Billede: Logo for strejken, lavet af EEO-Nord.
Onsdag d.20. november gik over 100 SKP-elever i strejke i Aalborg i protest mod lønningerne i ordeningen. Grundforløbene og SKP’en blev blokeret og ca. 700 (ifølge EEO.dk) deltog i en manifestation ved SKP-hallen i Nørresundby.
Brud på stilstanden
Det er længe siden der er sket noget blandt lærlinge og elever i Aalborg. “Det der med at demonstrere er noget gymnasieelever gør”. Hvis man får fravær får mester et brev. Hvis man ikke har nogen mester risiker man at ens lærer, alt efter dennes for godt befindende, sladrer til en potentiel arbejdsgiver.
På trods af manglende traditioner, lidt klodset organisering og trusler blev SKP-strejken en succes. Da eleverne kom i skole blev de stoppet, forklaret at undervisningen var blokeret og tilbudt en plads på bussen til SKP-centret på Lindholm Brygge 7 for at kæmpe for bedre forhold på SKP’en. En hel del der havde læreplads viste god solidarisk form og tog med for at støtte deres kammerater. Blokaden blev også mødt af opbakning fra andre dele af landet.
Fra Nørresundby til Nørrebro
På Facebook-eventet for demoen kunne man læse at:
“På KTS Nørrebro er vi ca. 20 henholdsvis snedker- og tømrer-SKP-ansatte, der strejker med jer for bedre vilkår på uddannelsen og 10 BMT-elever, der har nedlagt undervisningen i sympati. Vi maler bannere i stor stil og håber på, at vi i fællesskab kan få sat kog i den store politiksuppe. Lad os få rykket på tingene og skubbet noget fornuft ind i politikernes hoveder. Det er trods alt os, der har en hverdag i erhversskolesystemet.”
Et rigtigt godt eksempel på at ungdommen er ved at genfinde traditioner, som toppen af fagbevægelsen har glemt og en hær af professionelle kynikere i pressen ønsker at begrave.
God stemning i en kold tid
På Lindholm Brygge 7 var humøret højt trods kulden, flere havde samlet sig i de små skure der stod på pladsen og omkring en olie tønde. Andre holdt sig tæt på de 2 kaffe maskiner. Programmet var sparsomt: 2 taler og en pølse skulle række fra ca. 8:30 til 12:00, men tilgengæld var der en følelse af at “nu er det os der rykker”. 40 Kr mere i timen og pensions opsparing kunne alle blive enige om, men der lå mere i det end økonomiske krav: det her er en generation der har stået mål for hetz i medierne, angreb fra politikerne og mestrene, finansfyrsternes og entreprenørernes spekulation. Nu siger vi stop!
Fortsæt og saml kampene
Eleverne har vist deres vilje til at kæmpe, hvad nu? Fagbevægelsen og Elevorganitationern har en pligt til at organiser SKPerne, elever, lærlingene og ungarbejderne.
Ikke bare på papiret, men i hallerne, på pladsen, i fabrikken og i arbejdsløshedskøen.
Lønnen i skole praktikken er uacceptable, men det er kun toppen af isbjerget. Vi må formulere en klar platform der inkludere alle ungdommens problemer.
-Lærepladser til alle.
-En SKP til at leve af. Stop spekulationen i arbejdsløshed og løntrykkeri.
Fakta:
SKP står for skole-praktik og er den ordning elever på teknisk skole kan blive tilbudt hvis de ikke kan finde en praktikplads.
Løn:
over 18 år: 6.721 kr. pr. måned.
under 18: 2.808 kr. pr. måned.
En elev på SKP kan ikke få SU-lån, men må til gengæld anskaffe sig kørekort og bil på egen regning for at gøre sig forhåbning om en kontrakt.