Regeringens uddannelsesudspil bliver i medierne præsenteret som om, at det er en frigørelse af ungdomsuddannelserne. At der nu endelig bliver taget højde for erhvervs- og professionsuddannelserne, og at det blot er en form for omstrukturering, der skal hjælpe de mindre “boglige” elever. Men det er en løgn. I Revolution må vi sige det, som det er: udspillet er endnu et angreb mod vores uddannelser og endnu et bevis på, at kapitalismen ikke kan give os en ordentlig fremtid.
Der eksisterer forståeligt nok en vis forvirring blandt mange unge, hvad angår det nye udspil. Fra starten af har politikerne pakket hele udspillet ind i et tykt lag ‘politikersprog’ og brugt alle muligheder til at spille “ikke-boglige” og “bogligt anlagte” elever ud mod hinanden.
I medierne har det ikke været meget lettere at få et overblik. I DR’s artikel om udspillet står der, at “her kan I se et overblik over, hvad de afsatte milliarder skal udmøntes i, ifølge regeringen.” Det kan næsten lyde som en styrkelse af ungdomsuddannelserne, men kigger man lidt grundigere, lægges der bl.a. op til, at 10. klasse og HF bliver fjernet helt, mens adgangskravet til STX og HHX bliver hævet til en karakter på 6. Det er kæmpe nedskæringer og vil gå markant udover eleverne både i fremtidens folkeskole og på ungdomsuddannelser.
På samme tid beskriver uddannelsesministeren Mattias Tesfaye, hvordan det ifølge ham er “det mest socialt retfærdige, der er sket på uddannelsesområdet i al den tid, jeg har beskæftiget mig med det”. At Mattias Tesfaye skal gå op i social retfærdighed er en syg joke. Nogle kender måske hans tidligere karriere som udlændinge- og integrationsminister, hvor han var fortaler for at sende flygtninge til Rwanda.
Men regeringen og medierne vender som altid virkeligheden på hovedet og forsøger at præsentere åbenlyse angreb som en forbedring. Bag al den fine snak og det uigennemskuelige udspil gemmer der sig den samme gamle kapitalistiske nedskæringspolitik.
‘Kend din plads’
Der er ikke et gran af sandhed i, at det her udspil skulle være social retfærdigt. I virkeligheden er det modsatte tilfældet. Der eksisterer utallige undersøgelser, der viser, at børn fra mindre velhavende familier ikke klarer sig lige så godt karaktermæssigt som elitens børn.
Det er klart, at de velhavende familier er dem, der har råd til at købe f.eks. lektiehjælp til deres barn og dermed give dem en overhånd i forhold til de andre elever.
I det nye udspil står STX og HHX til at få løftet karakterkravet, hvilket vil betyde et gymnasium med færre elever, hvoraf langt flere er fra velhavende familier. Regeringens ‘vision’ for fremtidens ungdomsuddannelse er altså en, hvor gymnasierne og videregående uddannelser i højere grad er forbeholdt elitens børn.
Et nyt karakterræs bliver også skudt i gang. Da eleverne ifølge udspillet står til at miste muligheden for at hæve deres karakterer i 10. klasse eller på efterskolen, vil det betyde et endnu større pres for at præstere for alle elever. Det er den sikreste måde at skabe endnu mere stress for eleverne og forværre den mentale sundhedskrise blandt unge, som allerede har nået epidemilignende proportioner.
Enhver forhåbning om social mobilitet for arbejderklassens børn kvæles til fordel for at presse unge ud i de områder af arbejdsmarkedet, hvor kapitalisterne mangler arbejdskraft. Med udspillet sender regeringen et tydeligt budskab til landets unge: kend din plads, og accepter din skæbne.
Der er intet bag døren alligevel
Den nye EPX-uddannelse (erhvervs- og professionsrettet eksamen), skal som navnet indikerer “åbne døren” til erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Dette sker i konteksten af den store mangel på f.eks. pædagoger, sygeplejersker, elektrikere, VVS’ere osv.
Det er dog ingen overraskelse, at unge fravælger disse uddannelser, da de selv samme politikere, der står bag uddannelsesudspillet, i årtier har underfinansieret og skåret ned på dem. Sidste år alene skulle landets professionshøjskoler spare 300 millioner kroner. Det samme gælder erhvervsuddannelserne, der siden 2015 er blevet beskåret med 7-9 pct. af deres finansiering. Selv hvis det nye udspil åbnede døren for, at flere unge kunne komme ind på erhvervs- og professionsuddannelserne, er det at åbne døren til uddannelsessteder, der hænger i laser.
Det er heller ikke overraskende, at mange unge fravælger profession- og erhvervsuddannelserne af en frygt for det arbejdsliv, man kan forvente, som med accelererende hastighed nedslider folk både mentalt og fysisk. De utålelige arbejdsforhold er resultatet af skiftende regeringers konstante nedskæringer og smadring af velfærden.
Politikerne har længe anerkendt, at sundhedsvæsnet og andre sektorer af den offentlige sektor bløder personale og er på kanten af kollaps. Men i stedet for at tilføre de nødvendige økonomiske midler, så forsøger regeringen at stoppe hullerne i den offentlige sektor ved at presse unge til at tage en professionsbachelor.
Bøger, ikke bomber
Når man ser på udspillet, har man lyst til at spørge: hvor er vi på vej hen? Politikerne angriber vores uddannelser, vores hospitaler, vores psykiatri og hele vores velfærd. Dette udspil er i virkeligheden blot endnu et led i en årelang generel tendens til nedskæringer og angreb på arbejdere og unge.
Til gengæld lader regeringen til at have uendelige summer af penge til bomber og destruktion. Regeringen har allerede doneret 60 milliarder kroner til det ukrainske militær, hvilket er nok til at finansiere hele folkeskolen i et helt år.
Det er tydeligt, hvilken fremtid kapitalismen byder os: en fremtid, hvor uddannelse i højere og højere grad bliver forbeholdt elitens børn, hvor våben prioriteres over alt andet, og hvor arbejderklassen og deres børn betaler for hele gildet med deres fremtid.
Det er den politik, som kapitalismen nødvendiggør. Og inden for det her systems rammer, kan det ikke være anderledes, uanset hvor meget vi ønsker det. Hvis vi vil have ordentlige liv, må vi gå til roden af problemet.
Kapitalismen fortjener at blive væltet sammen med alle dens forsvarere inde på Christiansborg, hvis vi vil have et system, der faktisk prioriterer mennesker over profit og krig. Først når flertallet har taget kontrollen over økonomien, vil mennesker faktisk kunne udfolde sig som mennesker. Først da vil alle have et frit valg over deres egen fremtid.
Det er den kamp, som os unge og arbejdere må engagere os i og kæmpe til enden. Kampen om, hvem der ejer fremtiden: os eller kapitalisterne.