De sidste år er der i toppen af det danske samfund foregået en decideret religiøs vækkelse, hvor politikere på tværs af Christiansborgs partier nærmest har stået i kø for at bekende sig til kristendommen.
Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh sprang ud som troende, det samme gjorde socialdemokraten Frederik Vad samt SF’erne Jacob Mark og Pia Olsen Dyhr. Nu er turen kommet til Mette Frederiksen, der også har meldt sig under kristendommens faner.
I et fælles opslag med den dybt højreorienterede italienske premierminister, Giorgia Meloni, skriver Mette Frederiksen, at de to statsledere vedkender sig “Europas kristne kulturarv”, som de påstår er truet af såkaldte “illegale migranter” og udlændinge, som “pådutter os en levevis, vi ikke ønsker.”
Sagt med andre ord: Mette Frederiksen påstår, at det er kristendommen, som er det vigtigste fundament for vores samfund, og at muslimer derfor er dem, som ødelægger samfundet.
Men det er ikke den kristne kirke, der har skubbet samfundet frem til, hvor vi er i dag. Gennem historien har kirken altid forsvaret, hvad der var bagudskuende og reaktionært, og gjort alt for at bekæmpe fremskridt. Udviklingen i Europa er altså sket på trods af kristendommen. De positive ting, der i dag eksisterer i Europa, såsom demokratiske rettigheder, er kommet på baggrund af arbejderklassens kampe og har intet med kristendommen at gøre.
Har Mette Frederiksen ret, når hun påstår, at muslimer ødelægger samfundet? Nej. Er det da dem, som angriber vores arbejdsforhold? Er det dem, der bestemmer, at milliarder af skattekroner skal brændes af på oprustning, mens velfærden afvikles? Eller er det dem, som hæver pensionsalderen?
I årtier har etablissementet ført en racistisk politik – som eksempelvis har betydet, at Danmark de sidste år har givet asyl til historisk få mennesker – men arbejdsklassens liv er ikke blevet bedre, tværtimod.
Ligesom alle andre lande er Danmark i dag kendetegnet af pressede sociale forhold, voksende frustration, usikkerhed over fremtiden og en generel følelse af utryghed. Men det er hverken muslimer eller indvandrere, der ødelægger samfundet, men derimod Mette Frederiksen og toppen af samfundet.
Mette Frederiksen og resten af politikerne på Christiansborg forsvarer et kapitalistisk system i krise, som betyder konstante angreb, pres og nedskæringer. Velfærden afmonteres, arbejdsforhold bliver undermineret og leveforholdene bliver udhulet af stigende priser på alt fra fødevarer til boliger.
Den kristne kulturkrig er det næste logiske skridt i politikernes fremmedfjendske politik, der er til for at distrahere fra deres egen elendige politik og dække over, at de ikke har noget positivt at tilbyde. For politikerne er kristendommen desuden endnu et værktøj, de kan bruge til at prygle muslimer med og til at skabe splittelse mellem såkaldte etnisk danske arbejdere og arbejdere med indvandrerbaggrund.
Politikernes kristne vækkelse vidner samtidig om deres desperation, for de er udmærket klar over, at tilliden til dem er lavere end nogensinde. Men ingen mængde kristen propaganda kommer til at ændre på, at flere og flere konkluderer, at den eneste minoritet, der ødelægger forholdene for flertallet, sidder inde på Christiansborg og på de store virksomheders direktionsgange.
