Onsdag formiddag skete det. Første side i regeringen og centraladministrationens drejebog er blevet vendt. Danmark har kurs mod den største konflikt på det offentlige område i Danmarkshistorien – og staten er den aggressive part med deres lockout af 120.000 statsansatte. KL og regionerne vil følge efter om kort tid. Ingen, hverken arbejdere eller unge kan stille sig på sidelinjen. Der er klassekamp på dagsordenen.

Som vi har beskrevet tidligere så var lockouten mod lærerne første skridt på vej ned af en ny vej for staten og arbejdsgiverne. Det historisk institutionaliserede klassesamarbejde, den såkaldte “Danske model” er blevet ensidigt opsagt af de offentlige arbejdsgivere. Vi kan forvente, at de private arbejdsgivere vil lade sig inspirere, alt efter hvordan udfaldet bliver. Kort sagt står dansk fagbevægelse ved en korsvej med et simpelt valg: at acceptere totalt nederlag eller tage kampen op.

Kulmination på langsigtet plan

Mens regeringen er det udførende værktøj for den nuværende offensiv, så kommer initiativet fra centraladministrationen. Det bedste bevis på dette er, at det var den reaktionære socialdemokratiske regering, som startede den nuværende proces med lockouten af lærerne i 2013. Ligeledes er Nyrup citeret for, at hans regering allerede i 90’erne blev forelagt en plan fra embedsapparatet om et opgør med lærernes indflydelse på arbejdstiden, omend han ikke turde af frygt for lærernes reaktion.

Så hvad der udfolder sig i disse dage, er den midlertidige kulmination på en langsigtet plan. Det er altså ikke bare et spørgsmål om konkrete løn- og arbejdsforhold, men et spørgsmål om selve retten til at organisere sig og forhandle kollektivt.

Skuespil

Forhandlingerne på det offentlige område er en farce. Officielt foregår de mellem forhandlingsfællesskaberne på de forskellige områder (kommunalt, regionalt og i staten). Men reelt er det det magtfulde Finansministerium og dets Moderniseringsstyrelse, som styrer slagets gang. Det kommer til udtryk i, at Moderniseringsstyrelsen har folk i samtlige forhandlingsudvalg med vetoret. Så fagforeningerne står ikke over for KL og regionerne osv. men regeringen og centraladministrationen. Det er den allerhøjeste politiske top, som nu har har blæst til all out angreb på dansk fagbevægelse.

Det må vi drage de nødvendige konklusioner af. Regeringen vil lave lockout af hele den offentlige sektors over en halv million ansatte. Konsekvensen vil være, at landet øjeblikkeligt vil gå i stå. Regeringen vil forsøge at bruge dette eller bare truslen om det, til at sætte en kile ind mellem de offentligt ansatte og resten af befolkningen. De vil forsøge at lægge ansvaret for konflikten og de deraf følgende besværligheder på fagforeningerne og de offentligt ansatte. Og vi kan lige så godt advare med det samme: Intet vil være for lavt. Ingen beskyldning for ulækker og opportunistisk til, at regeringen vil afstå fra at bruge den, i et forsøg på at skabe opbakning til det, der er hele deres mål: et regeringsindgreb der dikterer løn og arbejdsvilkår hen over hovedet på fagforeningerne.

Forvent smædekampagne

Regeringen vil i den næste tid sætte blus under deres kampagne om, at de offentligt ansatte er grådige snyltere på de privatansatte arbejdere, der med deres høje skattebetaling finansierer de offentligt ansatte. Men virkeligheden er, at regeringen forsøger at lægge regningen for sine skattelettelser, stigende forsvarsbudgetter og militære eventyr over på arbejderklassen. Ligesom de har gjort de sidste ti år med regningen efter krisen. Nedskæringer og forringelser af velfærd og de offentligt ansattes arbejdsforhold rammer de offentligt ansatte direkte og de privatansatte indirekte, som brugere af velfærden.

Men næsten vigtigere er det principielle spørgsmål: Et nederlag til de offentlige fagforeninger vil ikke gå ubemærket forbi de private arbejdsgivere. De danske kapitalister vil uvægerligt konkludere, at hvis staten kan gå udenom fagforeningerne og direkte diktere løn- og arbejdsforhold, hvorfor skal de så spilde tid med at forhandle med fagforeningerne for de privatansatte?

Derfor er denne kamp principiel. Og derfor må enhver fagforening, som har den mindste smule fornemmelse for sin egen position i samfundet omgående tage de offentligt ansattes kamp op som deres egen og sprede konflikten til den private sektor. Arbejderklassens enhed er den eneste styrke.

Regeringsindgrebet

Allerede nu er det forudsigeligt, at regeringen ikke vil lade en total storkonflikt i den offentlige sektor løbe sin gang. De er selv part i konflikten og sidder samtidig på et juridisk set uovervindeligt våben: regeringsindgrebet. At tro, at de vil holde sig for gode til at bruge det, er topmålet af naivitet. Og hele deres aggressive strategi med lockout af hele det statslige områder viser deres intention om et indgreb. Så allerede nu må vi overveje, hvad der skal ske, hvis regeringen griber ind. Hvad vil de faglige ledere gøre? Det vil være et brud på over 100 års streng legalitet, hvis de, helt korrekt, nægter at acceptere et regeringsindgreb og fortsætter konflikten “ulovligt”. Selvom det teoretisk set ikke kan afvises, så taler sandsynligheden for, at de vil acceptere et regeringsindgreb, for ikke at bryde med legaliteten.

Så allerede nu må alle arbejdere, unge og studerende forberede sig på, at de faglige ledere kan finde på at trække sig helt ud af kampen, når og hvis der kommer et regeringsindgreb i dagene efter den 4. april. Derfor er det afgørende, at der allerede nu bygges alternative netværk mellem tillidsfolk over hele landet, som kan tage over og fortsætte konflikten, som i Påskestrejken i 1985.

Alle skal med – nu!

Alle klassebevidste unge og arbejdere må tage Sofie Løhdes lockoutvarsel af de 120.000 statsansatte som et wake up call. Klassekampen er på dagsordenen og ingen kan stå på sidelinjen. Så sæt i gang! informer dine kolleger og medstuderende. Opstart solidaritetsnetværk. Første slag i denne krig er om den offentlige mening. Medierne og alle officielle institutioner vil være redskaber i regeringens propagandamaskine. Så spred informationerne om hvad der virkeligt er på spil. Organiser jer. Støt op om de kommende demonstrationer og mobiliser så bredt som muligt.

Men frem for alt: OK18 er blot et slag i en større konflikt. Konflikten mellem arbejdere og kapital. Vælg side. Byg en organisation som kan blive stærk nok til at vinde den danske arbejderklasse til en socialistisk omvæltning af det nuværende samfund. Gå med i RS. Kontakt os på marxist@marxist.dk