Ledelsen i Socialistisk Ungdomsfront (SUF) er i gang med at ødelægge SUF fuldstændig. Det gør de gennem en politisk splittelse af organisationen, hvor indtil videre fem lokalgrupper, en 1/6 af alle aktive lokalgrupper, er indstillet til lukning.
SUFs ledelse er altså godt i gang med at smadre hvad unge revolutionære socialister har brugt de sidste 6-7 år på at opbygge; en organisation med et kæmpe potentiale og 1000 revolutionære socialister som medlemmer.

Vi opfordrer alle SUFere til at kæmpe imod denne splittelse, for et stærkt og bredt SUF. Som læserne af denne side, nok er klar over, er 29 marxister, der støtter Socialistisk Standpunkt, blevet ekskluderet fra SUF i løbet af det sidste år.
Som vi forudsagde stoppede det ikke med det.

SUFs ledelse besluttede i weekenden d. 15. december, at lukke fem lokalafdelinger i SUF, hvis ikke de makker ret.

Vi ekskluderede anser os stadig som SUFere, kæmper for at komme tilbage, og er dybt bekymrede over den seneste udvikling. Derfor skriver vi nu dette åbne brev til alle SUFs medlemmer.

Hvad sker der?
Vi starter lige med lidt fakta, så alle kan følge med.

De 5 ovennævnte lokalgrupper har alle gjort den ”forbrydelse”, at invitere ekskluderede støtter af Socialistisk Standpunkt til deres lokalgruppemøder som gæster, fordi de mente, at disse kammerater kunne tilføre SUF noget positivt.
SUFs ledelse har valgt at lukke disse lokalgrupper, hvis ikke de smider Standpunkterne ud af lokalgruppen inden starten af januar. Ledelsen bruger argumentet om, at der på sidste stormøde i SUF blev besluttet i en udtalelse, at lokalgrupperne ikke må invitere Socialistisk Standpunkt støtter.

På samme stormøde blev der også stillet et vedtægtsforslag, om at det skulle være forbudt at være medlem af både SUF og Socialistisk Standpunkt. Dette forslag faldt!
Det var da vedtægtsforslaget faldt, at udtalelsen blev stillet midt om natten, og det blev vedtaget uden debat.

Det er klart, at der intet demokratisk mandat er fra ledelsens side til at lukke lokalgrupper, fordi de ikke vil følge udtalelsen. En udtalelse er en tilkendegivelse af, hvad SUF mener om dette eller hint – vedtægterne og programmet er de regler som SUFere skal følge, for at kunne være SUFere. I SUF er det slet ikke muligt for ledelsen at opløse lokalgrupper.

Der er altså noget helt andet på spil, end hvad ledelsen forsøger at gøre det til. De forsøger at fremstille det som et spørgsmål om demokrati, men i virkeligheden er det præcis som med eksklusionerne, en politisk kamp.

En politisk splittelse
De 29 ekskluderede støtter af Socialistisk Standpunkt, blev ekskluderet fordi de politisk igennem mange år, havde rejst en politisk kritik af flere af ledelsens politiske udmeldinger, bl.a. en kritik af en reformistisk politik på spørgsmålet om EU, om at det skulle være muligt at reformere EU, kritik af manglende støtte til revolutionen i Venezuela, kritik af underlægning under fagbevægelsens top frem for revolutionært arbejde i elev- og velfærdsbevægelsen, samt en småborgerlig politik på kvindespørgsmålet.

De fem afdelinger der nu står overfor lukning fra ledelsens side, har også været kritiske overfor ledelsen på flere af disse spørgsmål, og det er derfor yderst belejligt for ledelsen af lukke disse lokalgrupper.

I realiteten er ledelsen i gang med åbenlyst at splitte SUF politisk, hvor de mest kritiske og venstreorienterede lokalgrupper bliver udelukket med organisatoriske midler, frem for reel politisk diskussion.

Det bliver endnu mere tydeligt, når man ser hvad spørgsmålet drejer sig om; ledelsen farer op over, at der til lokalgruppemøderne i disse afdelinger sidder støtter af Socialistisk Standpunkt. Men hvad kan der være så farligt ved, at de sidder med til lokalgruppemøderne? Intet andet end at de kan fremføre deres politiske ideer! Ideer som i øvrigt aldrig er blevet forbudt i SUF, og som før eksklusionerne var ved at vinde flertal.

