Denne artikel blev bragt på In Defence of Marxism hjemmeside dagen efter Israel begyndte invasionen af Gaza.
I går [17. Juli] påbegyndte den israelske hær en landoffensiv ind i Gaza. Journalister på jorden har beskrevet de første stadier af landinvasionen, de beretter terrorscener og hvordan Gaza pulveriseres af kampvogne, kanoner, luftangreb og missiler affyret fra israelske krigsskibe ved kysten. Israelske styrker bomber Gaza fra luften, havet og jorden.
Den israelske regering spiller det gamle spil og foregiver kun at ramme ”militære mål”. Men realiteten er langt mere grusom. Ifølge rapporter i medierne har omkring 80% af de dræbte indtil nu ikke været militære men civile, og mindst en tredjedel af dem er børn. AFP Nyhedsbureau har rapporteret, at israelske kampvogne skød mod og dræbte en fem måneder gammel baby i Rafah i det sydlige Gaza tidligt i morges. Dr. Basman Ashi, direktør for al-Wafa hospitalet i Gaza, citeres på ABC News for at sige; “de ødelægger hospitalet”, og han sagde, at han havde modtaget et telefonopkald fra det israelske militær om, at han skulle forlade stedet.
Palæstinensiske familier har i nogle tilfælde modtaget telefonopkald fra det israelske militær, der har givet dem fem minutter til at forlade deres huse. I nat kom der rapporter om, at hele distrikter og landsbyer har fået at vide, at de skulle evakuere med meget kort varsel. Verden har set billederne af børn, der leger på en strand og bombes af israelske krigsskibe, af hele familier der er ødelagt, mænd, kvinder og børn i afgrundsdyb sorg over tabet af deres kære. Og al dette i ”fredens” navn!
Den Internationale Marxistiske Tendens har fuld solidaritet med det palæstinensiske folk, der lider under endnu et barbarisk angreb fra de israelske væbnede styrker, og vi afviser alle de undskyldninger Netanyahu regeringen har produceret for at forsøge at retfærdiggøre den død og ødelæggelse, som de forvolder.
Det er palæstinenserne, der er ofrene! Jonathan Whittall, leder af de humanitære analyser i Læger uden grænser udtalte for at beskrive situationen i dag i Gaza:
“En hel befolkning er fanget, i hvad der basalt set er et frilufts-fængsel. De kan ikke gå nogen andre steder hen og kun de mest begrænsede forsyninger – det essentielle for basal overlevelse – tillades indgang. Befolkningen i fængslet har valgte repræsentanter og organiseret social service. Nogle af fangerne er organiseret i bevæbnede grupper og yder modstand mod deres tilbageholdelse på ubestemt tid ved at affyre raketter over fængselsmuren. Men fængselsvagterne er dem, der har kapaciteten til at lancere langtrækkende og højst ødelæggende angreb på frilufts-fængslet.”
Det beskriver meget passende den virkelige situation. Hvad, vi har her, er en langt mere kraftfuld krigsmaskine, der angriber, hvad der svarer til en forsvarsløs befolkning på tæt på to millioner palæstinensere fanget på en landstribe på 500 kvadratkilometer.
Allerede før den israelske hær gik ind i Gaza var omkring 250 palæstinensere blevet dræbt i bombningerne i de ti dage op til, mens kun en israeler var blevet rapporteret dræbt. Det fremhæver det enorme misforhold mellem den våbenmagt, som den israelske hær har til rådighed, sammenlignet med hvad Hamas har opbygget i Gaza. Nu da tropperne er gået ind, vil mange flere palæstinensere blive dræbt.
Netanyahus kynisme
Netanyahu påstår, at målet er at ødelægge de underjordiske tunneller fra Gaza ind i Israel. ”Operation protective edge vil fortsætte, indtil den har opnået sine mål – at genoprette ro og sikkerhed for Israel i lang tid fremover, mens Hamas og andre terroristiske grupper i Gaza stribens infrastruktur ødelægges betydeligt,” har den israelske regering officielt udtalt.
Det betyder en endeløs spiral af konflikt med hundredetusinder dræbte palæstinensere. Hvordan kan det ”genoprette ro og sikkerhed” for det israelske folk? Tværtimod vil det slagteri, der udføres af de israelske styrker, gøre endnu en generation af unge palæstinensere rasende. Det er en yderligere radikalisering af situationen og forbereder en ny generation af palæstinensere, der vil være parate til at kæmpe med alle midler, der står til deres rådighed, imod det forhadte zionistiske monster, der ødelægger deres hjem og familier, og som slagter uskyldige mænd, kvinder og børn.
