Protester i dag: Studenterrådet må på banen


Marxistiske Studerende



4 minutter

De studerende på KUA har de sidste uger vist, at nok er nok. Fald i timetallet, kortere semestre, mindre vejledning, fyringer af fastansatte og lukning af hele fag er voldsomme forringelser. Marxistiske Studerende støttede fuldstændig op om blokaderne i marts og bakker til fulde om protesten den 14. april.

Rektoren for Humanistisk Fakultet har nu (næsten) lovet 14 ugers semestre og et minimumstimetal på bachelordelen på otte timer. Men så længe der ikke kommer flere midler, er det rene luftkasteller, og kan kun gennemføres gennem nedskæringer andre steder. Ingen ved med sikkerhed, hvordan universitets økonomi kommer til at se ud de kommende år, men med regeringens Genopretningspakke og bortfaldet af Globaliseringspuljen taler vi om besparelser på den forkerte side af to milliarder kroner. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi allerede protesterer nu.

En skandale
Det er også derfor, at det er en skandale, at studenterrådet kun har støttet halvhjertet op om protesterne. De har trykt løbesedler, holdt en tale hist og her, og skrevet et par blogindlæg. Men hvor har de mobiliserende kræfter været? Studenterrådet er de studerendes egen organisation og har både et sekretariat med flere ansatte og et stort kontaktnetværk. Hvis det var blevet brugt til en effektiv massemobilisering kunne vi have lagt større pres på regeringen. I Marxistiske Studerende opfordrer vi alle studerende til at møde op på Studenterrådets generalforsamling den 30. april og kræve, at det ændrer sig i fremtiden. Studenterrådet må være en kamporganisation.

Tidligere års protester på LIFE, Geocenter og Sociologi er heller ikke blevet spredt ud til resten af universitetet. Kun samlet er vi stærke. Studenterrådets netværk består af fagråd på alle institutter og fakultetsråd på alle fakulteter – sådan et netværk er nødvendigt for at organisere en massebevægelse mod nedskæringerne. Underviserne på KUA har gjort det klart, at de gerne vil være med i protesterne. Også rengøringspersonale og andre viste deres sympati for de studerende blokaderne. Alliancen med de ansatte må omfatte alle ansatte.

En bevidst strategi
I Marxistiske Studerende mener vi, at vi må gøre os det selv klart, at der er tale om en bevidst strategi fra den borgerlige regering. Det er med fuldt overlæg af de forringer vores uddannelser. For det første skaber det grobund for private universiteter og brugerbetaling, da studerende og professorer, som brænder for deres fag, begynder at se det som det mindste onde for at skaffe de manglende midler. For det andet skabes der i endnu højere grad eliteuniversiteter. Regeringens forslag om særlige ”cum laude” titler og ekstra midler til særligt dygtige studerende afslører deres motiv sort på hvidt. I samme retning trækker deres erklærede mål om, at flertallet ikke skal have mere end en bachelorgrad.

Bet_kua_101501613914979

Regeringen forsvarer erhvervslivets interesser. Erhvervslivet deler ikke interesser med os studerende. De har brug for uddannet arbejdskraft, ja. Men de vil for alt i verden undgå at skulle betale for det over skatten. Og de vil have uddannelser, som er rettet mod, at der kan tjenes profit på det. Vi studerende må kræve uddannelser, som bidrager til samfundets bedste og er kritiske overfor autoriteterne og magthaverne – det vil i sær sige erhvervslivet. Vi må kræve et universitet baseret på demokratiske valg og uden eksternt flertal og udpegning af rektorer, dekaner og studieledere fra toppen af.

Vi må kræve, at universiteterne er åbne og gratis for alle. Det betyder både afskaffelse af al brugerbetaling og en højere SU, så eksempelvis tømreren, der allerede har stiftet familie, men nu gerne vil være kemiker eller arkæolog, har muligheden. SU’en er siden den sidst store reform i 1988 faldet mere end 20 procent i forhold til gennemsnitslønnen.

En del af klassekampen
Faktum er, at de fortsatte besparelser først og fremmest rammer arbejderklassens børn. Allerede i dag viser tal fra Danmarks Statistik, at børn af de 10 procent. fattigste kun har 7 procent chance for at få en universitetsuddannelse, mens at chancen for børn af de 10 procent rigeste er 29 procent. Den er altså fire gange så stor for børn af de rigeste.

Når vi kæmper mod besparelser på universiteterne, bliver vi nødt til at se det som en del af klassekampen. Indførslen af ting som uddannelsesstøtten, der har givet almindelige unge en langt større mulighed for at tage en uddannelse, kom ikke af sig selv. Det var krav som hele arbejderbevægelsen stod samlet om. Arbejderklassen kan sætte magt bag ordene – alene kan vi som studerende ikke vinde kampen.

Utilfredsheden ulmer i alle samfundets lag. Revolutionerne i Mellemøsten har vist, hvor hurtigt at den politiske situation kan ændre sig. Det der er brug for, at der vises en vej ud af det kaos som vores samfund er havnet i. At der gøres op med, at alt skal handle om profitinteresser og kolde kontanter. Vi har brug for et nyt studenteroprør som et første skridt.

Marxistiske Studerendes krav er:

  • Studenterrådet må mobilisere på masseskala mod de nuværende og kommende nedskæringer
  • Enhed med de ansatte fra undervisere til rengøringspersonalet
  • For et ægte universitetsdemokrati
  • For et åbent og gratis universitet og højere SU
  • Studerende og arbejdere til fælles kamp