Historien bag patenter
Tildelingen af patentrettigheder går helt tilbage til Dronning Elizabeth I. Patentering var oprindeligt en metode til at bremse innovationen ved at tildele en monopol til en bestemt favorit hos monarken.
Efterhånden som magten hos det feudale aristokrati faldt, begyndte det revolutionære borgerskab at omdanne økonomien og patentsystemet sammen med det. Det feudale system blev omstyrtet og en økonomi baseret på fri udveksling og personlig ejendomsrettigheder fandt sted. Privilegier baseret på arvelige titler blev erstattet af privilegier baseret på penge.
Dette blev afspejlet af ændringer i intellektuelle ejendomsrettigheder. Patentrettigheder blev omdannet fra et undertrykkende våben til at afstive monarkiets styrke, til en progressiv form for beskyttelse af individer, der blev i stand til at beholde rettighederne til deres oprindelser for dem selv, i stedet for at blive tvunget til at overgive dem til en parasitisk feudal overherre.
Patentrettigheder repræsenterede da en forsigtig balancegang mellem at give rettigheder til opfinderen og at tillade andre at gøre brug af opfindelsen. Nu, i øjeblikket, bytter patentloven beskyttelse med offentliggørelse: detaljerne af opfindelsen offentliggøres til gengæld for et, groft set, 20 års monopol.
Moderne patenter
En økonomi med fri konkurrence af kapital som sin basis vil uundgåeligt tendere hen imod en koncentration af den kapital. Efterhånden som virksomheder sammenlægger, overtager, eller sender andre i fallit, står vi tilbage med et fast faldende antal af selskaber med en stadigt stigende procentdel af markedsandelen.
Dette vil uundgåeligt resultere i en koncentration af patentrettigheder i hænderne på få virksomheder, hvilket giver disse selskaber en monopol over produktionen af et stadigt stigende antal af opfindelser.
Vi lader til at være gået i cirkel hele vejen tilbage til en situation hvor patentrettigheder bliver brugt til at cementere monopoler og bremse innovation, omend i en kapitalistisk kontekst frem for end en feudal.
I februar 2011 tog oliekoncernerne BP og DuPont et bio-brændstofsfirma til retten over krænkelse af et patentbeskyttet, avanceret bio-brændstof. Innovation i renere brændstof blev forhindret gennem patentlovens brug af olieselskaberne.
Fænomenet bag ”submarine-patenter” er ikke ualmindeligt. Selskaber vil hamstre så mange patenter som de kan få fingre i, uden hensigt til nogensinde at bruge dem til at producere noget. I stedet udvikler der sig blot en ”koldkrigslignende” situation, hvor Virksomhed A forsøger at sagsøge Virksomhed B for patentretskrænkelser, men Virksomhed B har akkumuleret nok patenter, så noget produceret af Virksomhed A formentlig krænker et af disse, så Virksomhed B kan sagsøge Virksomhed A igen.
Sådan en situation forhindrer forbedringer i at blive foretaget til eksisterende opfindelser og de enorme sagsomkostninger bliver alle videregivet til forbrugeren i prisen på produkterne.
Er lovreform løsningen?
I sin analyse af Apple vs. Samsung-konflikten, bemærker The Economist (01/09/12) mange af disse problemer og tilskriver dem til den nuværende retstilstand. Dens løsning er at reformere lovgivningen omkring patenter så færre opfindelser møder kriteriet for patentbeskyttelse, og derved gavner forbrugere og nytænkere.
Dette foreslag formår ikke at tage den historiske udvikling af patentloven, som en afspejling af det økonomiske det regulerer, i betragtning. Vanskelighederne der angiveligt er skabt af patentlovgivningen, er ikke årsagen til problemet, men et symptom på det.
Det ville være ukorrekt at sige, at uden patentloven, ville BP og DuPont have været ude af stand til at bremse innovationen af et lille bio-brændstofsfirma. Det ville også være forkert at sige, at var det ikke for patentlovgivningen, ville små virksomheder blomstre, og nye opfindelser forøges. For hvad kan i sidste ende stoppe et stort selskab fra at opkøbe et mindre, underbyde det eller tvinge det fallit?
Den virkelige årsag til stilstanden i innovationen og den knusende mangt hos storkapitalen, er koncentrationen af kapital, som er uundgåeligt i et kapitalistisk system. Patentlovgivningen er ikke mere end en manifestation af den magt, som koncentrationen bringer, men de enorme omkostninger af patentsagerne, belyser hvor stagneret og regressiv kapitalisme er blevet.
Socialisme er løsningen
Socialister står for socialiseringen af produktionsmidlerne. Hvis patenterne, der i øjeblikket bestrides af Apple og Samsung, var ejet af en socialistisk, demokratisk stat, ville man ikke spilde milliarder af dollars og et væld af ressourcer på juridiske slagsmål og andre sager, der ikke tjener noget progressive formål overhovedet.
I realiteten ville patenter som sådan nærmere forsvinde, eftersom selskaber som Apple og Samsung ville ophøre med at være private enheder. Og de latterlige grøfteslagsmål, med formål om at bremse udvikling, ville blive erstattet med samarbejde til alles fordel. Disse virksomheder, hvis produkter er blevet sociale i den forstand at de fremstilles og bliver anvendt socialt, ville blive fælles ejendom. Deres programflader og design, ville blive tilgængeligt for alle, så vel som retten til at innovere og forbedre dem.
De borgerlige revolutioner var i stand til at smadre begrænsningerne på produktion og idéudvikling, som var frembragt af det feudale ejendomssystem og trældom. Det kapitalistiske system der blev introduceret af borgerskabet, har nu også nået sine begrænsninger. Det er arbejderklassens rolle at omdanne samfundet og nedkæmpe disse kapitalistiske lænker på udviklingen. Det kan kun gøres ved at placere produktionsmidlerne under demokratisk kontrol af det arbejdende folk.