Ledelsens trussel om at lukke disse lokalgrupper er således et forsøg på at få Socialistisk Standpunkts ideer ud af SUF, og når lokalgrupperne ikke vil rette ind, så må hele lokalgrupper med mange aktive lukkes – ledelsen vil altså hellere kaste op mod 60 aktive SUFere ud i inaktivitet, end at have at Socialistisk Standpunkts ideer kan fremføres i SUF.

Det afslører en grundlæggende mistillid til SUFs medlemmer; enten må ledelsen
mene at SUFerne ikke er i stand til at tænke selv, eller også må de indrømme, at Standpunkts argumenter kan overbevise SUFere, og at de ikke har nogen politiske svar til de marxistiske ideer som ledelse, og derfor ikke kan komme med en politisk kritik.

Begge dele er lige problematisk for en politisk revolutionær ungdomsorganisation.

Hvad der politisk er på spil
Ved eksklusionerne af de 29 marxister og efterfølgende ved opsættelsen af Venstreoppositionen i SUF advarede vi om, at der var ved at ske en reformistisk højredrejning i SUF.

På sidste stormøde blev ledelsen kraftigt kritiseret for ikke at have gennemført nogen af de vedtagne politiske kampagner. Ledelsen afviste kritikken med henvisning til, at det jo også var medlemmernes ansvar.

Derudover blev det vedtagne politiske tema om Latinamerika udskudt, fordi valget skulle på dagsordenen. For så vidt en fornuftig beslutning, men det betød ikke, at valget og valgkampen så blev diskuteret politisk.

I det hele taget er den politiske diskussion og analyse fra ledelsens side fuldstændig fraværende.

En revolutionær socialistisk organisation er først og fremmest ideer, og derefter organisation. Som det blev vedtaget på SUFs stiftende møde, kan organisationen aldrig blive målet i sig selv, men kun et middel, modsat hvad ledelsen gør, hvor de bruger organisationen som argument i en politisk kamp.

Ser man nærmere på SUFs hjemmeside kan man se en fuldstændig mangel på politisk analyse og perspektiv fra ledelsens side.

Vi vil her give to eksempler på de politiske uenigheder, som Socialistisk Standpunkt har haft rejst som modstand til ledelsen, og som almindelige SUFere er blevet ved med at rejse, også efter eksklusionerne.

Valget – hvordan vælter vi de borgerlige
Under overskriften ”Fogh fik ikke rystet stenen ud af skoen”, kommer SUFs ledelse med sin analyse af valget. Her gengiver vi (den meget korte) artikel:

”SUFs og Enhedslistens mange aktivister fyrede klart den fedeste valgkampagne af. Fede buskaber, opsigtsvækkende aktioner, skægge videoer og ihærdige aktivister.
På trods af mediernes forsøg på at dække over politisk indhold lykkedes det Enhedslisten, med hjælp fra SUF, at holde sig i Folketinget. Det er vigtigt, for der er brug for Enhedslisten til at være vores talerør og til at afsløre regeringens hykleri.
Det er noget lort, at den borgerlige regering fortsætter ved magten. Uligheden får lov at vokse, og vores uddannelser bliver stadig dyrere og dårligere. Vi kan frygte flere krige, indgreb i overenskomsterne og et klima, der får lov at sejle sin egen sø.
Både Enhedslisten og SUF har oplevet stor interesse og mødt mange nye aktivister. SUF har fået mange nye medlemmer, som vi glæder os til at se. For det er kampen på gaden, ikke i parlamentet, der tæller til daglig.
Kampen fortsætter, og der er brug for alle, der vil kæmpe med os.
Vi ses på gaden!” (Fra ungdomsfront.dk)

Der er ingen forklaring på hvordan Enhedslisten kunne gå tilbage efter flere år med en enorm stigning i klassekampen, med hundrede tusinder på gaden til velfærdsdemonstrationerne, strejkerne, skolebesættelser og modstand mod Irak-krigen. Hvis SUF og Enhedslisten ”fyrede den fedeste valgkamp af”, hvorfor gik Enhedslisten så to mandater tilbage?

