Leder, Revolution nr. 3, oktober: Torsdag 18. september gik skotterne til valgurnerne for at stemme ”ja” eller ”nej” til om Skotland skulle forlade Storbritannien og blive en selvstændig nation. Mere end 1,6 millioner skotter, svarende til 45 procent, stemte for selvstændighed – et resultat der sendte rystelser gennem hele det politiske etablissement først og fremmest i England, men også i resten af Europa.
I ugerne op til vandt ja-siden mere og mere frem, og hele den politiske elite var skrækslagne – en opsplitning af den 300 år gamle britiske union ville sende chokbølger ikke bare gennem den britiske økonomi, men hele Europas, der i forvejen befinder sig i en meget skrøbelig tilstand.
Det store antal ja-stemmer var ikke udtryk for voldsom nationalisme men udtryk for en enorm utilfredshed med nedskæringspolitikken og hele det rådne britiske politiske system og det var først og fremmest en afvisning af Camerons konservative regering i London. Det repræsenterer et vendepunkt i klassekampen i Skotland og resten af Storbritannien.
Skotland er som bekendt ikke Grækenland eller at andet sydeuropæisk land, hvor krisen er helt akut og vi har set enorme bevægelser. Skotland minder langt mere om Danmark og afstemningen i Skotland viser den proces, der foregår i alle nordeuropæiske lande:
Krisen betyder alvorlige nedskæringer og angreb på levestandarden overalt, uanset hvilken regering der er ved magten. De nordeuropæiske lande har ikke været ramt helt så hårdt af krisen som de sydeuropæiske, men det er ved at ændre sig. Samtidig har vi i Nordeuropa haft et større lag af fedt at tære på. Den nordeuropæiske arbejderklasse har holdt vejret og håbet på, at det blev bedre og ”i hvert fald havde vi det ikke lige så slemt som grækerne”. Men under overfladen er frustrationerne ophobet til bristepunktet.
Det er disse frustrationer, der kom til udtryk i den skotske afstemning. Det var en stemme ikke bare imod de borgerlige og nedskæringer men imod hele systemet og en politiske elite som på ingen måde repræsenterer almindelige mennesker og som arbejderne hastigt mister tilliden til.
Kampagnen op til afstemningen var intet mindre end en politisk genopvågning af Skotland. Folk der har været apatiske og fremmedgjorte fra politik begyndte pludselig at deltage aktivt: på pubber, busstoppesteder osv. var der livlige debatter. Det udgør et afgørende skift i situationen.
Men den skotske afstemning var også resultat af manglen på et politisk alternativ til venstre. Labours kampagne imod selvstændighed adskilte sig ikke væsentligt fra de konservatives og Labour leder Ed Miliband ses absolut også som en del af den forhadte politiske elite – hvilket var med til at skubbe endnu flere i armene på ”ja”-kampagnen. Når det socialistiske alternativ er fraværende, så giver det næring til nationalismen, som vi har set det i Skotland og som vi har set det med højrepopulismens fremgang i flere europæiske lande. At så mange i Skotland, et land der på flere måder kan sammenlignes med Danmark, var parat til at tage et så drastisk skridt som selvstændighed er, viser hvor stor frustration der findes under overfladen.
Den Internationale Marxistiske Tendens, IMT, støtter absolut skotternes ret til selvbestemmelse, men det at støtte retten, er ikke det samme som at anbefale selvstændighed. Et selvstændigt kapitalistisk Skotland ville ikke løse nogle af de problemer, skotterne står overfor og som er de præcis samme problemer, som engelske, irske, walisiske arbejdere kæmper med: arbejdsløshed, manglen på boliger, nedskæringer osv. Arbejderklassens eneste styrke er enhed og det er kun borgerskabet, der har gavn af enhver splittelse på nationale, religiøse og andre skel.
De skotske ”ja” stemmer var en stemme for større demokratisk kontrol med økonomien og et stop for problemerne under kapitalismen. Men flere nationale grænser kan ikke løse noget som helst for arbejderklassen – tværtimod er vejen frem solidaritet og fælles kamp på tværs af grænserne, for at ophæve de to ting der står i vejen for samfundets videre udvikling: nationalstaten og den private ejendomsret til produktionsmidlerne.
[Tegn abonnement på Revolution]
