Rapporter fra adskillige byer i Iran melder om, at størstedelen af lærerne massivt bakker op om strejken den 21. til 23. februar. Den manglende adgang til medierne til at opreklamere strejken har betydet, at nyhederne om den landsdækkende strejke har floreret via email, sms, personlige blogs og telefon.

I Ardabil i Aserbajdsjan-provinsen har lærerne på to skoler og et gymnasium brugt sms-beskeder til at nå venner og kollegaer med budskabet om strejken.

I Tabriz, der også ligger i Aserbajdsjan-provinsen, har eleverne på en skole spurgt lærerne om årsagerne til strejken i undervisningstimerne. ”Hvad er baggrunden for den store strejke?” Dette har haft så stor en effekt blandt elever og lærere, at myndighederne har givet rektoren en officiel advarsel.

På andre skoler i Tabriz er der seriøse diskussioner blandt lærerne, og det afspejler sig blandt eleverne. Lærernes solidaritet i kamp imod myndighedernes forsømmelser og for bedre løn og arbejdsforhold er åbenlys for næsten alle.

Der er imidlertid snæversynede folk, der har blandet sig i debatten med udsagn om, at hvis lærerne ikke underviser, er de onde over for eleverne eller spørgsmål som ”hvad har alle jeres protester, strejker og møder opnået?”

Disse folk glemmer, at Irans lærere har forlangt retfærdighed i 85 år! Den 24. december 1921 gik lærerne i Teheran i strejke for at forlange, at seks måneders ubetalt løn blev udbetalt samt at faglig organisering blandt statsansatte blev anerkendt. Der er ikke meget, der ser ud til at have ændret sig siden tiden med den tyranniske Reza Khan. Men uanset hvilket regime, der forfølger arbejderne, sætter arbejdernes enhed dem altid i stand til at vinde strejker og kampe. For 86 år siden spillede lærernes enhed en stor rolle i at tvinge regeringen til at træde tilbage efter tre uger!

Lad os håbe, at lærerne denne gang kan opnå en endnu større sejr!

• Støt de iranske læreres strejke!
• Længe leve den internationale solidaritet!

Send jeres støttemeddelelser til iranwsn@fastmail.fm