Eget billede
Den 21. Januar 2024 trådte de varslede prisstigninger på offentlig transport i kraft.
Med en gennemsnitlig stigning på 11,6% vest for Storebælt,12,8% øst for Storebælt og op til 13,9% på kortere ture, er det den største prisstigning siden 2008. For arbejdere og studerende er der ikke bare småbeløb eller en enkeltstående hændelse.
Ifølge trafikstyrelsen er priserne på offentlig transport steget med 42,4% siden 2008, og på ture inden for 2 zoner i København, er de steget med 36% på bare 6 år. Det er kæmpe prisstigninger, langt højere end lønudviklingen eller justeringen af overførselsindkomster og SU. I 2008 kostede en 2-zoners tur i København med klippekort, 12,5 kr. Nu er den oppe på 20,5 kr – en stigning på 64%!
Offentlig transport er en nødvendighed for store dele af arbejderklassen, unge og fattige. Med prisstigningerne gør man dermed en essentiel ydelse endnu mere utilgængelig for dem, der har størst behov for den. Det er endnu et angreb på arbejderklassen for at opretholde et sygt system, der kun tjener den rigeste del af befolkningen.
Kapitalisterne får profitten- vi får regningen
At hæve priserne på offentlig transport i en tid hvor folks økonomi er presset, og klimakrisen raser på fuld styrke er hovedrystende og viser regeringens arbejderfjendske politik.
Kapitalisterne er trods alt afhængige af, at arbejderne kan komme hen til arbejdspladserne, så deres arbejdskraft kan udbyttes. Men regningen for at de kan udnytte os, såsom finansiering af offentlig transport, tørres af på arbejderklassen.
Politikernes argumenter for at hæve priserne er hovedrystende. Det kulminerede da transportministeren Thomas Danielsen (V) blev spurgt af DR om, hvorfor man ikke sænkede priserne ligesom man f.eks. har gjort i Tyskland og Frankrig?
Transportministeren svarede, at det ville have den konsekvens at for mange folk vil benytte sig af offentlig transport, og dermed ville gøre produktet mindre attraktivt! Man fristes til at spørge transportministeren om, hvad de mange mennesker som i fremtiden ikke kan benytte sig af den offentlige transport, så skal gøre i stedet?
Udover hvor absurd Thomas Danielsens argumentation er, så viser transportministerens tilgang til offentlig transport tydeligt, at politikernes prioritet ikke er at bruge samfundets ressourcer på tiltag, der øger livskvaliteten for normale mennesker.
Kulsort transportpolitik og hyklerisk klimasnak
Politikerne ynder at snakke om behovet for grøn omstilling, og om at reducere CO2 udledningen ved bl.a. at få folk til at bruge alternative transportmidler til bilen. Alle ved at nem, billig og hurtig offentlig transport er bydende nødvendigt, hvis vi vil reducere miljø- og klimabelastningen fra biltrafikken. Men politikernes handlinger afslører endnu en gang, at miljøet tydeligvis ikke er prioriteten. Snak om grøn omstilling er kun brugbart, når der skal vindes valg, eller når der skal retfærdiggøres at give store virksomheder som Vestas enorme summer i “grøn” statsstøtte.
Vi bliver konstant bombarderet med vores individuelle pligt til at gøre noget; vi skal købe klimavenligt, forbruge mindre, tage cyklen, lade være med at rejse, skrue ned for varmen, slukke lyset eller tage offentlig transport. Hykleriet er til at tage og føle på, når politikerne samtidig hæver prisen på den transportform, der udleder mindst CO2.
Politikerne er tydeligvis ikke interesseret i at løse klimaforandringerne, fordi det netop ville kræve at sætte ind overfor virksomhederne og de rigeste i landet. Store virksomheder som Mærsk bliver ikke tvunget til selv at betale for den kæmpe forurening de står for, de får tværtimod skatterabatter i konkurrencens navn.
At hele samfundsøkonomien er baseret på profit, som står i kontrast til arbejdernes interesser, bliver tydeligt, når vi ser på offentlig transport. At kunne bevæge sig nemt og hurtigt fra A til B, er en utrolig vigtig del af de flestes hverdag. Transport virker derfor som et åbenlyst sted at lave offentlige investeringer til alles bedste. Men kapitalisterne kan ikke tjene profit på offentlig transport, og derfor er statskassen altid påfaldende tom, når der skal findes finansiering til netop denne essentielle infrastruktur.
Borgerlige politikere argumenterer for, at offentlig transport er ”dyr”, og at der ikke er råd til det, men set i lyset af de sidste 20 års militære eventyr og forgyldning af kapitalisterne er det tydeligt, at det ikke er ressourcerne, der er problemet. Ingen af politikerne argumenterer for, at investeringer i militært isenkram er ”dyrt”, men gratis og ordentligt offentlig transport, der ville forbedre hverdagen for utallige mennesker, er umuligt under det nuværende system, fordi det ikke er i overensstemmelse med borgerskabets interesser og kapitalismens logik.
Markedets anarki vs. socialistisk planlægning
At offentlig transport koster penge, benægter vi ikke, men proportionerne skal også med. Ifølge en DTU-rapport var de samlede billetindtægter i 2018 på 9,9 milliarder kroner.
Til sammenligning er de skattelettelser regeringen vedtog i 2023, der primært kom til gode for folk med en indkomst på over 750.000, på 10 milliarder kroner årligt når de er fuldt indførte. Og det nye forsvarsforlig øger forsvarsbudgettet med over 14 milliarder kr om året frem til 2033.
Hvorfor ikke finansiere gratis, grøn offentlig transport med skatteindtægter fra virksomhedernes rekordprofitter? I 2023 alene havde Novo Nordisk et driftsoverskud på 102,6 milliarder kroner. Enkelte danske firmaers overskud kunne mere end dække finansieringen af offentlig transport.
Hele den offentlige sektor er kronisk underfinansieret, og politikerne prøver gennem prisstigninger at placere regningen hos arbejdere, unge og landets fattigste. En regning som for de rigeste i Danmark er småbeløb, men som for normale mennesker er en stadig tungere byrde i en forvejen presset hverdag.
Men det behøver ikke at være sådan. I et socialistisk samfund ville man kunne styre økonomien demokratisk, så vores gevaldige ressourcer gik til at gøre livet nemmere for den brede befolkning.
Planlægning af offentlig transport – både i byerne og uden for – sammen med en planlægning af placering af arbejdspladser, kunne skabe fundamentet for et offentligt transportsystem, der både fleksibelt og effektivt ville gøre det muligt for befolkningen at bevæge sig nemt og hurtigt rundt.
Offentlig transport er et område, der især lider under kapitalismens anarki og planløshed. Det er private bygherrer, der bygger etageejendomme, hvor profitten er størst og ikke med en plan for, hvordan beboerne i ejendommen kan få deres liv til at hænge sammen.
Det er privatejede virksomheder, der bestemmer, hvor arbejdspladserne skal placeres, efter hvor omkostningerne er lavest og ikke for at arbejderne skal kunne opnå en balance i transporttid, arbejde og fritid.
I stedet for at samfundsnødvendige ting som boliger og arbejdspladser bliver bygget med profit for øje, kan et socialistisk samfund bygges efter hvad der giver mening for den brede befolkning. Bundet sammen af effektiv gratis offentlig transport. Dette er dog kun muligt, hvis kapitalismen bliver smidt på historiens mødding og erstattet af socialisme.
