Revolutionære Socialisters kongres 2015

banner

Kalle Kühlmann



2 minutter

I weekenden den 17. og 18. januar afholdt Revolutionære Socialister deres kongres i Københavns Nordvest kvarter. Medlemmerne af Revolutionære Socialister kunne se tilbage på et begivenhedsrigt år, både organisatorisk og politisk. Et år hvor organisationen og avisen skiftede navn fra Socialistisk Standpunkt til henholdsvis Revolutionære Socialister og Revolution. Det var også året, hvor den samlede højrefløj i form af Konservativ Ungdom og Liberal Alliances Ungdom crashede et af organisationens møder om Lenin i foråret, i det der siden blev kendt som ”Leninfest”. Det åbenlyse formål var at sabotere det. De borgerliges politiske angreb blev dog afvist og de blev siden ydmyget på landsdækkende TV ovenpå deres opførsel til mødet.

marie 1000pxParlamentarisk var 2014 endnu et mørkt år i Danmarkshistorien. Fagbevægelsen og arbejderpartiernes ledelse viste endnu en gang, at de ville blæse på deres traditioner og deres medlemmers interesser. De havde mere travlt med at tjene deres egen og kapitalistklassens interesserer, mens de slog løs på de arbejdsløse og indvandrerne. 2014 var ydermere året, hvor det blev tydeligere og tydeligere, at Enhedslisten bevæger sig i samme retning mod midten og på nuværende tidspunkt ikke fremsætter noget alternativ til det bestående system.

Hamid 1000pxDerfor var det positivt at Revolutionære Socialisters kongres kunne melde om fremgang på alle felter. Bladet Revolution er blevet vel modtaget, og det blev rapporteret, at man ofte oplever positive kommentarer og opmærksomhed på gaden. Revolutionære Socialister er en lille organisation, men som det fremkom på kongressen i de vedtagne dokumenter og igennem diskussionen, så er organisationens idéer og mål klare. Der er mere end nogensinde brug for revolutionære omvæltninger i verden og i Danmark. Dette kan kun ske ved at opbygge en stærk revolutionær organisation i Danmark, og dette var hvad deltagerne på kongressen var hundrede procent fokuseret på. Entusiasmen blev understreget af en imponerende støtteindsamling på over 17.500 kroner, til trods for, at størstedelen af deltagerne var studerende eller ufaglærte deltidsarbejdere. Ydermere var det positivt, at den Internationale Marxistiske Tendens (IMT), som Revolutionære Socialister er en del af, også kunne bekræfte en stigende fremgang på verdensplan.

møde 1000pxDeltagerne på kongressen gik derfra som et samlet hold, der det kommende år vil arbejde hårdt og systematisk på at bygge de revolutionære kræfter i Danmark, sammen med alle de, der heller ikke kan udholde det nuværende samfund længere. Alt tyder på, at 2015 bliver et politisk turbulent år, men det bliver også et år med masser af muligheder for de revolutionære i Danmark og internationalt.   

 

Gå med i Revolutionære Socialister!