Det er muligt, at medierne dækkede over politisk indhold, men det er jo logisk; det er borgerlige medier! Et socialistisk revolutionært parti kan aldrig være afhængig af de borgerlige medier.

I Socialistisk Standpunkt nummer 39 skrev vi, at Enhedslisten fremførte en masse gode krav i valgkampen, men at ”Hovedproblemet for Enhedslistens valgkamp var manglen på et socialistisk alternativ, til både den siddende regering og ledelsen i resten af den danske arbejderbevægelse. […] skal Enhedslisten for alvor gå frem og have en eksistensberettigelse, må partiets kandidater fremsætte et konkret alternativ til den nuværende borgerlige regering, der kan appellere til arbejderklassen og medlemmerne af de to andre arbejderpartier, Socialdemokraterne og SF om en arbejderregering på et socialistisk program.”

SUF har en aftale med Enhedslisten om at føre valgkamp for dem, men ikke hvordan. Ved i hvert fald de to sidste valg er det foregået sådan, at SUF er blevet en del af Enhedslistens ungdomsvalgkamp. Efter sidste valg i 2004 rejste støtter af Socialistisk Standpunkt en kritik internt i SUF af valgkampen. En kritik der både var politisk funderet; at valgkampen ikke havde fremført et reelt socialistisk alternativ, og mere organisatorisk funderet; at SUF bør have en selvstændig valgkampagne, der opfordrer til at stemme på Enhedslisten, men som med SUFs egne ord kan forklare, hvorfor SUF opfordrer folk til at stemme på Enhedslisten.

Dette års valgkamp fra Enhedslisten blev endnu mere reformistisk end den forrige. På spørgsmålet om hvorvidt Enhedslisten gik ind for revolution, svarede to spidskandidater enten, at ja de gik ind for 100 procent vedvarende energi og økologi, eller en omfordeling af skatten.

Er det virkelig hvad en revolutionær kamp er blevet til? Er det virkelig hvad SUFs ledelse vil betegne som en socialistisk revolution, og som tusinder af mennesker gennem tiden har mistet jobs og liv i kampen for. Hvordan skal det sikre almindelige mennesker et liv med anstændige vilkår, uden stress, nedskæringer, sult og krige?

På SUFs hjemmeside blev argumentet for at stemme på Enhedslisten fremstillet som følgende: ”Det kræver et stærkt Enhedslisten i Folketinget. Hvis du vil en ny regering og en ny politik, så er din stemme dobbelt så meget værd i Enhedslisten. Uden Enhedslisten kan vi godt forberede os på nye, mørke fire år med Anders Fogh og Pia Kjærsgaard ved magten… skræmmende, ik’?.”

Det er helt tydeligt i SUFs minimumsprogram, at SUF går ind for et socialistisk samfund, hvor økonomien demokratisk planlægges af almindelige arbejdere. Og det er også helt klart, at SUF ikke tror på at parlamentet kan løse arbejderklassen og ungdommens problemer: ”Reel socialisme kan ikke skaffes ved at man bare forsøger at skaffe sig et flertal i et parlament og derved tro man kan nedstemme borgerskabet og langsomt erstatte kapitalisme med socialisme.” (SUFs minimumsprogram, www.ungdomsfront.dk)

Dette perspektiv blev på intet tidspunkt rejst i valgkampen, og SUFs politiske linie i valgkampen, blev heller ikke diskuteret nationalt hverken før eller under valget.

De ekskluderede støtter af Socialistisk Standpunkt har gentagne gange haft rejst behovet for at SUF fremsætter et socialistisk perspektiv i valgkampe, velfærds- og elevbevægelser o.l. Et socialistisk perspektiv betyder, at man må kæmpe side om side med sine kammerater, kolleger o.l. for de daglige krav, men samtidig forklare hvorfor vi er socialister. Man må tålmodigt forklare at kapitalismen ikke kan løse almindelige menneskers problemer, at det er nødvendigt med en planlagt demokratisk styret økonomi, hvor arbejderne overtager kontrollen med de største virksomheder osv. Det betyder også, at man må give et konkret alternativ til både den borgerlige regering OG 1990’ernes Socialdemokratisk-Radikale nedskæringsregering. SUF opfordrede folk til at stemme på Enhedslisten, men hvad så? Det er tydeligt for de fleste at Enhedslisten ikke står overfor at få absolut flertal lige nu, og hvad skal man bruge en ny SR regering til, især med udsigt til en økonomisk krise. Det betyder konkret at SUF i valgkampen ikke kom til at kæmpe for andet end en vagthund i Folketinget, men almindelige arbejdere og unge i Danmark, har ikke brug for en vagthund, men et reelt alternativ til den fortsatte nedskæringspolitik.

