Den 16. juli lagde Euler Calzadilla vejen forbi Danmark, på invitation fra Hands Off Venezuela.

Besøget var hans tredje i Skandinavien. Den unge venezuelanske aktivist, fra det forenede socialist parti PSUV, kom for at berette om det kommende præsidentvalg og de mange udfordringer for revolutionen. Mødet, der fandt sted på Venezuelas ambassade i København, var rigtig velbesøgt med 36 deltagere, heriblandt også en gruppe der var rejst hele vejen fra Sverige.

Til at lægge ud med indledte Roger Corbacho, ambassadens leder og Charge d’Affaires, med nogle få ord om det kommende valg og Chávez\’ valgprogram. Dernæst introducerede Niklas Zenius Jespersen, talsmand for Hands Off Venezuela i Danmark, om baggrunden for mødet og præsenterede Euler Calzadilla. Euler er foruden at være aktiv i PSUV ungdom i ”Los Teques” regionen i Venezuela også talsmand for organisationen for besatte fabrikker under arbejderkontrol. Mødet blev holdt på spansk og oversat af Andreas Bülow.

Præsidentvalg, parlamentsvalg, guvernørvalg, borgmestervalg og byrådsvalg
Euler startede ud med at fortælle at Venezuela går ind i et langstrakt valgforløb, med først præsidentvalg den 7. oktober, dernæst guvernør- og borgmestervalg i december, og til sidst valg til de lokale byråd i april 2013.

Frem mod præsidentvalget i oktober prøver oppositionen til Hugo Chávez at miskreditere den nationale valgkommission og kalde den partisk. Oppositionen i sig selv består af 33 partier og grupperinger der har samlet sig om en fælles kandidat, Henrique Capriles Radonski. (Der findes også enkelte andre kandidater, men de vurderes uden større betydning for resultatet, red.). Capriles er selv repræsentant for det mest reaktionære borgerskab i Venezuela. Han var borgmester for en bydel i Caracas under kupforsøget mod Chávez i 2002, og deltog i den forbindelse aktivt i et attentat mod den cubanske ambassade. Senere er han også blevet valgt til guvernør for den største by i ”Los Teques” regionen, Miranda. Som guvernør har han udmærket sig ved at bekæmpe de forskellige sociale programmer indenfor sundhed og uddannelse, programmer som er blevet iværksat af Chávez, og man har set hård undertrykkelse af Chávez\’ støtter i byen.

Meningsmålingerne tyder på sejr til Chávez
Ifølge de fleste meningsmålinger tyder det på en sejr til Hugo Chávez i præsidentvalget med en stor margin til Capriles, på op til 20-25 procent. Derfor kan man allerede nu forvente forskellige scenarier; a) Oppositionen vil efter et nederlag anklage Chávez for valgfusk og brug deres regionale bastioner til at starte sabotage og protester mod præsidenten. b) Måske vælger de at trække sig fra valget i sidste øjeblik, som det sås ved et af de forrige valg.
Oppositionen har i lang tid håbet at Chávez ikke ville kunne stille op pga. hans kræftsygdom.

En kritisk støtte til Chávez
Euler Calzadilla slog fast at man må give Chávez en kritisk støtte. Man må se på de positive og negative punkter i hans program og regering.

Under Chávez lange regeringsperiode har man opnået store fremskridt indenfor uddannelse, sundhed, der er kommet en stor demokratisk deltagelse på lokalt plan, man har set jordbesættelser og flere nationaliseringer af vigtige industrigrene. Men samtidig må det siges at revolutionen ikke har fuldført sine opgaver. Den gængse venezuelaner er meget kritisk overfor statsbureaukratiet, men ser anderledes positivt på Chávez. Euler mener samtidig det er vigtigt at identificere fjender af revolutionen inde i statsapparatet, som forsinker, bremser og helt stopper de forskellige sociale programmer. Euler ser det som et sandsynligt scenarie at folk går til valgurnerne for at støtte Chávez, men at mange ikke vil gide deltage i regions- og lokalvalg. Oppositionen vil herefter kunne bruge de vundne lokale bastioner til at forsøge at omstyrte Chávez. De vil forsøge at rulle de forskellige tiltag tilbage, der er blevet skabt de seneste år indenfor sundhed, uddannelse og arbejderdemokrati. Men denne revolutionære proces kan ikke bare rulles tilbage fredeligt, dette forsøg vil blive mødt af modstand fra studerende, arbejdere, bønder, folkemilitserne og støtter af revolutionen generelt. Men oppositionen vil ikke sky nogle midler for at omstyrte Chávez og den revolutionære proces, og derfor kan det frygtes at landet eventuelt bliver presset ud i en borgerkrigslignende situation, hvor USA selvfølgelig vil kunne intervenere massivt.

Man må ”radikalisere” revolutionen
Det er yderst nødvendigt ikke blot at have fokus på valg. Man kan ikke løse de fundamentale opgaver under kapitalismen. Fordi selvom de mange ”missiones” / sociale programmer giver fremskridt indenfor sundhed, uddannelse, etc. så tillader man stadig en stor privat sektor sideløbende, og eftersom de fungerer på markedsvilkår vil de konstant forsøge at underminere den offentlige sektor og skabe et a- og b-hold i samfundet.

Derfor må man ifølge Euler ramme bankerne, godsejerne og de store virksomheder. Man må skabe et bæredygtigt økonomisk system med reel arbejderdeltagelse. Chávez valgprogram er godt, men det kan ikke fuldføres uden at tage dette opgør med borgerskabet og dets institutioner. Først derefter kan man skabe en ny socialistisk stat. Kampen vil ikke være let, fordi man vil møde modstand fra imperialismen, som vil gøre brug af alle deres ”våben”. Men alle steder taler man om den internationale økonomiske krise, situationen er kritisk i Grækenland, ja hele EU, og USA også. I Venezuela forsøger de at skabe en base for et andet alternativ, men kampen kan ikke lykkes indenfor nationens grænser, men vil kræve tilsvarende opgør først og fremmest i Latinamerika, men også i resten af verden, ellers vil revolutionen ikke være mulig. Euler takkede Hands Off Venezuela og sagde at vi kæmper på verdensplan for et reelt demokrati ikke bankernes og godsejernes demokrati.

Spørgsmål fra salen og afsluttende debat
Deltagerne på mødet spurgte ind til flere spændende emner, som ikke kan uddybes her, men bl.a. omhandlede; ”mediernes fokus på kriminaliteten i Venezuela og hvordan man løser det, uden blot at bure alle folk inde som det sker i USA”, ”Om hvordan udenlandsk finansierede NGO´er spiller en destabiliserende rolle”, ”Hvordan de regionale guvernører kan bruge det regionale politi imod de sociale bevægelser” og til sidst en lidt længere forklaring omkring ”situationen i den venezuelanske fagbevægelse og kampen for en ny national enhedsorganisation, og oprettelsen af arbejderråd”.

Det blev også nævnt, at solidaritetsarbejdet med Venezuela samtidig hjælper os med at stille skarpt på situationen her i Danmark, hvor vi efter sigende har den såkaldt ”mest venstreorienterede regering i flere årtier”, men hvor vi ikke oplever sociale forbedringer som i Venezuela – tværtimod, for slet ikke at tale om at vi ikke er tæt på de strukturelle forandringer som man ser i bl.a. Venezuela.

Der var en rigtig god stemning på mødet, og bagefter kunne deltagerne smage lidt lækker venezuelansk mad og snakke videre om Venezuela, Latinamerika og det videre solidaritetsarbejde.