Hele lørdagen var afsat til mødet, der både bød på oplæg, film og gode diskussioner. Omkring 50 mennesker deltog, nogle hele dagen, andre for lidt kortere tid. Deltagerne var en blandet skare; fra forskellige organisationer, bl.a. Enhedslisten, Dansk-Cubansk venskabsforening, IF, IS, Socialistisk Standpunkt, og også fra Hands Off Venezuela – Sverige. Der var unge og ældre, latinamerikanere og danskere, og sågar den venezuelanske ambassadør deltog i en del af mødet.
Dagen startede med at Rasmus Jensen, talsmand for HOV-Danmark, bød velkommen til dagens møde.
Det først oplæg blev holdt af Christine og Heidi fra Internationalt Forums Amerika-gruppe, der gav en levende øjenvidneberetning fra Venezuela. De startede oplægget med en af de populære popsange, som de hørte overalt hvor de kom, og som satte mødet i den rette stemning. For dette var ikke en almindelig popsang, men en popsang til støtte for Chavez med omkvædet ”Uh Ah, Chavez no se va” (Uh, Ah Chavez går ingen steder).
De lagde vægt på at det er vigtigt at vi her i Danmark bliver inspirerede og
 |
optimistiske over den revolutionære proces i Venezuela og resten af Latinamerika. Det der sker i Venezuela og Colombia er en af de vigtigste kamppladser mod den amerikanske neoliberale dominans, sagde de. Et vigtigt træk ved revolutionen er at politik er overalt, alle deltager og man ser røde T-shirts, kasketter osv. hvor end man ser.
Det er vigtigt at vi laver solidaritetsarbejde med udviklingen i Venezuela, men i virkeligheden, sagde de, må vi se det der sker i Venezuela og Colombia som en kæmpe solidaritetsbevægelse med os; det kan inspirere os, og lære os at tage vores projekt om at ændre verden seriøst, og at det kan lykkes – det gør det konkret.
Og for at vende tilbage til starten afsluttede de beretningen med at pointere at vi også må lære af venstrefløjen i Venezuela på den måde at de sidder på de vigtigste popsange, har de fedeste slogans osv.
”The Revolution Will Not Be Televised”
Herefter blev dokumentarfilmen the revolution will not be televised” vist. Den viste helt konkret den kamp der foregår mellem Chavez’ tilhængere på den ene side (de fattige, arbejderne, etc.) og oppositionen på den anden. Filmholdet bag
 |
dokumentaren befandt sig i præsidentpaladset under oppositionens kup mod Chavez og hans regering i april 2002. den viser levende hvad klassekamp vil sige i det 21. århundrede. Chavez er valgt gennem mange demokratiske afstemninger, mens oppositionen, ledet af formanden for arbejdsgiverforeningen, og bakket op af CIA forsøgte at tage magten ved hjælp af militæret og deres kontrol over de borgerlige medier. De holdt Chavez fanget i 2 dage, indtil masserne gik så massivt på gaden at oppositionen måtte flygte fra præsidentpaladset og Chavez og hans regering kunne genansættes.
Filmen berørte alle deltagere på mødet, og gjorde den revolutionære proces konkret, for alle os der ikke selv har været i Venezuela.
Den venezuelanske revolution – hvad er det?
Herefter analyserede Pelle Dragsted, international sekretær for Enhedslisten, den revolutionære proces i Venezuela. Pelle var i Venezuela i sommers og han gav en grundlæggende analyse af processen, og rejste en række spørgsmål som det er afgørende at diskutere på venstrefløjen i Danmark og som er afgørende at få klarlagt i Venezuela.
 |
Han forklarede hvordan de sociale reformer gennemført af Chavez’ regering er et af de eneste brud med nyliberalismen i verden. Det går fremad med kampen mod fattigdom, analfabetisme osv. men samtidig må man forstå at Venezuela stadig er et kapitalistisk samfund, og at der stadig eksisterer enorm ulighed.
Derfor kan man ikke sige at der er socialisme i Venezuela – og det er svært at sige om de skridt Chavez har taget efter valget i december fører til socialisme.
Man kan spørge sig selv; når nu de revolutionære har total flertal, hvorfor er der så stadig kapitalisme? Pelle svar var at det skyldtes flere faktorer, bl.a. en bevidst strategi om at opbygge en anden økonomi nærmest født ud af det kapitalistiske samfunds skød, men også fordi at der inden for den bevægelse der støtter Chavez er store modsætninger.
Han afviste at revolutionen i Venezuela skulle være udemokratisk, heller ikke dekretlovgivningen er udemokratisk som sådan, men ifølge Pelle Dragsted, er den nok ikke så klog.
Det vigtige at diskutere nu er kanalerne for demokratisk deltagelse fra masserne, der er mulighed for at det kan blive i de kommunale råd og det nye forenede socialistparti, men det er stadig uklart om disse tiltag reelt bliver demokratiske eller de ender topstyret. Det vigtigste for solidaritetsarbejdet må være at støtte de folkelige bevægelser.
Herefter var der en god diskussion, med mange gode spørgsmål og indlæg, der spurgte ind til mange spørgsmål såsom Venezuela udenrigspolitik, og rejste perspektivet om forskellen på et borgerligt og et socialistisk demokrati.
Og det var netop emnet for det næste oplæg.
Fabriksbesættelser og arbejderkontrol
Det sidste oplæg på dagen var af Andreas Bülow, der har været ansat som journalist på avisen El Militante i Venezuela i over et år.
 |
Herefter fortsatte diskussionen, indtil mødet blev afsluttet i god ro og orden og stor tilfredshed med dagen.
Dette møde var en stor succes. Det bekræftede, at der er entusiasme og interesse for revolutionen i Venezuela og Latinamerika. Idéen er nu, at indkalde til et mere formelt stiftende møde, hvor solidaritetsarbejdet kan blive skudt i gang og hvor vi sammen kan planlægge nye aktiviteter til forsvar for revolutionen.
Dagens møde var det tredje i Hands Off Venzuelas møderække (de første to var i Vejle og Aalborg), som fortsætter i de næste to uger. Overalt hvor kampagnen har været ude, er den blevet modtaget med stor entusiasme. Det er det, som er nødvendigt, for at samle kræfterne og forsvare revolutionen.
– Analyse af Pelle Dragsted
– Artikel om arbejderkontrol af Andreas Bülow
