Ifølge Helena Friðjónsdóttir skulle merituddannelsen havde været en løsning på pædagogmanglen, men nu river politikerne tæppet væk under den.| Foto: Privat
Regeringens nedskæringsdiktater i kommunerne rammer nu meritpædagogstuderende. Det vil kun forværre den i forvejen store pædagogmangel og lægge yderligere pres på daginstitutionerne, der er ved at nå bristepunktet.
I december 2022 annoncerede Kommunernes Landsforening (KL), at de ville ændre grundlæggende på de forhold, der indtil da har været gældende på meritpædagoguddannelsen. Begrundelsen fra KL var, at uddannelsen var for dyr. Indtil da havde studerende på meritpædagoguddannelsen fået løn i stedet for at modtage SU, eftersom de, samtidig med at gå i skole, også arbejder som pædagogmedhjælpere.
Men fra i år fjernes lønnen for de nye studerende, så de fremover kun vil modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte, der i 2023 er på 10.932 kr. om måneden før skat. Indholdet i uddannelsen ændres imidlertid ikke, hvilket betyder, at de studerende, samtidig med at være på skolebænken, fremover stadig skal arbejde næsten fuldtid i en daginstitution – nu bare uden løn.
De facto lukning af uddannelse
“På meritpædagoguddannelsen skal man arbejde en masse, samtidig med at man har skole ved siden af. Så når lønnen fjernes, vil mange nok vælge at droppe ud. For alt ens vågne tid bruges allerede på ens arbejde i en daginstitution eller på skolebænken, så der er ingen mulighed for at tjene ekstra penge ved siden af ” – siger Helena Friðjónsdóttir, der arbejder som pædagogmedhjælper og er førsteårsstuderende på meritpædagoguddannelsen som sporskifte (en beslægtet meritpædagoguddannelse med næsten ens vilkår).
Hun fortsætter: “For at kunne tage merituddannelsen er det et krav, at man har arbejdet minimum to år som pædagogmedhjælper i en daginstitution, hvilket betyder, at mange allerede har tilrettelagt deres liv i forhold til en fuldtidsløn. Samtidig er mange meritstuderende ældre end normale studerende, og har ofte allerede et etableret liv med børn og andre forpligtelser, som netop gør det økonomisk uholdbart for dem at gå fra en fuldtidsløn til en voksen SU. Når de sidste årgange, som er på den gamle ordning, afslutter meritpædagoguddannelsen, så tror jeg uddannelsen lukker. For mig at se har den ingen fremtid”
Konsekvensen af at fjerne lønnen under uddannelse vil derfor de facto være at lukke uddannelsen, da den ikke længere er en reel mulighed for netop den gruppe, uddannelsen var tiltænkt. Forringelsen af uddannelsen er blot et af de seneste angreb på velfærden, som skiftende regeringer har gennemført over de sidste årtier. Men samtidig vil lukningen af merituddannelsen forværre det i forvejen uholdbare pres, der er på de ansatte i landets daginstitutioner.
Livline kappet
I mange af landets daginstitutioner er der i forvejen stor mangel på uddannede pædagoger. Ifølge fagforeningen Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL), mangler der aktuelt 4.800 uddannede pædagoger i landets daginstitutioner. Det betyder, at hver tredje ledige pædagogstilling ikke bliver besat, da der ikke er kvalificerede ansøgere. Og frem mod 2030 vurderes der at blive brug for 14.000 ekstra pædagoger grundet den demografiske udvikling.
Det har skabt en situation, hvor det i mange af landets daginstitutioner kun er under halvdelen af de ansatte, som har en pædagoguddannelse. Det går uundgåeligt ud over kvaliteten. I pædagogfaget var der derfor stor opbakning til merituddannelsen, da det gjorde det lettere for medhjælpere at opkvalificere sig.
I oktober 2022 var der således 1.018 studerende indskrevet på Københavns Professionshøjskoles meritpædagoguddannelse, og de sidste år har optaget været stigende. Det er selvfølgelig stadig et godt stykke op til de 4.800 pædagoger, der mangler på tværs af landets kommuner, men det er tydeligt, at merituddannelsen bidrog til at holde daginstitutionerne oven vande. Nu har regeringen imidlertid kappet den livline.