Det er bl.a. denne kritik af en reformistisk linie fra SUFs ledelse i valgkampen og bevægelsesarbejdet, som en række SUFere er fortsat med at fremføre, bl.a. i de afdelinger der nu er truet med lukning.

Nej til EU, for et socialistisk Europa!
Et andet vigtigt og aktuelt spørgsmål, som de ekskluderede gentagne gange har haft rejst i SUF, er spørgsmålet om EU, og hvordan EU’s nyliberalistiske politik bekæmpes.

Flere tidligere og nuværende ledelsesmedlemmer har haft fremført en reformistisk EU-politik, hvor de bl.a. på Enhedslistens seneste årsmøde rejste forslag om, at Enhedslisten ikke skulle gå ind for kravet om dansk udmeldelse, men hellere kæmpe for et reformere EU.

Den ene af forslagsstillerne, tidligere SUF-ledelsesmedlem, Nikolaj Willumsen, udtalte således til Dagbladet Arbejderen d. 10. Nov. 2007

”Strategien om udmeldelse står i vejen for skabelsen af et venstreorienteret alternativ. Vi skal kæmpe aktivt sammen med andre bevægelser i Europa og lægge drømmene om udmeldelse og snebold-effekt på hylden, sagde Nikolaj Willumsen fra Enhedslisten Nordvest dengang til Arbejderen. Han var med til at stille forslaget om at droppe udmeldelses-parolen.”

Heldigvis er denne linie gentagne gange blevet nedstemt i SUF, faktisk hver gang den er blevet rejst, senest på stormødet i efteråret. De ekskluderede støtter af Socialistisk Standpunkt har i SUF forklaret, at EU er et symptom på kapitalismen og dens udvikling til imperialisme, og derfor ikke kan bekæmpes bare ved at bekæmpe EU, der er symptomet, på et meget mere grundlæggende problem. Derfor må socialister kæmpe for et nej til enhver folkeafstemning om udbygning af EU, men samtidig forklare at Danmark ud af EU, ikke er løsningen, da et kapitalistisk Danmark i et kapitalistisk Europa ikke løser nogen grundlæggende problemer. ”Nej”-parolen må derfor altid følges af ”for et socialistisk Europa i en socialistisk verden”.

Men ledelsen forklarer intet af dette i artiklerne på SUFs hjemmeside. Om afstemningen om den ”nye” forfatningstraktat, der er blevet afvist af Folketinget, skriver de:

”Den forsvundne afstemning handler ikke kun om denne traktat. Den er også et symptom på større problemer i EU. Processerne er lukkede og uden debat for almindelige mennesker. Det er nemlig ikke let at vinde opbakning til et projekt, der vil sætte det indre marked over velfærd og mennesker.
Denne traktat er et godt eksempel på det. Derfor vil vi i SUF bekæmpe den. Fordi vi kræver demokrati og en politik, der tåler dagens lys!”

Artiklen indeholder absolut ingen forklaring på, hvorfor EU sætter ”det indre marked over velfærd og mennesker”, og endnu mindre et alternativ. Hvad betyder kravet om demokrati? Demokrati som abstrakt begreb er fuldstændig ubrugeligt. Vi har demokrati i Danmark, men et borgerligt demokrati, der betyder, at det stadig er de største kapitalister, der bestemmer, og befolkningen der kan sætte et kryds hver fjerde år. Socialister kæmper for arbejderdemokrati, hvor det store flertal af befolkningen bestemmer over økonomien, som forudsætning for, at de også kan have magten over alle andre aspekter af livet. Kravet om et demokratisk EU og en politik, der ”tåler dagens lys”, er fuldstændig utopisk og sådan set reaktionært, fordi det ikke forklarer, at dette ikke kan lade sig gøre, så længe kapitalismen og imperialismen eksisterer. Kravet burde i stedet være: for et socialistisk Europa med arbejderdemokrati.

