Jordskredsvalget i Unison er kulminationen på en længere proces, hvor frustrationen har været stigende. Foto: Socialist Appeal
Som venstreorienteret i Danmark kan man godt være undskyldt for ikke at følge med i den britiske fagbevægelse. I årtier agerede de britiske fagforeninger som et vedhæng til den højreorienterede, arbejdsgiver-venlige fløj af Labour og fungerede i det store hele som støttepille for det bestående system. Med stødt faldende medlemstal siden 80’erne, en udvikling der først er begyndt at vende de seneste fem år, kunne man tro, at udsigterne til en ny epoke med venstrefløjen ved roret ikke var alt for gode. Men som den seneste udvikling i Storbritanniens største fagforrening Unison viser, er det langt fra tilfældet. Unison repræsenterer 1,3 millioner arbejdere i den offentlige sektor, og den nylige valgsejr til venstrefløjen indikerer, at noget stort er i gære, ikke blot i Unison, men i den britiske fagbevægelse generelt.
Ved det seneste valg til ledelsen i Unison blev højrefløjen væltet af pinden. Og det endda i den fagforening der tidligere var højrefløjens bastion. I den nationale ledelse (NEC) har venstrefløjen, med kandidaten Paul Holmes i spidsen, vundet magten efter at have kørt en kampagne blandt medlemmerne med et klart og tydeligt venstreorienteret program. Holmes har ikke lagt skjul på sine intentioner. Unison skal være arbejdernes organisation og repræsentere deres interesser som klasse.
Jordskælvet i Unison er kulminationen af en længere proces, hvor en frustration over fagforeningens passivitet har været stigende blandt medlemmerne. Deres interesser er blevet skubbet til side, og den tidligere højreorienterede ledelse har forsøgt at lægge låg på græsrodsinitiativer. Ledelsen har løbende undermineret mulighederne for at forbedre arbejdernes forhold og passede og plejede i stedet deres bekvemme forhold til arbejdsgiverne. Resultatet har været at Unisons medlemmer – fra rengøringspersonale til sygeplejersker – har måttet leve med lave lønninger og dårlige arbejdsforhold i årtier. Mange har været i frontlinjen under pandemien og har risikeret deres liv, men har ikke fået andet i belønning end hykleriske klapsalver fulgt af en lønnedgang.
Paul Holmes og hans kampagne under navnet #TimeForRealChange viser, at en større andel af arbejdere er begyndt at sige fra. Det er en inspirerende udvikling, som man også fornemmer kimen til herhjemme. Ligesom i Storbritannien har den højreorienterede danske fagtop i årevis ignoreret deres medlemmer, men begynder nu at mærke et pres fra bunden.
