I år er det tredive året for den iranske revolution. I den anledning har de iranske arbejderes solidaritetsnetværk (ISWN) opfordret til, at der blev afholdt protestaktioner for at støtte den iranske arbejderklasse mod det reaktionære iranske regime. Kaldet blev hørt verden over.
I de sidste par uger har der været solidaritetsaktioner og møder lige fra Buenos Aires over Washington til Karachi til en række europæiske storbyer, herunder London, Madrid og København. Møderne har været arrangeret af ISWN i samarbejde med den Internationale Marxistiske Tendens.
Parolerne var klare:
- De iranske arbejderes kamp er vores kamp!
- Frihed for alle politiske fanger!
- Frihed og uafhængighed for fagforeningerne!
- For strejkeretten, forsamlingsretten og foreningsretten!
- Længe leve kampen for socialismen!
Overalt vil kampagnen blive fortsat. I Danmark planlægges der konkret fremtidige solidaritetsaktioner, oversættelse af flere artikler om den politiske situation i Iran og politiske debatmøder.
Læs mere om den internationale kampagne på www.iswn.org.
Herunder kan du se billeder fra nogle af protestaktionerne verden over:
Aktion ved den iranske ambassade i Argentinas hovedstad Buenos Aires
Møde i Milano i solidaritet med Irans arbejdere
Demonstration i Rawalkot i Pakistan
Aktion i Washington D.C.
Solidaritetsaktion i Østrigs hovedstad Wien