SUFs medlemmer har gang på gang gjort SUFs politiske linie på EU spørgsmålet helt klar, men alligevel vælger ledelsen ikke at fremsætte denne på SUFs ansigt udadtil, hjemmesiden.

Hele denne sag viser også det utrolige hykleri i forbindelse med lukning af lokalgrupperne.

Ledende SUFere har i offentligt regi (på Enhedslistens årsmøde 2007) kæmpet for en politik direkte i modstrid med SUFs program. Disse bliver på ingen måde sanktioneret, mens hele 1/6 af de aktive lokalgrupper med 60 aktive SUFere, der kæmper for bredden i SUF, bliver lukket ned.

Vi mener ikke at nogen skal ekskluderes, (med mindre de er nazister eller lignende), men vi mener, at det afslører ledelsens hule snak om, at lukningen af afdelinger er et ”principielt demokratisk spørgsmål”.

Nej! Det er helt tydeligt, at lukningen af afdelinger er et politisk spørgsmål.

Heksejagt
Vi har her på siden flere gange forklaret, at eksklusionerne var ledelsens forsøg på at lukke politiske diskussioner med organisatoriske manøvrer. Og at organisatoriske manøvrer har en egen indre logik, der ikke sådan kan standses. Hver gang vi har forklaret dette, er vi blevet beskyldt for at rejse et skræmmebillede om heksejagt. Men ledelsens seneste beslutning om at lukke lokalgrupper viser, at vi havde fuldstændig ret.

Vi bringer her et længere citat fra artiklen I alt 29 marxister ekskluderet fra SUF – behov for Venstreoppositionen på www.marxist.dk d. 20. september 2007, der forklarer eksklusionerne:

”Manøvrer som eksklusioner har imidlertid en indre logik. De kan ikke så let standses, når først de er sat i gang, virker de som en lavine. Den nye magtposition som det ledende lag har fået skabt sig, vil de selvfølgelig forsøge at konsolidere.
Eksklusionerne af de 29 marxister var et udtryk for politiske uenigheder i SUF, hvor det organiserede udtryk for et politisk mindretal blev ekskluderet. De der er tilbage, som er enige i kritikken på en række spørgsmål, har nu dannet Venstreoppositionen. Vi ser nu, hvordan de ledende lag i SUF forsøger at affeje politiske diskussioner med organisatoriske midler, mod dem der nu støtter Venstreoppositionen. Ledelsen vil nu forbyde lokalgrupper at invitere kammerater fra Socialistisk Standpunkt som gæster til møderne, og nægter at anerkende VO’s ret til at oprette sig som fraktion. Dette grænser sig til en heksejagt imod enhver, som fremfører kritik af ledelsen eller som forsvarer de revolutionære ideer, og som vi forklarede ved eksklusionerne ville enhver, der fremførte en politisk kritik blive stemplet som tilhørere af Socialistisk Standpunkt. Det ledende lag sagde ved eksklusionerne, at disse ikke var politiske eksklusioner, men bundede i Socialistisk Standpunkts arbejde i SUF, men det viser sig nu tydeligere og tydeligere, at det var kammeraterne fra Socialistisk Standpunkt, der havde ret, når vi sagde, at enhver der fremfører en politik i SUF, der minder om Socialistisk Standpunkt, bliver udsat for en hetz, og beskyldninger om at splitte organisationen. Men det er ikke VO, der splitter organisationen ved at rejse politisk kritik af ledelsen, men derimod det ledende lag, der forfølger enhver der vover at rejse denne kritik.

Man kan spørge sig selv: Hvorfor standser man ikke bare manøvrerne, når målet om eksklusion af Socialistisk Standpunkt er opnået? Fordi det er nærmest umuligt, og ikke kan gøres fra toppen! Dels føler den ledende klike sig konstant truet af enhver form for opposition, der i deres øjne er det samme som Socialistisk Standpunkt, dels begynder de interne splittelser og politiske uenigheder i det ledende lag at komme frem. Her vil enhver politisk diskussion med et organiseret mindretal være en trussel mod det ledende lag.”

