Onsdag d. 20. februar kl. 14.00 havde Forenede Studenterråd (FSR) arrangeret et stormøde for studerende ved Københavns Universitet med det formål at diskutere den borgerlige regerings store nedskæringer på uddannelserne, og hvad man kan gøre ved det. Over 200 mødte op. Flere mødedeltagere udtrykte glæde over det store fremmøde – en aktivitet, som ikke er set i lang tid blandt universitetsstuderende.
Der var talere fra FSR, dekanen på Naturvidenskabeligt Fakultet og en repræsentant fra Dansk Magisterforening. De gjorde alle opmærksom på det voldsomme omfang af nedskæringerne, som på trods af hvad dele af pressen har prøvet at bilde os ind, langt fra er taget af bordet. Københavns Universitet alene skal stadig spare omkring 50 millioner, og dette kommer oven i en lang periode, hvor man siden 1997 har sparet knap 20%!
Ifølge FSRs uddelte materiale, er der f.eks. blevet fyret 25% af de ansatte på Naturvidenskabeligt Fakultet de sidste fem år. På tysk-studiet er antallet af kurser beskåret fra 39 i 1998 til 26 i 2001, og på engelsk fra 60 til 46. Bevillingen pr. studerende har været jævnt faldende siden 1997, og med de borgerliges planer vil denne udvikling fortsætte.
Ingen af talerne havde nogen konkrete forslag til, hvad der kunne gøres, men aktive studerende fra Statskundskab havde lavet et udkast til en resolution, der indkaldte til en demonstration for alle studerende ved de videregående uddannelser.
Demonstration eller ej?
Efter talerne var der en livlig debat. Alle var enige om, at nedskæringerne skulle bekæmpes, men der var meget debat om, hvorvidt man skulle demonstrere eller ej, om det skulle være kun for universitetsstuderende, eller om man skulle have folk fra andre uddannelser med. Nogle mente, at man burde vente, til Venstre og Konservative kunne være med på et efterfølgende møde, før man arrangerede en demonstration, men dette blev klart afvist af andre, der påpegede det absurde i, at de studerende skulle afvente “tilladelse” fra regeringen, før de protesterede. Pernille Rosenkrantz fra Enhedslisten var tilstede, og hun fortalte, hvordan regeringen tydeligt har vist, at de ikke er interesserede i nogen form for dialog med de unge fra forskellige uddannelser, som har beklaget sig over deres planer.
Under debatten var der en, der spurgte, hvad FSR havde gjort hidtil, idet han sigtede til, at der jo havde været nedskæringer i lang tid. Hvorfor var det først nu, at der var snak om demonstrationer? En anden kritik, der kom frem, var manglende opbakning fra universitetsstuderende og deres organisation til de store protester d. 7. februar.
Stormøde eller debatmøde?
Resolutionen fra Statskundskab var fremsat med det formål at få den vedtaget ved en afstemning, men da dette blev bragt på bane, medførte det stor debat. Bl.a. repræsentanterne fra FSRs ledelse mente ikke, at et stormøde kunne beslutte noget, og at man skulle vente til et “rigtigt” møde d. 28. februar, før man kunne tage stilling. Aktive fra statskundskab oplyser ellers om, at det var blevet vedtaget på et møde i FSR, at dette stormøde godt kunne tage en sådan beslutning. Og når man kalder det et stormøde, og ikke bare et debat- eller oplysningsmøde, så ligger der vel også i det, at man kan vedtage resolutioner og lignende. Men sådan skulle det ikke være.
På trods af mødeledelsens åbenlyse modvilje mod at vedtage noget konkret kom det alligevel til en håndsoprækning, der skulle vise, hvor mange, der mente, at man burde lave en demonstration. Det overvældende flertal – hvis ikke alle – af de fremmødte stemte for, men noget egentligt konkret bliver først besluttet på fællesrådsmødet d. 28. februar kl. 18.00 i Fiolstræde 10. Alle studerende opfordres til at deltage.
Der er brug for protester!
I den sidste periode har studenterbevægelsen blandt universitetsstuderende ikke været voldsomt aktiv, og i ledelsen findes der noget, der dårligt kan tolkes som andet end manglende lyst til at iværksætte konkrete protester. Der var flere, der mente, at man ikke kunne mobilisere nok til en demonstration, men den slags pessimisme skal ikke afholde de aktive studerende fra at kæmpe. De store demonstrationer d. 7. februar, og det store fremmøde til dagens stormøde, viser, at et stort og stadig stigende antal unge under uddannelse har opdaget, at man ikke kan forvente noget godt fra regeringen – at der er brug for at protestere og mobilisere til demonstrationer. Et af medlemmerne af FSR-ledelsen sagde på mødet, at man jo kunne starte protester uden om FSR, hvis man ikke kunne vente – og så ville de jo meget belejligt slippe for at skulle stå i spidsen for demonstrationer osv.
Men det er vigtigt at kæmpe for, at de studerendes organisation ikke bliver overladt til en flok “realister”, der som det fremgik af både talere og skriftligt materiale fra FSR, mener, at kampen allerede er tabt. FSR må mobilisere, og hvis man har viljen, vil det absolut være muligt at stable en flot demonstration på benene.
Det er vigtigt ikke at isolere kampen. De universitetsstuderende er ikke de eneste, der bliver ramt af regeringens besparelser. Det gør hele uddannelsessektoren, og også mange andre områder af velfærdssamfundet. Det er en absolut nødvendighed at knytte alle disse protester sammen og ikke stå alene hver for sig. Samlede protester fra alle under uddannelse, knyttet sammen med arbejdere i den offentlige sektor, som trues af fyringer og “effektiviseringer”, og med hele arbejderbevægelsen, som står over for forringelser på alle områder af velfærden, er vejen til sejr. Demonstrationer alene gør det ikke, de skal bruges til at lægge pres og kræve, at alle nedskæringer og forringelser må trækkes tilbage, og sker det ikke, må protesterne optrappes.
Den massive opbakning til demonstration på stormødet er et lovende signal, som nu må følges op af handling.