“Merituddannelsen skulle havde været en løsning på pædagogmanglen, men nu, hvor de stopper med at give løn, river de tæppet væk under en god ordning som faktisk fungerede efter hensigten. Manglen vil blive endnu værre” – kommenterer Helena.
Presset til bristepunktet
Ligesom med mange andre offentlige faggrupper er dårlige løn- og arbejdsforhold en kilde til personalemangel. Siden 2016 er optaget på den ordinære pædagoguddannelse faldet med 20%, og især den lave løn nævnes som årsagen til, at unge fravælger faget. Derudover er arbejdsforholdene en opskrift på stress.
“Der er ikke nogen forberedelsestid. Det betyder at man må tage arbejdet med hjem og bruge sin fritid på overarbejde og forberedelse. Samtidig er der ikke noget, som hedder tillæg, selv hvis man arbejder på skæve tidspunkter som om aftenen eller i weekenden. Det er uholdbart, folk brænder hurtigt ud, og især unge ønsker ikke at arbejde under de forhold og forlader derfor faget,” forklarer Helena.
Manglen på pædagoger er ét problem, men et andet, lige så stort problem, er de stramme kommunale budgetter: “Daginstitutionerne har ikke råd til at ansætte nok personale. Til en børnehavegruppe på måske 21-23 børn, er der som regel kun penge til at ansætte 3 pædagoger. Det er et helt puslespil at få skemaerne til at gå op. For at nogen kan arbejde fuld tid, kan det være nødvendigt at andre går ned i tid. Ellers holder budgettet ikke. Min institution har personalet men ikke budgettet til at betale dem alle.”
Regeringen bærer ansvaret
I juni sidste år indgik den daværende socialdemokratiske regering en meget stram aftale for kommunernes økonomi i 2023. Regeringen gav 2,4 procent ekstra, der skulle kompensere for de stigende priser, men det skete i en situation, hvor inflationen var på 8-10 procent. De højere inflationsdrevne omkostninger betød, at effekten af kommunernes økonomiaftale var store besparelser. Selv KL’s formand Martin Damm (V) advarede om, at mange kommuner ikke ville kunne få enderne til at mødes.
Socialdemokraterne ville undgå at få beskidte hænder op til et eventuelt folketingsvalg. Deres løsning var derfor at lægge udførelsen af besparelserne over på kommunernes skuldre, for at de kunne fralægge sig alt ansvar og pege på kommunalbestyrelserne, når nedskæringerne begyndte at kunne mærkes. Men folk ser igennem regeringens manøvre. Som Helena understreger: “Det er regeringen, som bærer ansvaret for problemerne og besparelserne i daginstitutionerne, for det er dem, der bestemmer kommunernes budgetter. I sidste ende er det dem, som er vores arbejdsgiver.”
Det er derfor rent hykleri, når Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye skubber ansvaret for lukningen af meritpædagoguddannelsen over på KL og appellerer til, at de sammen med landets kommuner skal finde en løsning på problemet. Som salt i såret erklærede Mattias Tesfaye desuden, at den tidligere indgåede aftale om minimumsnormeringer er “død” med den belejlige undskyldning, at ændringerne af meritpædagoguddannelsen har sået tvivl om minimumsnormeringernes formål.
Regeringen har gentagne gange understreget behovet for at få uddannet flere indenfor de såkaldte velfærdsfag – sygeplejersker, pædagoger, social og sundhedsassistenter osv. Men det giver Helena ikke meget for:
“Det er rent hykleri når regeringen anklager unge for uddannelsessnobberi, fordi de ikke tager en professionsuddannelse. Det er jo de selvsamme politikere, der fjerner vores muligheder for uddannelse og udsulter vores institutioner. Regeringen kvæler hele den offentlige sektor og ikke mindst landets daginstitutioner. Det er tid til at kæmpe tilbage, for det kan ikke stå til, som det er. Hvis det betyder, at vi må gå i strejke, så må det være sådan. Der kommer ikke nogle forbedringer, hvis ikke man er villig til at kæmpe for dem. Fagbevægelsen må komme op af stolen og stemple ind i kampen mod regeringen”.
