Hvad nu hvis vi slog en streg over konkurrencesamfundet? Hvad nu hvis vi destruerede kapitalismens lænker? Ja, hvad nu hvis…
Et samfund i fordærv
Da det borgerlige samfund i sin tid blev grundlagt, og fundamentet for det moderne Europa blev støbt, var det blandt andet med de særlige koncepter på tankerne: Frihed, lighed og broderskab; fælleskabet som styrker menneskets ret til at florere. Men hvor er disse tanker henne i det moderne danske samfund? Hvor er broderskabet når vi ser de hjemløse i København – bør vi ikke omfavne de svage? Hvor er broderskabet blandt rig, fattig og middelmådig, som skal sikre en lige velfærd for alle – bør vi ikke sikre en bred ligestilling? Hvor er det fællesskab, som i forsvundne tider tillod os – menneskene – at stå som sejrherre over alle andre arter? Det er ingen steder. Vi lever i et samfund i fordærv.
Åbenbaring skaber plads til forandring
Men tag ikke fejl, for jeg både håber og tror, at vi endnu kan nå at lappe hullerne i denne synkende skude. Min gamle morfar sagde engang til mig, at med åbenbaringen kommer forandringen nemt, og det er et princip, som jeg i dag agter at leve efter. Det er jo først når man opdager råddenskaben, at man kan skære det fra, er det ikke?
Første forandring: Revolution
Epicenteret for den forandring jeg ønsker at se i det nuværende samfund ligger i revolutionen. Revolutionen er i dag et begreb, som kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på selv de mest hårdhjertede slaveejere (kapitalisterne), og det er med god grund. Men hvad skal en revolution nytte? Har alle revolutioner ikke hidtil enten slået fejl eller mundet ud i noget ganske andet, end det man kæmpede for, og har de ikke haft enorme omkostninger for de folkeslag, som de forsøgte at redde?
Jo, det har de. Lenins revolution slog totalt fejl, da Stalin, kort efter Lenins død, fik magten over det russiske samfund. Franskmændenes revolution erstattede blot et modbydeligt autokrati med noget der var lige så skrækindjagende – nemlig Napoleons diktatur.
Så hvad gør min vision om revolution anderledes? Hvorfor skulle min idé ikke fejle, og derved skabe endnu et modbydeligt diktatur? Min revolution fejler ikke, fordi den ikke er en revolution af tvang, blod og guillotiner; min idé er ikke at skabe en ny slaveklasse, men at overbevise flertallet om at min vej, min revolution, er den rigtige.
Først kommer kaos
Den forandring som jeg ønsker for Danmark, for mit samfund, er først og fremmest, at konceptet omkring den individuelles ejerskab formindskes markant. Ganske vidst har mennesket ret til at have noget, som han eller hende kan kalde sit, men ingen er født med mere ret til at eje end sin næste. Qua dette må vi altså slå en streg over kapitalismens “ejerskab”, og dette kan kun eksekveres gennem en forandring opstået i det rene kaos. I dag mener mennesket, at vi har ret til at eje, befale og betvinge andre, fordi verden blot er skabt til at være sådan. Ligesom middelaldermennesket er mange af os i dag blinde, for hvad det er som skaber rammerne omkring os: Det er nemlig os selv.
Deraf er min revolution altså en begivenhed, der skal åbne massernes øjne. For det er først i det kaotiske virvar, hvor alle vores faste og forældede rammer sprænges, at vi indser, at vi i realiteten ingenting ejer. Først når vi forstået dette, kan vi bevæge os mod at skabe det idéelle samfund.
Men hvordan skabes dette frelsende kaos? Det skabes ved destruktionen af det slaveri, som i dag holder mennesket som gidsel. Penge må og skal forsvinde!
Penge skal væk
Kapitalismens “penge” er hvad holder os fanget. Disse kontanter er det som tvinger vores hjerner til at tro, at der ikke er nogen mulighed for forandring. Hvis vi slipper konceptet omkring penge, vil det kaste vores samfund ud i kaos med en torpederende fart, og her vil vi opdage samfundets eneste naturlige regel: Der er ingen regler, alt kan lade sig gøre, og kun vi bestemmer hvilken retning, vi skal tage.