Virkeligheden har endnu engang bekræftet sandheden af dette, det er om muligt endnu mere sandt i dag, end da det blev skrevet.

Eksklusionerne af de 29 marxister blev begrundet med såkaldt ”illoyalt arbejde”. Vi sagde dengang, at det var politiske eksklusioner. Det viser sig tydeligere og tydeligere, at dette var korrekt, og at ledelsens fortsatte organisatoriske manøvrer er præcis det samme.

Forslag om støtte til revolutionen i Venezuela, en revolutionær politik i bevægelsesarbejdet o.l. tilbagevises med henvisning til at det ”er standpunkt politik”, og dermed en slet skjult trussel mod alle, der fremfører en sådan politik, om eksklusion.

Men organisationer hvor politisk uenigheder løses organisatorisk kan ikke spille nogen rolle progressiv rolle i en socialistisk revolution. En revolutionær organisation kan kun spille en rolle, med en klar politisk linie, og med plads til demokratiske politiske diskussioner. Ledelsen er ved at smadre SUF som en revolutionær organisation, og dermed fratage SUF enhver eksistensberettigelse.

Bliv og kæmp
Den nuværende kamp har vist, at da vi sagde, at ledelsen med eksklusionerne ikke kunne smide de revolutionære marxistiske ideer ud af SUF, havde vi ret.
SUF har stadig et kæmpe potentiale med 1000 unge revolutionære socialister. Et potentiale ledelsen er godt i gang med at ødelægge. Men kampen er absolut ikke afgjort.

Mange SUFere, især fra de lukningstruede afdelinger, er nok temmelig trætte af at blive angrebet og diskutere internt fnidder. Det er ikke derfor man som ung socialist melder sig ind i en organisation som SUF. Det gør man for at kæmpe for et andet samfund. Men vi opfordrer alle SUFs medlemmer til at blive og kæmpe for en revolutionær politik i SUF, og dermed imod ledelsens manøvrer. Hvis ikke overlader man 1000 revolutionære til en ledelse, der rykker SUF længere og længere væk fra en revolutionær politik, mod en reformistisk politik.

Nogen tænker måske, at nu må det være nok med de organisatoriske diskussioner, der er totalt ødelæggende, så lad os få lukket afdelingerne og komme videre. Det er sådan set forståeligt nok, men det bliver det ikke mindre urigtigt af. Det er præcis samme argument, der blev brugt ved alle eksklusionssagerne. Da sagde ledelsen, at nu måtte eksklusionerne overstås, og så ville det være tid til at komme videre, diskutere politik og kæmpe for revolutionen. Men som vi har forklaret, så har organisatoriske manøvrer sin egen logik – de kan ikke stoppes af ledelsen selv, men kun hvis almindelige SUF medlemmer sætter en stopper for dem.
Hvis ledelsen får lov til at lukke afdelinger, fordi de ikke følger deres politiske diktater, hvad bliver så det næste? Hvad med en afdeling der inviterer en ekskluderet som oplægsholder til et møde f.eks. gennem Hands Off Venezuela? Hvad med en afdeling hvis medlemmer har kæmpet for, at kampen for bedre velfærd ikke skulle stoppe med en enkelt demonstration 2. oktober? Hvad med afdelinger, der laver deres egne løbesedler og kampagner, fordi der ikke kommer kampagner nationalt fra, men som i disse har en klar socialistisk politisk linie i modsætning til ledelsens?

Tillader man ledelsen at lukke lokalgrupper nu, åbner man op for, at ledelsen i fremtiden kan lukke afdelinger, hvor end de ser Socialistisk Standpunkt spøgelser, eller bare hvor der er kritiske, selvstændige og revolutionære lokalgrupper.
Vi opfordrer først og fremmest alle medlemmer af de fem lukningstruede afdelinger og alle andre SUFere, til at mødes og diskutere en strategi imod splittelsen af SUF. Vi opfordrer alle til at blive i SUF og kæmpe for et demokratisk SUF og en revolutionær politik.

Og vi opfordrer alle SUFere, der ønsker et bredt og revolutionært SUF til at samle sig og kæmpe for at stoppe denne skrue uden ende.

Kæmp for et bredt og demokratisk SUF. Kæmp for en revolutionær politik i SUF.