Imperialismens hykleri
Men i deres angreb kan den israelske regering altid regne med imperialisternes hykleri og krokodilletårer. Udenrigsministeriets talsmand i USA Jen Psaki har offentligt fordømt Hamas’ ”vilkårlige raketangreb” og har bekræftet amerikansk støtte til Israels ret til at forsvare sig. Hun tilføjede: ”Vi fortsætter med at opfordre alle parter til at gøre alt, hvad de kan, for at beskytte civile. Vi er knuste over det høje antal døde civile i Gaza.” EU ”begræder dybt tabet af uskyldige liv” i Gaza, men tilføjer, at ”Israel har ret til at beskytte sin befolkning”. Det er det sædvanlige hykleri fra imperialismen, hver gang Israel angriber palæstinenserne.
Faktum er, at Israel og Netanhayhu ikke ville være den magt, den er, hvis ikke den amerikanske imperialisme forsynede Israel med massiv opbakning militært og politisk. Grunden er, at til trods for alt er Israel fortsat den amerikanske imperialismes tætteste allierede i regionen. Derfor vil USA og EU, uanset hvilke uenigheder de end har, om hvordan den ustabile situation i Mellemøsten skal håndteres, altid ende på Israels side.
Krise inden i Israel
Al dette startede med kidnapningen og senere drabet på tre unge israelere. De israelske medier begyndte en øjeblikkelig massiv kampagne for at skabe den nødvendige nationale stemning for krig, men den virkelige årsag til det seneste angreb på Gaza skal findes et andet sted. Israel har gennemgået sin egen sociale og økonomiske krise internt.
Som i alle andre lande har Netanyahu regeringen gennemført nedskæringer, der også er blevet mødt med masseutilfredshed og modstand. For at fortsætte sine angreb på den sociale velfærd har regeringen været tvunget til at læne sig mere og mere op ad højreorienterede elementer, der alle falder over hinanden for at være mest højreorienteret og oppiske så meget national chauvinisme som muligt for at aflede de almindelige israelske arbejdere fra de virkelige spørgsmål, de står overfor hjemme.
Det kræver en opbygning af palæstinenserne som den fælles fjende, der må knuses. Det er et forsøg på at bremse den voksende klassedeling inden for Israel selv. Det forklarer, hvorfor Netanayhu-regeringens forsøg på at aflede de enorme klasse- og sociale modsætninger i Israel i retning af at ødelægge den palæstinensiske modstand har nået så barbarisk et niveau.
Sandheden er, at på trods af Netanyahus krigspropaganda ser en stor del af den israelske befolkning den ekstreme højrefløj som barbarisk. Der finder i virkeligheden en underlæggende polarisering sted indenfor Israel. En nylig meningsmåling i Knesset Channel afslørede, at både Labour partiet og Meretz vinder opbakning blandt vælgerne, og meningsmålingerne generelt viser, at et flertal går ind for at afvikle bosættelserne og ende besættelsen af det palæstinensiske territorium.
Del og hersk
Et andet af Netanyahus mål er at forpurre forsoningssamtalerne mellem Hamas og Fatah og fremprovokere et kollaps af den palæstinensiske regering. Faktisk står både Hamas og Fatah på Vestbredden overfor voksende opposition, og der opstod også masseprotester her i kølvandet på det arabiske forår. Det forklarer, hvorfor både ledelsen af Hamas og Fatah forsøgte at nå en aftale omkring administrationen af de palæstinensiske territorier. For den israelske herskende klasse kan, så længe der eksisterer to separate palæstinensiske enheder, påstå, at palæstinenserne ikke er forenede og der ikke er nogen, de kan forhandle med.
Israels zionistiske herskende elite har ingen intention om at tildele det palæstinensiske folk deres egen reelle stat. De fortsætter i virkeligheden med at trænge ind på palæstinensisk territorium, udvide bosættelserne og opbryde de områder, der bebos af palæstinenser, i hvad der svarer til Bantustans [opsplitningen af Sydafrika i forskellige hjemlande under apartheid – red], adskilt fra hinanden og omringet af den israelske stat og dets væbnede styrker.
Vejen ud af blindgyden
Det palæstinensiske folk har ret til et hjemland og så længe det ikke opnås, vil konflikten fortsætte. Israels zionistiske herskende klasse vil aldrig give palæstinenserne et ægte hjemland. Det er derfor, den må omstyrtes. For at det skal ske, må det israelske samfund nedbrydes på klasselinjer.
Den samme herskende klasse, der undertrykker palæstinenserne, angriber også de israelske arbejdere levestandard. For at bekæmpe disse angreb må den israelske arbejderklasse stå op imod sin egen herskende klasse, hvilket også betyder en modstand mod dets udenrigspolitik og forsvar for palæstinensernes rettigheder.
Klassekamp på begge sider er den eneste vej, der tilbyder en løsning, som vil være baseret på enden på det zionistiske styre og etableringen af en stat, der giver lige rettigheder til både jøder og palæstinenserne. Men dette vil kun være muligt i en stat, der kontrolleres af almindelige arbejdende mennesker, både jøder og palæstinenserne, og det kan kun være en socialistisk stat, hvor der ikke er nogen privilegeret herskende elite ved magten.