Den borgerlige regering blev genvalgt, og julefreden har dermed sænket sig over det borgerlige Danmark. Mageligt kan de borgerlige politikere og deres bagland i erhvervstoppen læne sig tilbage i designerstolen og lade kaminilden knitre lystigt i strandvejsvillaen. Men der er lagt i ovnen til andet og mere end gåsesteg for den borgerlige regering og de danske kapitalister.
De borgerlige økonomer taler åbent om, at opsvinget er ved at slutte. Den prisstigning, der har været på boligmarkedet, og som har drevet et ”forbrugsdrevet opsving” gennem massiv låntagning, er slut. Dødsklokkerne ringer over det såkaldte opsving. Regningen vil naturligvis blive sendt videre til arbejderklassen i form af øget arbejdspres, flere nedskæringer og en tilbagevenden til tidligere tiders arbejdsløshed. Med ønske om en glædelig jul, naturligvis.
Det økonomiske rod, der er en følge af kapitalismens anarkistiske natur, vil tvinge regeringen til at forsøge endnu større angreb imod velfærden end vi hidtil har set. Danmark er Skandinaviens ”syge mand”, og er aldeles afhængig af udenlandske banker og kapital. For at redde kapitalisternes profitter (og dermed de danske kapitalisters overlevelse i konkurrence mod mere robuste økonomiske magter) vil regeringen uundgåeligt komme i åben konflikt med velfærdsstaten, og dermed med alle de forbedringer, som de danske arbejdere har opnået gennem kamp siden anden verdenskrig. Uanset de borgerliges fromme juleønsker vil fremtiden bringe dem mere uro og eksplosioner i klassekampen.
Hvad har almindelige danskere fået ud af den seneste periode med ”opsving” og borgerlig politik? Prisen på offentlig transport er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd steget med 40 procent fra 2001 til 2007. De kommunale budgetter er blevet skåret hvert år. Boligudgifterne er eksploderet på det private marked. Uddannelserne er blevet forringet, og der er blevet færre lærere i folkeskolen i forhold til antallet af elever. Skattestoppet har i virkeligheden betydet et stop for fremskridt i den offentlige sektor. Disse forhold – og flere andre – har givet anledning til massedemonstrationerne 17. maj og 3. oktober i fjor, samt 2. oktober i år. Desuden har vi set store strejker blandt mange offentligt ansatte. Utilfredsheden, der i årevis har ulmet under overfladen, er ved at finde en vej til overfladen.
De offentlige overenskomster er nu til forhandling. Årevis af nedskæringer og ydmygelser kan meget vel eksplodere i en storkonflikt. Der er intet der tyder på, at de offentligt ansatte vil dukke nakken og acceptere et forlig, der – ligesom den nuværende overenskomst – ikke indebærer mærkbar forbedring af reallønnen. Samtidig er den offentlige økonomi under pres af de borgerliges skattelettelser til erhvervslivet og afbetaling af gæld til de danske banker og kapitalister. En storkonflikt kan betyde, at Fogh og hans bagland kan få et hedt forår.
De borgerliges julehumør har også bredt sig på EU-området. De vil give Danmark en ny EU-forfatning og afskaffe forbeholdene, der står i vejen for det frie europæiske marked. Julegaven hedder øget løntrykkeri og flere privatiseringer. En pakke, der bør byttes, og som du kan læse om andetsteds i avisen. Læs også artiklen om de oprørske tilstande i Pakistan. Mere end 50 års ”uafhængighed” på kapitalistisk basis har ikke løst noget som helst – tværtimod er den elendighed, befolkningen lever under, værre end for generationer siden. Kapitalismens fortsatte eksistens i Pakistan betyder militarisme, fundamentalisme og barbari. I denne sammenhæng spiller den marxistiske tendens i Pakistans Folkeparti (PPP) en vigtig rolle for at vælte generalerne, godsejerne, bankmændene og mullaherne.
Nå, men tilbage til Danmark. Midt i den grå valgkamp, hvor politikerne havde hyr med at trække folk til deres møder, afholdt nærværende avis et kæmpemæssigt arrangement i Arbejdermuseet i København for at fejre den russiske revolution, Lenin og Trotskij. Knap 200 mennesker betalte entre for at deltage. Vi hører, at unge er uinteresserede i politik. Men sandheden er, at de er uinteresserede i nedskæringspolitik, studehandler og borgerlig ”ansvarlighed”.
Da den borgerlige regering kom til i 2001 sagde vi på denne plads, at det ikke betød en højredrejning af arbejderklassen. Tværtimod var de borgerliges sejr – ligesom nu – en tiltagende polarisering i det danske samfund. Freden mellem klasserne er forbi. Den danske overklasse er splittet i en fløj, der ønsker at fremstå ”moderat” og venlig over for velfærden, mens man skærer stykke efter stykke. En anden fløj omkring CEPOS og det Konservative Folkeparti ønsker en hårdere konfrontation med arbejderklassen: de ønsker at vende tilbage til de ”gode gamle dage” uden gratis uddannelse, dagpenge, folkepension eller andre ”overflødige luksusgoder”.
Indenfor arbejderbevægelsen er der også en tiltagende polarisering. De ledende lag i arbejderbevægelsen har gjort det til deres fornemste opgave at administrere kapitalismen. Og i den nuværende epoke, hvor der ikke er plads til forbedringer i den kapitalistiske økonomi, betyder det, at man er med til at skære ned på velfærd og arbejdernes levestandard. Men alt er ikke roligt. Formandsvalget i LO, hvor højrefløjens kandidat tabte, er et lille tegn på, hvad der er på vej. Men bevægelsen blandt lærlingene er også værd at lægge mærke til. I arbejderbevægelsen vil en mere tydelig kamp opstå imellem de, der ønsker at være ”ansvarlige” over for kapitalisterne, og de der ønsker at være ansvarlige over for medlemmerne. I denne sammenhæng er det afgørende at opbygge en stærk tendens i arbejderbevægelsen, der vil gøre fagbevægelsen til kamporganisationer og kæmpe for arbejderpolitik i arbejderpartierne. Den avis, du holder i hånden, er et organ for begyndelsen på en sådan tendens. Gå med!
