Hvis vi tager udvalgte fødevarepriser fra januar 2007 og sætter dem til indeks 100, så får vi følgende tal i juni i år:

Ris: 208
Hvede:180
Majs: 150

Der er omtrent en million mennesker i verden, der lever for under en dollar om dagen. Disse folk bruger typisk 80 procent af deres indkomst på mad. For dem er prisstigningerne på fødevarer en katastrofe.

Hvorfor sulter så mange mennesker? Hvorfor stiger priserne på mad? Det spørgsmål blev stillet på FNs fødevareorganisation FAOs møde i juni. Indtil videre er de ikke kommet med nogle løsninger. Problemet er, hvis det står til FAO, kommet for at blive. Topmødet blev fulgt af overskrifter i aviserne som ”FN: fødevarepriser højere i nærmeste fremtid”.

På nuværende tidspunkt er 850 mennesker fysisk sultne. 130 millioner står til at slutte sig til deres rækker mens fødevarepriserne bliver ved at stige. Vi har ifølge FAO brug for at producere 50 procent mere mad for blot at holde niveauet.

Derudover har tre milliarder mennesker, næsten halvdelen af Jordens befolkning, ikke råd til at spise ordentligt og er fejlernærede med hensyn til vitaminer og næringsstoffer. 18.000 børn dør hver dag af sult eller af sygdomme, der skyldes sult. Det er kapitalisme i det 21. århundrede.

I en tidligere artikel på www.socialist.net beskrev Andy Viner de vigtigste faktorer, der driver fødevarepriserne i vejret:

• Ekstreme vejrforhold, der i sidste ende skyldes klimaændringer, som i det mindste delvist er menneskeskabte.
• Vækst i antallet af afgrøder, der bruges til bioethanol i stedet for at brødføde folk.
• Olieprisernes himmelflugt.
• Tiltagende brug af fødevarer til dyrefoder på grund af øget forbrug af kød i hurtigt voksende lande som Kina.

Sult for de mange, kan være meget indbringende for de få. Hvor meget højere bliver priserne drevet på grund af spekulation? For marxister skaber spekulation ikke mangel, men mangel kan føre til spekulation – hvilket igen gør mangelen værre. Men spekulationen i fødevarer bør ses i lyset af den nuværende finanskrise.

I takt med, at andre ”investeringer” i papirer taber værdi, leder investeringsrådgivere, der styrer investeringerne i for eksempel pensionsselskaber, efter sikre steder at investere deres institutioners penge. I stigende grad har de søgt mod Index Funds eller Exchange Traded Funds (ETF’er). ETF’er er papirer ligesom aktier eller obligationer, og de følger prisudviklingen hos en gruppe aktiver. I stigende grad følger de råvare-indekset.

De, der styrer investeringerne, vil hævde, at hvis ETF går opad, så er det på grund af, at varepriserne (for eksempel olie og kornprodukter) er steget. De følger blot flokken. Men finansmanden George Soros har anklaget dem for at blæse luft i en boble. Det sker sådan her.

Soros hævder, at en mur af penge (200 milliarder dollars ved sidste optælling) presser den fremtidige pris op, især på olie. ”Institutionerne samler sig i markedets ene side og de har tilstrækkelig vægt til at skubbe det ud af balance. Hvis tendensen blev vendt om og institutionerne som en gruppe løb i retning af udgangen som de gjorde i 1987, ville der ske et kollaps,” advarede han overfor USAs Senat.

Finansielle institutioner ejer tilstrækkeligt med leveringskontrakter på hvede (45,8 millioner liter) til at brødføde hver eneste mand, kvinde og barn i verden i to år. Men denne rigdom er baseret på papirer, der giver ret til høsten i 2009 og efterfølgende år, hvede der endnu ikke er blevet plantet eller høstet.

De faktiske beholdninger af hvede (virkelig hvede, som kan bruges til brød eller pasta) er på det laveste niveau i 30 år. De amerikanske beholdninger er på det laveste niveau siden 1948, hvor USAs befolkning var halvt så stor som nu. Majsbeholdningen i august 2009, når høsten er i hus, vil være på 4.139 millioner liter, omtrent halvdelen af beholdningen i august 2008.

