Ifølge næstformand for Landsforeningen for Socialpædagoger, Jan Hoby, skal arbejdere og unge ikke se til Socialdemokratiet for velfærdsforbedringer. | Privatfoto
Den socialdemokratiske regering har med sine handlinger bevist, at arbejdere og unge ikke skal forvente en forbedring af velfærden. Sådan lyder det fra Jan Hoby, der er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger. Hvis vi vil forsvare vores rettigheder og velfærd, må arbejderklassen tage kampen op og vende tilbage til et klasseperspektiv.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har siddet på magten i over tre år. Op til Folketingsvalget i 2019 slog de sig op på at være et parti, der ville forbedre velfærden. Det såkaldte arbejderparti har dog ikke holdt deres løfte. Tværtimod.
Jan Hoby, der er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, har i årevis kæmpet imod nedskæringspolitik og angreb på arbejderklassen. Han mener, at Socialdemokratiet har spillet en vigtig rolle i at smadre velfærden.
De socialdemokratiske politikere har ofte været langt mere effektive til at indføre reformer end de borgerlige, fordi Socialdemokratiet har stor indflydelse i fagbevægelsen. Derfor har den også været tilbøjelig til at holde dets medlemmer tilbage.
Jan Hoby mener ikke, at Mette Frederiksen har gjort noget for at styrke velfærden som statsminister: »Med de økonomiaftaler regeringen har lavet med kommuner og regioner, har der ikke været en genopretning af velfærden,« siger han og fortsætter: »De har blandt andet ladet budgetloven stå, hvis rolle er at undergrave velfærdsstaten indefra.« Budgetloven afholder blandt andet Københavns Kommune fra at bruge sine milliarder i kommunekassen på at løfte velfærden. »Det er absurd,« mener han.
På den anden side har Socialdemokratiet ikke ligefrem haft svært ved at finde milliarder frem fra statskassen: »De havde ikke svært ved at afsætte 19 milliarder til minkavlerne eller 18 milliarder til militæret,« siger Jan Hoby.
Engang var Socialdemokratiet med til at opbygge velfærden. Det var en tid, hvor der var opsving i kapitalismen og råd til at udbygge velfærden. Men det er efterhånden længe siden.
Som Jan Hoby forklarer, har Socialdemokratiet smadret velfærden på flere måder:
»Socialdemokratiet har både designet og accepteret drakoniske arbejdsmarkedsreformer, undergravning af dagpengesystemet, kursen mod Europas højeste tilbagetrækningsalder, og sidst men ikke mindst, indførelse af budgetloven, som har lagt effektivt låg på velfærdsudgifterne,« skriver Jan Hoby i Ræson.
I tre årtier har de smadret velfærden, mens de har forsvaret den herskende klasses interesser. »Socialdemokratiet indledte det største frontalangreb på velfærden ved at føre nyliberal politik og hive markedskræfterne ind i den danske velfærdsstat under Nyrup og Lykketoft i 90’erne og 00’erne blandt andet ved at udlicitere statens ejendom,« siger Jan Hoby.
»Her færdiggjorde Socialdemokratiet også det, som de borgerlige ikke havde lykkedes med.« Socialdemokratiet har været en vigtig støttepille for det danske borgerskab, og det har arbejderklassen måtte betale prisen for.
»Vi må forberede os på kamp«
Regeringen har med sine handlinger bevist, at arbejdere og unge ikke skal forvente forsvar for velfærd og deres rettigheder fra Socialdemokratiet. Vi må selv tage kampen op.
Her vil fagforeningerne komme til at spille en central rolle. Men toppen af fagbevægelsen er i høj grad præget af Socialdemokratiet. De har været med til at legitimere deres politik.
»Den socialdemokratiske fagtop er ude af sync med sine egne medlemmer og alle andre arbejdere. Siden indførelsen af den 6. ferieuge i 1998 har de ikke sikret ét eneste kollektivt løft… De er en del af problemet,« siger Jan Hoby.
Fagbevægelsen har ikke svaret igen, når Socialdemokratiet har rettet angreb mod deres egne medlemmer. I stedet har de set stiltiende på og accepteret den ene overenskomst efter den anden blive indført på arbejdsgivernes præmis.
Derfor mener Jan Hoby, at arbejderne og fagforeningerne må tage kampen op, organisere sig og kæmpe på tværs af fag.
»Vi forberede os på klassekamp. Kun med militante kampe kan vi svare igen,« siger han og fortsætter: »Kollektiv handling som strejker og demonstrationer viser arbejderne deres klassetilhørsforhold.«
Som Jan Hoby påpeger, besidder arbejderklassen og fagforeninger et enormt potentiale for at ændre samfundet. Derfor må arbejderklassen stole på sine egne kræfter og tage kampen op.
Arbejderklassen og fagbevægelsen må vende tilbage til et klasseperspektiv.
