studie vist, at 100 virksomheder (primært de store fossile brændstofproducenter) er skyld i over 70 procent af drivhusgasudledninger.
Dette fremhæver hos hvem den virkelige skyld for klimaforandringerne ligger. Men det viser også vejen frem. Disse store monopoler skaber størstedelen af klimaskaderne. Hvis de blev nationaliseret under en socialistisk planlagt produktion, kunne de indføre moderne, grøn teknologi for at stoppe udledningerne på blot nogle få år.
Ved at kombinere de bedste videnskabelige hoveder med industriarbejderes evner kunne vi, gennem demokratisk arbejderkontrol, afsætte alle samfundets teknologiske evner og ressourcer til at tjene menneskeheden og planeten.
Venstreorienterede politiske og sociale bevægelser vokser frem overalt på kloden. Opgaven er nu at tage den militarisme og radikalisering, der eksisterer i studenterklimastrejkerne ind i disse brede bevægelser, så arbejdere og unge sammen kan kæmpe virkelige socialistiske klimalove.
I nogle lande har de klimastrejkende rakt hånden ud til fagforeningerne. Dette er den rigtige vej frem. Fagforeninger må nu støtte studenterne gennem mobilisering og strejker. Dette er ikke kun et problem for unge, men noget der vil have en effekt på alle arbejdere.
Kraften fra en organiseret arbejderklasse bevæbnet med et socialistisk program, ville være ustoppelig. Som marxististerne altid har sagt: ikke en pære lyser og ikke et hjul drejer uden arbejderklassen implicitte tilladelse.
Kun ved at opløse det kapitalistiske system og erstatte det med socialisme kan vi planlægge planetens ressourcer på en demokratisk måde. Kun gennem en socialistisk transformation af samfundet kan vi tilfredsstille flertallets behov i harmoni med miljøet, i stedet for at generere profitter for et parasitisk mindretal.
Teknologien og videnskaben for at komme klimaproblemerne til livs eksisterer allerede. Men under kapitalismen smadrer disse kræfter planeten i stedet for at redde den. Socialisme eller barbari, dette er den fremtid vi står overfor. Vi har brug for en revolution!
– Maksimal mobilisering for den 15. marts!
– Kapitalismen er problemet – socialisme er løsningen!
– Gå med i den Internationale Marxistiske Tendens!
