Mandag den 6. August demonstrerede hundredvis af studenter, som tidligere havde samledes i en bevægelse mod afvisningen af studerende til universitetsuddannelser, foran det Polytekniske Instituts (IPN) hovedkvarter i Mexico City. De ville have et svar fra IPN-ledelsen til deres krav om at blive optaget på kurserne.
Gennem denne mobilisering prøvede studenterne at tvinge myndighederne til dialog. Dette har ikke været muligt indtil videre på grund af myndighedernes negative indstilling.
I stedet for at acceptere dialog med studenterne og åbne forhandlinger, besluttede det Polytekniske Universitets ledelse at se bort fra den besættelse, som studenterne holdt i protest på ledelsens kontor.
Omkring midnat indsatte det føderale distriktspoliti, styrker til at bekæmpe besættelsen, og mange af vore kammerater blev arresteret. Dette kommer efter en række af utrolig hårde angreb, som har været rettet mod bevægelsen og vores organisation fra den føderale regering gennem de sidste måneder.
Vi kræver:
1) Øjeblikkelig, betingelsesløs løsladelse, af alle vores kammerater, og at ingen sigtelser bliver rejst.
2) Øjeblikkelig ophør af undertrykkelsen af aktivisterne fra CLEP-CEDEP og fra Den Marxistiske Tendens ”Militante”.
3) Fuld respekt for de politiske rettigheder og frihed for studenter.
Vi holder Felipe Calderón og Marcelo Ebard Casaubon personligt ansvarlige for vores arresterede kammeraters fysiske, mentale og psykologiske velbefindende. Mexicos falske præsident og guvernøren for det føderale distrikt vil blive betragtet som ansvarlige for enhver skade, vore kammerater måtte lide.
Vi opfordrer vores læsere, ungdommen og arbejderne at være beredte og massivt gå med i demonstrationen, der er indkaldt til den nationale dag til forsvar for offentlig uddannelse. Demonstrationen bliver den 8. august kl. 16.00 fra ”Angel de la Independencia” til ”Los Pinos”.
Bevidste studenter, overgiv jer ej, nej til udsalg af rettigheder.
Arbejdere og studenter forenet i kamp
Samlet og organisaseret vil vi vinde! – Venceremos!
Send venligst solidaritetsmeddelelser til redaccion@militante.org.