Løbesedlen kan læses som pdf her
Efter NEJ’et – konflikten må skærpes
– At det blev et NEJ til forligsmandens forslag viser kampviljen
– Konflikten kan vindes, men det kræver, at kampen optrappes
– CSC skal presses til indrømmelser
Vi har set at CSC ikke giver sig af sig selv. Strejken må tage et skridt frem, hvis CSC skal presses til indrømmelser.
Følgende skridt er nødvendige
– Demokratiske stormøder: At kampen er kommet så langt er udelukkende takket være de ansatte på CSC selv. Det er helt afgørende at konflikten udvides og alle inddrages i beslutningerne om strejkens videre forløb. For at sikre enhed, sammenhold og solidaritet er det afgørende, at de jævnlige stormøder bruges til demokratisk at diskutere og beslutte de videre skridt i kampen. Her må også besluttes krav til en ny overenskomst.
– Valg af strejkeledelse og blokadekomite: På stormødet må, der vælges en strejkeledelse, der mellem stormøderne kan lede strejken og som står til ansvar overfor stormøderne. Derudover må der vælges en komite, der er ansvarlig for organiseringen af blokaderne både før og undervejs, ved at gå forrest ved blokaderne, anvise en strategi, forhandle med politiet osv.
– Fuld blokade: for at sikre strejkens effektivitet må CSC blokeres helt. Jo mere effektiv blokade, jo hurtigere afslutning på konflikten, jo støre chance for sejr. En fuld blokade kræver konkret, at der dannes kæder helt oppe foran porten og at ingen lukkes ind. Appeller må rettes til de kollegaer, der stadig arbejder på CSC – det må forklares, at det bliver dem næste gang hvis CSC vinder. Der må appelleres til, at de ansatte på CSC, der endnu ikke er i strejke, afholder et demokratisk stormøde uden HR-repræsentanter og udenfor CSCs grund. Derudover må der appelleres til politiet om ikke at bryde blokaden. Rydder politiet alligevel blokaden, må det foregå stille og roligt, men det kan bruges til at appellere til resten af fagbevægelsen om støtte til blokade. Og det kan bruges til at appellere til arbejderpartierne om at tage brugen af politiet i en arbejdskonflikt på arbejdsgiverens side, op politisk.
– Støttenetværket må bredes ud: Der må organiseres kontakt med de større arbejdspladser i København og organiseres et tillidsmandsmøde, der kan diskutere solidaritetsskridt. Det er den bedste mulighed for at presse CSC og deres bagland i Dansk Industri.
– Ingen accept af regeringsindgreb: Der går rygter om et muligt regeringsindgreb – det er fuldstændig uacceptabelt, hvis regeringen griber ind. Ved et indgreb må der indkaldes til tillidsmandsmøde med det samme og appelleres til hele fagbevægelsen om samlet modstand.