Viser det, at ”vi” ikke producerer nok mad, at efterspørgslen er større end udbudet? Det vil være meget fornuftigt at have en tilstrækkelig mængde fødevarer på lager i tilfælde af fejlhøst og en plan for at producere tilstrækkeligt, så ingen i verden behøver at sulte. Men det er ikke sådan, kapitalismen fungerer. For at opnå fødevaresikkerhed er der brug for socialisme på verdensplan. Under kapitalisme er spørgsmålet om, hvor meget der lagres, en beslutning som en lille håndfuld firmaer, der dominerer handelen, tager. Det drejer sig om virksomheder som Cargill, Bunge and Archer, Daniels Midland. Cargill er en af de største private virksomheder i verden og de bryder sig ikke om, at andre skal fortælle dem, hvordan de skal drive forretning. I år havde de en 86 procents stigning i profitten.

Problemet er ikke, at verden ikke producerer nok mad. Fødevareproduktionen er fortsat større end befolkningstilvæksten. For at komme ind til problemets kerne er det kun nødvendigt at se på verdens rigeste land, USA. Landet er verdens største eksportør af fødevarer, alligevel er der i USA omfattende fejlernæring og sult. De 35 millioner amerikanere der tilhører såkaldte ”fødevare-usikre” husholdninger, har et problem. De har ikke nok penge til at købe den mad, de kan se i butikkerne. Deres problem er, at de er fattige.

Korn udgør kun fire procent af prisen på brød. Resten går til bagning, transport og pakning. Bagning kræver energi, olie. Størstedelen af omkostningerne ved at dyrke hvede er også forbundet til brændstof – til gødning, traktoren, forarbejdningen af mel og transport til bageriet. De stigende fødevarepriser er forbundet til de stigende oliepriser.

Der er ingen tvivl om, at der er spekulation i oliepriserne. Men det er muligt på grund af, at efterspørgslen er større end udbudet. For ti år siden kostede olie 10 dollars pr. tønde. Hvad får kapitalismen os ellers til at løbe tør for? Vand. Nu kan man få grønne bønner året rundt i supermarkedet. Ofte bliver de fløjet ind fra Kenya. Men at gro en enkelt bønnestage i Kenya kræver fire liter vand. Kenya er et land med vandmangel. Vandet bliver ledt væk fra de fattige bønder, der har brug for at dyrke mad for at brødføde deres familier. Kapitalismen spilder planetens ressourcer.

Bioethanol er en del af problemet. Det kræver 232 kilo majs for at lave ethanol, der kan fylde en benzintank på 50 liter. Det kunne brødføde en familie på fire i et år. Bioethanol er en del af politikken med tilskud til de rige landmænd. Amerikanske landmænds majs er særdeles ineffektivt til ethanolproduktion, selv i forhold til sukkerrør fra Brasilien. En tønde ethanol lavet af sukker, koster 35 dollars i stedet for 80, når den er lavet af majs. Hvorfor fortsætter det? En journalist kom med svaret: ”Brasilianske bønder stemmer ikke til amerikanske valg, men det gør landmænd fra Idaho.”

Næsten en tredjedel af den amerikanske produktion af majs får støtte, så den bliver brugt til brændstof i stedet for mad. Nogle siger, at ”eksperimentet” med bioethanol er ansvarlig for halvdelen af prisstigningerne på fødevarer.

Vi har set en bølge af strejker og optøjer blandt arbejdere og fattige i Egypten. De egyptiske familier bruger ofte 70-80 procent af deres indkomst på brød. Prisstigninger er en katastrofe. Egypten er et frugtbart land. For 20 år siden var det selvforsynende med hvede. Nu er det, sammen med Brasilien, verdens største importør af hvede. Brasilien bruger meget af sin hvede som foder til kyllinger, der bliver eksporteret til hele verden. Egypten eksporterer meget ris. Egyptiske kapitalister sælger ris på verdensmarkedet samtidig med, at almindelige egyptere er sultne.

FAO, der er styret af de rige lande, har en løsning på de stigende fødevarepriser og sult. Mere af det samme system, der har bragt os i den nuværende situation. Åbning af grænserne, stop for støtte til fødevarer i fattige lande (samtidig med, at de kapitalistiske landmænd i de rige lande fortsat bliver forkælet) og eksport af fødevarer fra fattige lande, mens befolkningerne sulter. Det er vanvid. Men det er sådan, markedsøkonomien fungerer.