Det er en gammel sandhed, at bistandsklienter og andre på overførselsindkomst er dovne. Det gælder særligt, når man har modtaget overførselsindkomst i et stykke tid.

Og ting har som bekendt en tendens til at gå i arv, ligesom Arvesynden gør det. Det gælder også dovenskab, og når det sker, er der nogen, der kalder det “den sociale arv”. Den sociale arv rammer tit bla. bistandsklienters børn. De bliver bistandsklienter ligesom forældrene. Og spørgsmålet er, “hvordan man kan bryde den sociale arv”, udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen til Søndagsavisen. Fogh siger videre, at “det med at bryde den sociale arv anser jeg for meget vigtigt”.

Her hjælper dog ingen trosbekendelse! Fogh kommer med nogle gode og fornuftige forslag til, hvordan dette problem kan løses. Han siger blandt andet, at en mulighed er, “at hvis børn ikke kommer i skole, kan man iværksætte sanktioner over for forældrene med bistandshjælpen – for at sikre, at det ikke bare går videre til næste generation, at man ikke passer sine ting”. Fogh siger, at alle skal have “lige mulighed” for at blive til noget.

Her På Spidsen bakker vi 100% op om dette forslag. Vi går ligesom hr. statsministeren ind for et samfund, hvor alle har lige muligheder for at udfolde sig. Sagens kerne er jo, at det er den socialdemokratiske systemtænkning, der avler klienter. Hvorfor arbejde, når man i stedet kan ligge på sofaen og hæve bistand? Derfor er det vigtigt at “sanktionere” mod forældrenes bistandshjælp, når børnene er dovne i skolen. Så får børnene nemlig frihed til at komme i gang. På den måde sikres bistandsklienters børn lige mulighed for at blive til noget, i stedet for at lide under den sociale arv.