Gennemsnitslønnen for stadionbyggere er ca. 1.000 qatarske riyal (ca. 2.000 kr.) om månede. Det svarer til en løn på ca. 5 kr. i timen. | Foto: Imre Solt
Dette års VM i fodbold vil være »det dyreste VM i historien«. Qatar har brugt et anslået budget på 220 milliarder dollars til infrastruktur og andre projekter i forbindelse med sportsarrangementet. Alligevel er migrantarbejdere overladt til grådige entreprenører, som tvinger dem til at leve i elendighed og arbejde under slavelignende forhold. Omkring 6.800 migrantarbejdere er således døde i Qatar op til VM i fodbold. Festelighederne er bogstavlig talt bygget på et bjerg af migrantarbejderes lig.
Tusindvis af migrantarbejdere i Qatar fik deres kontrakter annulleret og blev tvunget til at rejse hjem, i mange tilfælde uden løn, efter Qatars regering lancerede sin plan om at »[maksimere] reduktionen af antallet af arbejdere i landet« på tærsklen til VM i fodbold i 2022.
I en udtalelse fra Qatari Public Works Authority (PWA) med titlen “PWA Strategisk forvaltningsplan under FIFA 2022 World Cup” står der:
I lys af ovenstående og i overensstemmelse med ADLSA’s [Ministeriet for administrativ udvikling, arbejde og sociale anliggender] direktiver om at reducere undværlig udenlandsk arbejdskraft i perioden fra den 21. september 2022 til den 18. januar 2023 skal alle entreprenører udarbejde en strategisk plan for arbejdstagerorlov, som maksimerer reduktionen af antallet af arbejdere i landet i perioden. Desuden bør det ikke have en negativ indvirkning på migrantarbejdernes velfærd eller på de fastsatte mål og målsætninger for RPD-projekter [Road Projects Department].
Sandheden er dog, at arbejderne er blevet sendt tilbage til de lande, de blev rekrutteret uden nogen sikkerhed for deres fremtid. Mange fik ikke at vide, om de ville få noget arbejde at vende tilbage til. Planen ifølge udtalelsen om “ikke at påvirke migrantarbejdernes velfærd negativt” er et tomt løfte, som gribbene, der skaffer let udnyttelige migrantarbejdere fra underudviklede lande, kan og vil ignorere.
Kafala-systemet
Qatar har en migrantarbejdsstyrke på omkring 2 millioner, som udgør ca. 95 % af deres arbejdsstyrke og over to tredjedele af hele Qatars befolkning.
Migrantarbejderne rekrutteres gennem et system kaldet ”Kafala” (arabisk for ’sponsorering’) som anvendes i de arabiske golfstater såsom Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Kafala overlader fuldstændigt arbejderne til entreprenørernes nåde. Under systemet kan de ikke skifte job uden tilladelse fra deres arbejdsgivere.
VM i fodbold i 2022 vil blive »det dyreste VM i historien«. Qatar har et anslået budget på 220 milliarder dollars til infrastruktur og andre projekter i forbindelse med VM. Alligevel er migrantarbejdere overladt til grådige entreprenører, som tvinger dem til at leve i elendighed og arbejde under forhold, som Human Rights Watch beskriver som en form for trældom. Så ligeglade er olie- og gasbaronerne i Qatar med de arbejdere, der slider under den brændende ørkensol.
Migrantarbejderne betaler ofte ansættelsesgebyrer for at kunne få en kontrakt til at arbejde i udlandet. »Jeg betalte 300.000 (bangladeshiske taka)«, fortalte en arbejder til The Guardian. Det svarer til over 22.000 kr. – et enormt beløb for disse arbejdere. Det er ulovligt i Qatar at opkræve ansættelsesgebyrer, men det stopper ikke kapitalisterne, der driver dette system.
Gennemsnitslønnen for stadionbyggere er ca. 1.000 qatarske riyal (ca. 2.000 kr.) om måneden. Det svarer til en løn på ca. 5 kr. i timen. Sikkerhedsvagter fra lande som Pakistan, Kenya og Nepal fortæller, at de slider sig igennem 12-timers vagter og arbejder 30 dage om måneden, mens deres løn bliver beskåret, hvis de tager en fridag.
