Foto: Flickr
I den seneste tid har Nemlig.com været genstand for stor opmærksomhed grundet de groteske arbejdsforhold, som virksomhedens arbejdere udsættes for, på trods af at virksomheden havde tegnet en overenskomst med 3F. Det stiller derfor spørgsmålet: Hvilken organisering skal der til for at sikre ordnede arbejdsforhold?
»Det er rå udnyttelse af de ansatte« – sådan beskriver Bhagat Khan, der har arbejdet hos Nemlig.com i syv år, om de arbejdsforhold, han og sine kolleger i virksomheden udsættes for. Bhagat bekræfter til Revolution historierne om lagerarbejdere, der løber rundt i lagerhallen, mens deres præstation nøje måles og annonceres på storskærme, hvor navnene er farvekodede efter arbejdstempo. Hele virksomheden er systematisk indrettet til at presse arbejderne til det yderste.
3F har indtil for nylig haft en overenskomst med Nemlig.com om lagerarbejdernes arbejdsforhold, hvilket man kunne forvildes til at tro, ville betyde, at der eksisterede nogenlunde anstændige forhold. Historierne fra Nemlig.com vidner imidlertid om det stik modsatte.
Bhagat arbejdede indtil for nyligt i den del af lageret, som modtager og rengør leveringskasserne, inden de bliver genbrugt og sendt ud til kunderne med nye varer. Arbejdsforholdene i denne del af virksomheden ligner dem, de resterende lagerarbejdere udsættes for.
»I mit team havde vi brug for 7 mænd til at udføre vores opgaver, men vi fik kun 5. De forlangte, at 5 mænd skal klare opgaver, som kræver 7. Det var umuligt. Det var ikke kun i min afdeling, at arbejdspresset var et problem. Mine kolleger i andre afdelinger fortalte ofte, at de var underbemandede og overbebyrdede med opgaver.«
For at opretholde det høje arbejdstempo har Nemlig.com ansat flere managere med militær baggrund. Det var også tilfældet med Bhagats manager, som ydmygede og truede de ansatte: »Den måde han talte til de ansatte på, var meget barsk og uhøflig. Han hundsede med os, og hvis ikke vi arbejdede hurtigt nok, så truede ham med at fyre os.«
Systematisk udnyttelse af udenlandske arbejdere
Næsten alle i lageret hos Nemlig.com er udenlandske arbejdere, der er i Danmark på den såkaldte Greencard-ordning. Som en del af ordningen skal de med jævne mellemrum kunne dokumentere, at de har tjent et sted mellem 300.358 og 323.334 kr indenfor det seneste år, ellers mister de deres opholdstilladelse. Deres opholdstilladelse er derfor skrøbelig, og Nemlig.com udnytter systematisk dette til det yderste:
»Vores manager gav os bevidst for få timer hver uge, for at vi blev nødt til at komme og bønfalde ham om flere. Derefter ville han give os flere timer, så vi blev nødt til at arbejde ekstra hårdt for at vise, at vi fortjente dem, så vi forhåbentlig fik flere ugen efter. Det var en bevidst strategi for at få os til at arbejde hårdere.«
Ud over at de ansatte hos Nemlig.com bevidst blev givet for få timer, så var deres arbejdstider også et stort problem:
»Min kollega fik tit 4-timers vagter. Hans arbejdsdag begyndte kl. 6 morgenen og sluttede kl. 10 om eftermiddagen. Så for kun 4 timers arbejde blev han nødt til at stå op kl. 4 om morgenen, så han kunne være der til tiden. Det er vanvittigt.«
Den lave løn hos Nemlig.com gør desuden, at mange af de ansatte er tvunget til at arbejde to jobs. »Mange af de ansatte har to jobs for at leve op til kravene til Greencard-ordningen. Deltid hos Nemlig.com og deltid et andet sted. Så det er et stort problem, hvis de mister et af deres jobs, da de så risikerer at skulle forlade landet.«
Hvilken organisering er der brug for?
Efter de sidste ugers afsløringer af arbejdsforholdene hos Nemlig.com valgte 3F for nylig at opsige den lokalaftale, som de tidligere havde indgået med virksomheden. Men det faktum at virksomheden indtil for nylig havde indgået en overenskomst rejser spørgsmålet om, hvad målet med en overenskomst er. Målet med en overenskomst er næppe at have den bare for at have den, uagtet hvordan den reelle situation er ude på gulvet.
Lektionen må være, at overenskomsten kun er noget værd, hvis den er bakket op og styrket af organisering fra bunden. Vi ser hos Nemlig.com, hvordan kvaliteten af en overenskomst bliver, hvis den opretholdes af fagbevægelsen alene, som en kraft der kommer udefra. Hvor mange kampagner for en overenskomst har vi ikke set blive kørt mellem fagforening og virksomheden, men som er kørt hen over hovedet på arbejderne?
Selv hvis disse kampagner lykkes i at sikre arbejderne bedre forhold, hvad er det så for nogle konklusioner, arbejderne drager? Konklusionen bliver, at arbejderne ikke behøver deltage i organiseringen af deres kolleger i kampen for bedre forhold, og at denne kamp kan overlades til professionelle forhandlere fra fagforeningen. Konklusionen bliver passivitet og en forstærket opfattelse af, at fagforeningen må klare det for os; konklusioner der svækker fagbevægelsen og arbejderklassens organisering. For fagbevægelsen er i sidste ende sine medlemmer. Når medlemmerne er passive, svækkes fagbevægelsen, men når de derimod er aktivt involverede i de daglige kampe på arbejdspladsen og i resten af samfundet, så styrkes fagbevægelsen markant.
Som reaktion på forholdene hos Nemlig.com kører fagtoppen og Enhedslisten nu en boykotkampagne imod virksomheden. Kampagnen har vakt sympati og støtte hos mange mennesker, hvilket er et udtryk for gode intentioner, og det er særdeles velkomment at se Enhedslisten for en gang skyld beskæftige sig med noget fagligt. Men desværre bærer kampagnen også præg af at være kørt hen over hovedet på arbejderne hos Nemlig.com.
Boykotkampagnen har også den uheldige effekt, at den giver illusioner om, at arbejdsforholdene er bedre på lagre hos andre virksomheder. Der var fx sidste år strejke hos Coops lager i Odense, hvor lagerarbejderne protesterede imod, at de bliver overvåget.
Nemlig.com er ikke et unikum. Forhold der minder om dem hos Nemlig.com, kan findes hos de fleste andre lagerarbejdspladser. Der findes ikke etisk forbrug under kapitalismen.
Hvis boykotkampagnen bliver effektiv, er det desuden ingen garanti for, at det vil resultere i bedre arbejdsforhold for lagerarbejderne. Det er imidlertid stensikkert, at konsekvensen først og fremmest vil være, at virksomheden skærer i sine udgifter ved at fyre arbejdere, som så kan se frem til at blive smidt ud af landet. Det er ikke igennem boykot og individuelt forbrug, at arbejderklassen tilkæmper sig ordnede forhold. Arbejderklassen kan kun stole på sin egen styrke og enhed. Det er gennem kollektiv kamp ude på arbejdspladsen med opbakning og støtte fra fagforeningen, at virkelige forbedringer tilkæmpes.
Fagbevægelsne blev oprindeligt etableret med organisering fra bunden og involvering af arbejderne. Det er de eneste midler, som kan skabe reel forandring. Det er på tide at komme tilbage til rødderne.
Bhagat Khan er et opdigtet navn til artiklen, da vores kilde ikke ønsker at stå åbent frem. Revolution er bekendt med Bhagat Khans sande navn og identitet.