Anden forandring: Konkurrencesamfundet skal manes i jorden
Når denne åbenbaring når os, kan vi atter begynde på at rekonstruere samfundet. Det kan blive som det var før, men med de nødvendige forandringer som skal være med til at sikre, at broderskabet holdes i hævd.
Vi skal ikke kæmpe om at sidde ved bordenden, vi skal derimod arbejde på at høvle vores borde runde, så vi kan sidde omkring det som ligemænd – ligesom en gammel konge og hans riddere gjorde det i keltiske myter.
Samarbejde er hvad skal holde os i gang, og hvis man kan betvinge en hel nation – ja, hvis man kan betvinge en hel verden – til at tro, at man ikke kan skabe forandringen der skal bringe den totale ligestilling som kommunismen og socialismen giver, så kan man også gøre det den anden vej rundt! Det handler alt sammen om tilvænning. Hertil kommer min idé om revolution gennem kaos igen til hjælp: For hvis vi kan springe vores fastlagte “old-school’ede” tankegang, ved samme lejelighed som vi destruerer kapitalismens materielle lænker (penge), ville denne revolution dræbe to fluer med ét smæk.
Individualismen skal undermineres – men ikke forglemmes
Der var en lærer på min efterskole som engang sagde til mig, at der i fællesskabet var mere plads til den individuelles udfoldelse, end der var i et konkurrencesamfund. Dette giver jeg ham ret i. For selvom jeg igennem førnævnte sætninger, har udtrykt min misbilligelse over for den ubalance som individualisme bringer, så har vi som mennesker nu engang behov for at udvikle os forskelligt. Men denne individuelle udvikling skal ikke være på bekostning af broderskabet. I det kapitaliske samfund udvikler man sig af materiel gavn, og i mit utopiske og revolutionerede samfund udvikler man sig af behov og individuel gavn i form af lykke. Denne tankegang kan sættes i relation til tænkeren Peter Kropotkins gamle citat omkring forfatteren: “Han må tilegne sig en vis rigdom for at skrive, men aldrig skrive for at tilegne sig rigdomme”.
Tredje forandring: Revolutionen er evig
Mange tidligere forsøg på at forandre verden gennem revolution, har slået fejl på grund af en andet meget specifik årsag: Revolutionen blev bremset.
Men revolutionen er evig, og vi må altid være på udkig efter nye veje til at forbedre broderskabet og på at sikre plads til fælles og individuel udfoldelse. Som i en enhver anden revolution af rød karakter, må vi destruere klasseskellene, og sørge for vores svage, men i den evige revolution vil man samtidigt være evigt årvågen; klasseskellene er blevet en instinktiv del af det menneskelige sind, og er derfor noget som vi altid må være på vagt over for.
Fjerde forandring: revolutionering af staten
Men ingen nation kan forandres uden en forandring i dets hovedsæde. Og denne forandring fra en udemokratisk til en virkelig demokratisk stat, begynder med en erstatning af den grundlov, som vi hidtil har levet efter med et sæt af nye regler: Regler som skal sikre de almenes ret til at have indflydelse på deres eget liv. Disse regler vil være bestemt gennem én fuldstændig demokratisk afstemning. Sådan sikre vi os samtidig, at det revolutionerede samfunds fundament er bygget på folkets vilje og langt uden om en diktatorisk overmagt.
Da vil Danmark være perfekt
Ved denne sidste forandring vil Danmark smelte sammen med min drøm. Det vil i mine øjne være på vejen mod perfektion, og endelig kan vi atter, som før klassesamfundet blev skabt, begynde at blomstre som ét folk igen. Vi vil igen blive et folk som er parate til at omfavne de svage, og de der er anderledes, da vi ikke længere har nogen ignorance – den bliver automatisk slettet, i samme øjeblik som kapitalen, klasseskellene og konkurrencesamfundet. Vi vil ikke have nogen grund til at generalisere andre, da vi alle vil lære at se på hinanden med accept; hvad andet kan man, når man ikke længere står med muligheden for at hæve sig over andre?
På denne måde skabes min drøm, og på denne måde redder vi samfundet fra fordærv.
