Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre har netop fremlagt en ny “integrationsplan”. Ifølge TV-avisens fremstilling af denne plan skal firmaer nu bla. have et tilskud, hvis indvandrere/flygtninges arbejdsindsats ikke er mindstelønnen værd, f.eks. hvis de skal bruge arbejdstid på at blive undervist i dansk.

Bortset fra at det er usolidarisk løntrykkeri, hvis man begynder kun at give mindsteløn eller mindre til indvandrere, mens indfødte danskere får mere (se artiklen om startløn), så er der også en anden ting, der ikke helt stemmer i dette forslag.

Mysteriet om profitten

Når tingene fremstilles på denne måde, lyder det, som om at arbejdsgiverne almindeligvis udbetaler en løn, der ganske nøje svarer til arbejderens arbejdsindsats – at lønnen lige præcis er det værd, som arbejderen producerer. Men dette er ikke korrekt. Hvis lønnen normalt var præcis det samme værd som det, arbejderen producerer, så kan vi ikke forklare, hvordan en arbejdsgiver tjener penge. Hvis han skal betale værdien af hele arbejderens arbejdsindsats til arbejderen i løn, hvor kommer profitten så fra?

Sandheden er, at arbejderen får en løn for at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren i en bestemt periode til et mere eller mindre bestemt formål – denne løn afhænger som sådan ikke af, hvor meget arbejderen producerer. Hvis den gjorde det, skulle lønnen jo automatisk stige, hver gang arbejdsgiveren øger presset eller fyrer folk, så færre skal lave mere. Men sådan er det som bekendt ikke.

De borgerlige bortforklarer profitten

Når borgerlige økonomer skal forklare, hvor profitten kommer fra, har de mange sjove forklaringer. Nogle mener f.eks., at kapitalisterne får profit ved at købe billigt og sælge dyrt. Det lyder måske umiddelbart fornuftigt, men det er det ikke. Det kunne forklare, hvordan én kapitalist kunne få profit – nemlig ved at snyde alle de andre – men det kan ikke forklare, hvordan kapitalistklassen som helhed tjener profit. Der er ikke nogen kapitalist, der kun sælger ting, han skal også først købe ting, maskiner osv. – dvs. det han ville tjene ved at sælge dyrt til nogle andre, ville han tabe igen, når han skulle købe noget af disse.

I virkeligheden er profit en integreret del af den kapitalistiske måde at producere på. Det er det, der er selve formålet med produktionen under kapitalismen, og det opnås ved kapitalistens udnyttelse af arbejderens arbejdskraft.

Profit er arbejderklassens ubetalte arbejdskraft

Arbejdskraft er en vare, der styres af de samme regler som andre varer. Dens værdi bestemmes af den tid, det tager at “producere” den – dvs. det der skal til for at arbejderen og hans børn osv. kan leve og være sund og rask, så han kan arbejde for kapitalisten igen næste dag, og så børnene kan vokse op og blive til en ny generation af arbejdere. Hvor meget dette rent faktisk er, varierer fra sted til sted, og med tiden, og med hvor meget arbejderklassen selv har formået at tilkæmpe sig.

Men bare fordi en arbejder skal have måske 100 kr. i timen for at opretholde en normal levestandard, betyder det jo ikke at han kun kan lave værdier for 100 kr. i løbet af den time. Når arbejderen indgår sin kontrakt med kapitalisten, giver han kapitalisten lov til at bruge hans arbejdskraft i et bestemt tidsrum til gengæld for en bestemt betaling. Men arbejdskraften har den helt særlige egenskab, at det er den eneste vare, der kan producere ny værdi ud over dens egen værdi. Det er derfor kapitalisten overhovedet vil købe den.

At en arbejder får 100 kr. i timen forhindrer ham ikke i at producere værdier for 200 eller 1000 kr. i timen. Forskellen mellem hans løn og det, han producerer i alt, kaldes merværdien, og den tilfalder kapitalisten, i kraft af at det er ham, der ejer fabrikken. Ud af merværdien skal kapitalisten så måske betale f.eks. leje til en anden kapitalist, der ejer lokalerne, og renter til en tredje kapitalist, der har lånt den første pengene til at købe maskiner for – og resten er så kapitalistens profit.

Merværdi og profit er altså ikke andet end arbejderklassens ubetalte arbejdskraft.

Kapitalisterne må til lommerne!

Så når kapitalisterne og deres parti foreslår, at de skal have tilskud, hvis der er nogle arbejdere, der ikke “er mindstelønnen værd”, må vi afvise det som det rene sludder. For hvad skal der så ske i alle de normale tilfælde, hvor arbejderes arbejdsindsats er mere værd end den løn, de får udbetalt? Skal kapitalisterne så betale forskellen til staten eller kommunen? Det lyder som en rigtig god idé, men det er jo næppe noget de danske arbejdsgivere og Venstre vil gå ind for…