Sidste år ved denne tid skrev vi, at økonomien var inde i en generel nedgangsperiode internationalt set, og at Danmark selvfølgelig ikke ville gå fri af denne afmatning og krise (se Dansk Perspektiv 2002). Vi påpegede, at der tværtimod allerede var mange tegn på begyndende krise. I modsætning til dette skrev de fleste “økonomiske eksperter” i Danmark i det meste af 2002 om, hvor godt Danmark havde klaret den internationale krise, og at det nok skulle gå. Men her i begyndelsen af 2003 lyder der andre toner. “Den økonomiske afmatning har ramt Danmark hårdere, end man hidtil troede”, har Nordea f.eks. skrevet i en analyse af dansk og international økonomi, hvor de advarer om, at der for første gang siden 1993 er fare for økonomisk recession.
Væksten
I lyset af dette negative syn på den økonomiske udvikling har flere analytikere nedjusteret deres skøn over den økonomiske vækst. Nordea nedjusterede vækstprognosen for 2003 fra 1,9% til 1,5%, og senere igen til 1,1%, mens kom med forudsigelser om den laveste vækst i 10 år og 10.000 flere arbejdsløse resten af året. Danske Bank nedjusterede forventningerne fra 2,5% til 1,9%, og Finansministeriet fra 2,2% til 1,8%. Nordeas økonomer udtalte til TV-avisen 23/1, at de danske kapitalister var tilbageholdende med investeringerne, at der kom flere fyringer og en periode med betragtelig lavvækst, som yderligere trues af udsigten til krig i Golfen. 2003 bliver et svært år for bankerne. Hver tiende bank har underskud, og økonomien begynder for alvor at klemme både store og små erhvervskunder. Bankerne har kortsigtede kreditter for 28 mia. kr. på højkant hos firmaer, der er truet af konkurs, hvilket er langt flere end sidste år (ifølge en undersøgelse lavet af JP).
Arbejdsløsheden
Ledigheden i Danmark er stigende. Der er kommet 19.000 flere arbejdsløse på 2 år, hvor regeringens mål ellers var at få 85.000 flere i arbejde inden 2010. Ifølge Jyllandsposten melder industrien for første gang i flere år ikke længere om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Flere og flere almindelige mennesker vil komme til at mærke på egen krop, at økonomien ikke har det så godt. HK har markant flere sager, hvor medlemmer får problemer med at få løn eller feriepenge udbetalt pga. konkurs i deres firma. Antallet af sager i HK er steget med 14% på bare ét år, og langt den største stigning er i den slags konkursrelaterede sager. Et andet tegn på, at folk mærker krisen nærme sig, er, at formanden for Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger forventer, at julen 2002 vil vise sig at have været den dårligste i 10 år med hensyn til salg (når de får lavet statistikken færdig).
Dystre udsigter
Ifølge den samme Nordea-økonom, som blev citeret før, er der intet, der kan trække den danske økonomi i gang, med mindre udviklingen vender internationalt set. Men det er der ikke meget, der tyder på lige foreløbig. Danmarks største eksportmarked, Tyskland ? som burde være den europæiske økonomis drivkraft ? ligger nummer sidst mht. vækst i Europa, f.eks. var væksten i 2002 kun på 0,2%. USA’s økonomi, som er den egentlige drivkraft i verdensøkonomien, kører også i slæbegear ? USA lider ifølge den fremtrædende økonom Stephen Roach fra investeringsbanken Morgan Stanley stadig under den økonomiske krise, og sidste års vækst kalder han “latterlig lav”. Han mener, ligesom flere andre, også, at det vil puffe økonomien endnu længere ud i krise, når USA går i krig i Irak. Perspektivet for den økonomiske udvikling i verden og Danmark er altså stadig præget af dystre udsigter og en generel tendens til, at flere arbejdere vil få de negative følger at mærke i deres egen hverdag.