»Lønnen er meget lav, og det er meget svært. Jeg kan tjene det samme i Indien,« sagde en anden arbejder til The Guardian.
Ifølge en kenyansk sikkerhedsvagt lyver Kafala-agenterne om den løn, som deres arbejdere vil få, når de er fløjet til Qatar.
»Det er en fælde, for man får én ting at vide i Kenya og noget andet i Qatar,« sagde han.
En gruppe migrantarbejdere der er ansat af Al Sulaiteen Agricultural and Industrial Complex (SAIC), bliver efter deres vagter kørt i 40 minutter til kanten af ørkenen, hvor de bor. Det er disse arbejdere, der har bygget Al Bayt Stadium, som er formet som et beduintelt. Stadionet er komplet med sin egen sø, en cirkelformet dam, store velplejede græsplæner, træningsbaner og endda sin egen McDonald’s. Migrantarbejderne bor i små hytter uden vinduer med ekstremt dårlige levevilkår. Ænderne ved Al Bayt Stadion-søen har mere rummelige og sundere liv end arbejderne, der byggede den.
Mange arbejdere er ikke i stand til at betale deres gæld tilbage. Nogle optager lån i deres forsøg på at tilbagebetale deres oprindelige ansættelsesgebyr. Presset fra lånene har endda drevet arbejdere til selvmord, som Mahamad Nadaf Mansur Dhuniya, en nepalesisk arbejder, der blev fundet på sit arbejde, efter han havde hængt sig.
Ud over disse forfærdelige forhold er det blevet rapporteret, at ca. 6.800 arbejdere er døde op til VM i fodbold. Det næste verdensmesterskab i Qatar må siges at være bygget på et bjerg af migrantarbejderes lig.
Klassekamp
Det er i praksis ulovligt for arbejderne at danne fagforeninger, strejke og protestere i Qatar.
Alligevel gik omkring 200 ansatte hos Al Bandary Engineering og Electro Watt, der hører under Bandary International Group, den 14. august på gaden for at protestere uden for virksomhedens kontorer mod ubetalte lønninger. Flere af de demonstrerende arbejdere blev tilbageholdt, og der er rapporter om, at nogle af dem endda blev deporteret. Chefernes håndlangere har efter sigende slukket for airconditionen i arbejdernes værelser og fortalt arbejderne, at hvis de kan demonstrere i varmen, kan de også klare sig uden airconditionen.
Migrantarbejderne har også benyttet sig af sociale medier som TikTok for at dele deres historier og videoer fra strejker og protester.
I en af disse TikTok-videoer med strejkende sikkerhedsvagter står der: »og i dag besluttede de at forene alle nationaliteter fra alle lejre og opfordre til boykot«.
Kafala-systemet kan kun bekæmpes effektivt med klassekampens metoder. Fælles aktion mellem arbejdere af forskellige nationaliteter har allerede fundet sted. Migrantarbejderne mister mere og mere deres frygt for repressalier. Disse strejker og protester fra overudnyttede migrantarbejdere er et glimt af fremtidige sociale eksplosioner, som vil sprede sig hen over de arabiske golfstater. I en verden der er så tæt forbundet via de sociale medier, er det svært at undertrykke information. Der er ingen tvivl om, at migrantarbejderne i Qatar er blevet påvirket af de sociale omvæltninger i f.eks. Sri Lanka, Sudan og Iran. Migrantarbejdere er ofte tæt knyttet til samfundet i det land, de kommer fra. Disse begivenheder har en stor indvirkning på arbejderklassens bevidsthed i alle lande.
Den proletariske internationalisme er det fundament, som kampen for fagforeninger og migrantarbejderes rettigheder skal føres på – i Qatar, i de andre arabiske golfstater, i alle de lande, som disse migrantarbejdere kommer fra og i resten af verden. Et internationalt system af kapitalistisk overudnyttelse som Kafala kan kun bekæmpes ved hjælp af en international kampmetode. Marxismens idéer giver de ideologiske våben til at føre disse kampe til sejr.
