Den 7. oktober kl. 17.45 dansk tid begyndte bomberne at falde over Afghanistan. Det rigeste og mest magtfulde land på Jorden, USA bomber et af de absolut fattigste. Men krigen handler ikke om anti-terrorisme, den handler derimod om kyniske magtinteresser.
USA var ikke sene til at skyde skylden for terrorangrebet d. 11. september på Osama Bin Laden. USA’s regering har produceret et dokument, hvori Bin Ladens skyld “bevises”. Når nu Bush-administrationen forfatter et så fint dokument, så virker det umiddelbart troværdigt. Imidlertid har de ikke offentliggjort dokumentet, som de i øvrigt var umådelig lang tid om at lave. Dokumentet holder ikke i byretten og det ved Bush og CIA godt. Derfor bliver det ikke offentliggjort.
Hvad Nato-lederne ikke fortæller er, at Bin Laden er et produkt af CIA. Hele hans organisation er bevæbnet og financieret af USA, der støttede alskens fundamentalister (også Taleban og Nordalliancen) i kanmen mod Sovjet i 80’erne.
Penge til våben, ingen til velfærd
Hvert krydsermissil koster en million dollars. Ved det første angreb brugte USA 50 krydsermissiler. Siden har de brugt mange gange flere. Udgifterne til krigen er enorme. Og de vil vokse til et kæmpe-milliardbeløb (i dollars!). De samme politikere, der til daglig hævder, at der ikke er penge til mere velfærd, har nu ingen skrupler ved at bruge uhyrlige summer på ødelæggelse af et fattigt land.
Hvis alle pengene, der går til krigsførelsen, blev brugt til global udvikling i U-landene ville vi ikke stå i denne situation i dag. Men kapitalisme handler ikke om at løse sociale problemer. Kapitalisme handler om prestige, profit og “interesseområder”. Kapitalismen kan ikke opføre sig anderledes. Enhver, der tror på kapitalisme uden sult, uden fattigdom og krige, lever i en drømmeverden.
Krigspropaganda
Medierne har forberedt folk til krig. Der er ikke gået en dag siden 11. september, hvor vi ikke er blevet fortalt, hvor slemt Talebanregimet er, hvordan de behandler kvinder og så videre. Men hvad skulle det nytte at bombe Afghanistan tilbage til stenalderen?
I det øjeblik bomberne faldt, fik vi også at vide, at de amerikanske fly smed nødhjælp ned til afghanerne. Næsten samtlige nødhjælpsorganisationer afviser dog, at det er til nogen nytte – faktisk kan det have den modsatte effekt, idet mange nødhjælpsorganisationer trækker sig ud fra krigszonerne og væk fra de 5-7 millioner afghanere, der lever under eksistensminimum.
De vestlige ledere fortæller, at “nødhjælpen” skulle hjælpe flygtningene. I virkeligheden er folk på flugt fra de amerikanske bomber! Hvis USA ville hjælpe afghanerne, så smed de ikke bomber i hovedet på dem. Sandheden er, at de er ligeglade.
Det bliver en lang krig
Bush har forklaret, at luftbombardementerne kun er forløberen for indsendelsen af landtropper. Med indsendelsen af tropper er det helt sikkert, at krigen bliver langvarig. De amerikanske generaler går i den samme fælde, som Sovjet gjorde i 1979, da de “bare” skulle fjerne afghaneren Amin og indsætte Babrak Kamal som leder i stedet. Det udviklede sig til guerillakrig i bjergene og sluttede med tilbagetrækningen i 1989.
Taleban er nu i en desperat situation og det er sandsynligt, at de trækker sig ud af Kabul og op til sikre steder i bjergene. Derfra kan de kæmpe i lang tid mod USA’s tropper.
Når krigen udvikler sig og der kommer amerikanere og englændere (måske danskere) hjem i ligposer, så vil folkestemningen vende imod krigen. Da Vietnamkrigen startede, var der næsten ingen protester. Men vi har allerede set store demonstrationer imod krigen i Italien og Grækenland, der har været demonstrationer af svingende størrelser i andre lande, sågar en demonstration i New York!
USA’s allierede
USA har allieret sig med militærdiktaturet i Pakistan, diktatoren Islam Karimov i Usbekistan og den meget omtalte “Nordalliance”. Nordalliancen indeholder mange af de tidligere magthavere, der blev væltet fordi de var dybt korrupte. Over for dem kunne Taleban vise sig som “befriere”, der rensede ud i korruptionen. De er lige så slemme som Taleban. For at gøre ondt værre er de baseret på andre etniske grupper end flertallet i Afghanistan, hvilket kan give problemer.
Løsningen er socialisme
Arbejderne i de arabiske og centralasiatiske lande bebrejder ganske rigtigt USA-imperialismen for deres fattigdom. De ser “deres” regeringer som logrende halehæng til de vestlige ledere. Det ved Bin Laden. Han udnytter i sine taler folkestemningen til sin egen fordel. Men han har ikke selv haft noget problem med at samarbejde med CIA tidligere, da det var mere bekvemt.
USA og dets allierede vil styrte Taleban og indsætte deres egen marionet-regering. Dette vil ikke gavne afghanerne. De afghanske bønder og arbejdere må selv vælte Taleban. Det lyder af meget, men er det eneste realistiske bud på en løsning. Nato opnåede ikke at fælde Milosevic med to måneders bombardementer. Men de jugoslaviske arbejdere gik selv i aktion og væltede ham. Det er et eksempel på massernes magt.
Det er det samme, der gælder i dag. Afghanistans arbejdende befolkning kan ikke stole på Taleban eller Nordalliancen, de må stole på sig selv og deres klassefæller i nabolandene. Sammen må de smide deres diktatorer af pinden og overtage den demokratiske kontrol af samfundet i et socialistisk fællesskab.