Mediernes indflydelse på folks opfattelse af forskellige ting er enorm. Men når medierne er ejet og kontrolleret af borgerskabet, er det er problem. Det store flertal af medierne har altid været systembevarende og været de riges propagandacentral. Fx mente det spanske dagblad El País – og mange andre aviser verden over – at det borgerlige kup mod den demokratisk valgte Hugo Chávez i Venezuela for nylig var en “tilbagevenden til demokrati”.
Nu her, op til EU-topmødet i København, er kanonerne igen kørt i stilling. Nyhederne bragte i søndags et indslag om, at politiet havde forbudt demonstrationer i det indre København, hvilket andre mente, var i strid med grundloven. Indslaget var helt igennem præget af billeder af nogle få demonstranter, der malede graffiti i Genova, og nogle andre, der kastede med sten i Göteborg. De fortalte ikke – ligesom de aldrig har gjort – om, hvorfor masser af fredelige modstandere af kapitalisme og globalisering de seneste år er mødt talstærkt op til alle elitens møder og har vist den foragt, der er ved at vokse frem i store dele af samfundet mod kapitalisterne og deres system.
Ligeledes bragte Berlingske Tidende i søndags nogle artikler, hvori de lod forstå, at de nærmest havde optrævlet hele det autonome miljø. De skriver, i indledning til artiklen “Autonome ruster sig til gadekrig”:
“I et tæt internationalt samarbejde er danske autonome allerede langt i forberedelserne til gadekamp under Danmarks EU-formandskab. Samaritter skal behandle sårede.”
For det første tjener dette udsagn til, at alle der har tænkt sig at møde op og vise deres foragt mod kapitalens Europa, bliver kriminaliseret og stillet i et dårligt lys. Derudover forsøger de at fokusere på en lille gruppe af aktivister, der, mere eller mindre pga. politiprovokationer, er endt i slagsmål med politiet ved andre demonstrationer, andre steder i verden. Ved at fokusere på de uroligheder, der har været ved de store demonstrationer, fremkalder de en frygt i befolkningen, der ikke er gavnlig.
Sandheden er, at disse medier ikke har det fjerneste imod vold, så længe det bare er de rette, der udfører den. Det viser eksemplet i Venezuela klart. Men også eksempler fra demonstrationer i Europa viser det.
Efter Göteborg og Genova havde medierne travlt med at skrive om de autonomes molotovcocktails og brosten. De skrev ikke særlig meget om, at politiet slog løs med knipler på fredelige demonstranter, der sov på en skole. Heller ikke, at 77 betjente efter Genova er blevet ekskluderet af politikorpset, eller at formanden for efterretningstjenesten i Italien er blevet set sparke en demonstrant i hovedet, eller at højesteret i Sverige har vurderet, at det var politiet, der fremprovokerede volden ved Hvidtfelska Gymnasiet i Göteborg. Nej, de store medier er ligesom politicheferne en del af borgerskabet, der skriver eller handler ud fra borgerskabets interesse!
Politiet har haft en meget voldelig fremfærd ved topmøderne. Men at reagere igen med vold og militante “direkte aktioner” er ikke gavnligt. Hvis man er imod kapitalismens uretfærdighed og vil en socialistisk revolution, skal man arbejde for at skabe flertal for den blandt arbejderklassen, det opnår man ikke ved at smadre fx Mc Donalds. Hvorvidt de “danske autonome” virkelig er ved at forberede sig til gadekamp eller ej, skal vi ikke kunne sige. Men et samarit-hold, kunne sagtens gå hen og blive nødvendigt, selvom der ikke planlægges gadekampe. Det viser Göteborg og Genova tydeligt.
Hvis medierne virkelig ville føre en ordentlig journalistik, burde de fokusere på, hvad EU er, hvorfor det er her, og hvad det betyder for den menige europæer. Men det er klart, at borgerskabet, der ejer medierne eller på anden vis styrer dem, ikke ønsker at fortælle europæerne, at EU i virkeligheden er kapitalisternes organ, der sikrer deres interesser, og at de i det frie markeds og harmoniseringens navn sikrer arbejdere i hele EU lige DÅRLIGE forhold.
En avis eller et andet medie skal ikke skrive for at forsvare borgerskabet og deres stilling. Medier bør formidle nyheder og analyser med udgangspunkt i arbejderklassen, det store flertal af befolkningen. Dette kan aldrig lade sig gøre under kapitalismen. Så længe det er en lille håndfuld rige burgøjsere, der ejer og styrer medierne, behandler de selvfølgelig de nyheder, der tjener deres interesser, og lyver gennem deres “analyser” om, hvad problemstillingerne virkelig skyldes.
Derfor må medierne, ligesom økonomien og resten af samfundet, sættes under arbejdernes demokratiske kontrol, fri fra borgerskabet og deres profit- og magtinteresser.
