Det kapitalistiske system befinder sig i en krise af usete dimensioner. Krisen i systemet øger ikke kun spændingerne mellem klasserne, men også mellem verdens nationer. Den geopolitiske verdenssituation er dermed mere anspændt, end den har været i årtier. Overalt opstår der konflikter, og flere steder har det resulteret i krige, som den der foregår i Ukraine.
Krigen i Ukraine har raseret i næsten to år med forfærdelige menneskelige omkostninger for primært den ukrainske, men også den russiske befolkning. Titusindvis af ukrainske og russiske arbejdere sendes i døden i en konflikt, som de ikke har noget at vinde på. Konflikten er imidlertid ikke blot en krig mellem Rusland og Ukraine, men først og fremmest en stedfortræderkrig mellem Rusland og vestlig imperialisme med USA i spidsen. På kynisk vis bruger vesten blot Ukraine som et redskab til at svække sin rival Rusland.
Begge sider i konflikten er reaktionære, da de kun tjener imperialisternes interesser, hvad end de sidder i Washington eller Moskva. Som kommunister støtter vi naturligvis ingen af dem. Vi kan heller ikke have nogen illusioner til det danske borgerskab, som blot er en skødehund for deres amerikanske herrer i Washington. Kommunisters primære opgave er at bekæmpe fjenden herhjemme, som i vores tilfælde er det danske borgerskab. En del af denne kamp er at udstille deres hykleri og klasseinteresser, ikke mindst i forhold til krigen i Ukraine.
Vestlig imperialismes rolle
Dansk kapitalisme er blot en del af vestlig imperialisme, så før vi stiller skarpt på dansk kapitalismes involvering i Ukraine, er det nyttigt at forstå karakteren af vestlig imperialismes overordnede rolle i konflikten.
Ukraine har traditionelt befundet sig i, hvad det russiske borgerskab betragter som sin indflydelsessfære, men siden 1990’erne har vestlig imperialisme vundet større og større indflydelse i landet. Særligt siden Euromaidan-kuppet i 2014 har vestlig imperialisme strammet sit greb om Ukraine gennem lån fra især Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Lånene kom med høje renter, og var ledsaget af krav om politiske, og økonomiske reformer såsom privatiseringer.
Gælden fra disse lån har tynget kraftigt på Ukraines økonomi. Eksempelvis brugte landet færre penge på uddannelse end på afbetaling af sin gæld til IMF i 2022. Tilbagebetalingen af lånene har betydet voldsomme nedskæringer, hvilket er gået ud over den ukrainske arbejderklasses leveforhold. I 2018 udgjorde landets udenlandske gæld 72% af dets BNP, og allerede i 2017 havde Ukraines samlede afdrag på gælden til IMF oversteget størrelsen på deres oprindelige lån.
Som enhver der har et lån vil vide, så har ens kreditor en stor potentiel indflydelse over ens liv. Som det gamle ordsprog siger, så er det den, der betaler musikken, som bestemmer, hvad der skal spilles, og det er tydeligt, hvem der bestemmer musikken i Kiev. I dag udgør amerikanske og europæiske lån henholdsvis 60% og 24% af Ukraines udenlandske gæld.
Ukraine er bundet på hænder og fødder af sine vestlige kreditorer, hvis involvering i konflikten er motiveret af jagten på profit. Det blev tydeligt vist i februar 2022, da krigen brød ud, hvor IMF, Verdensbanken og Europa Kommissionen, som alle har lånt Ukraine tocifrede milliardbeløb, afviste at sætte landets tilbagebetaling af lånene på pause. Det illustrerer det reelle, kyniske forhold, der eksisterer mellem vestlig imperialisme og Ukraine.
Når krigen slutter, vil Ukraine være endnu mere afhængig af nye lån og investeringer fra Vesten, især i forhold til genopbygningen af landet; en genopbygning som Verdensbanken anslår vil koste omkring 2,85 billioner danske kroner.
Kapitalisterne i Vesten ser denne forestående genopbygning, som en mulighed for at stramme sit i forvejen stærke greb om landet og suge landet tør for værdi. Ikke mindst de danske kapitalister står klar til at kaste sig over Ukraines krigshærgede legeme som sultne gribbe.“Ja, krig er frygteligt… frygteligt profitabelt,” som Lenin sagde.
Gyldne genopbygningsprojekter
På overfladen kan genopbygningsprojekter lyde som en humanitær indsats i et krigshærget land, hvor dansk erhvervsliv heroisk kommer Ukraine til hjælp. Men kapitalisterne har aldrig været motiveret af moralske idealer, men derimod profit og indflydelse.
Danmark er et af de lande, som har udvist størst interesse i genopbygningen af Ukraine: Til den internationale Rebuild Ukraine-konference i Warsawa i år var antallet af danske virksomheder kun overgået af finske. Danmarks store involvering i genopbygningen er også blevet hjulpet godt på vej af regeringen, den herskende klasses politiske repræsentanter på Christiansborg.
I januar 2023 var regeringstoppen på “hemmeligt statsbesøg” til den ukrainske by Mykolajiv for at indgå en aftale med præsident Zelenskij, som handlede om at sikre genopbygningsprojekter til danske virksomheder, betalt af den danske stat. Det betyder, at danske skattekroner bliver brugt til at investere i opførelsen af infrastruktur og ejendomme, som danske virksomheder i de fleste tilfælde vil eje mange år frem. Størrelsen på byggeprojekterne er ukendt, men der er ingen tvivl om, at det er en gylden forretningsmulighed for de danske kapitalister for at eje store dele af en by på næsten en halv million indbyggere.
For at styrke dansk kapitalismes interesser i Ukraine lancerede alle Folketingets partier (på nær Enhedslisten) i marts 2023 ‘Ukraine-fonden,’ hvis formål er at støtte Ukraine militært og støtte “langsigtet genopbygning” samt “erhvervsindsatser”. Fonden blev fremlagt som et velgørenhedsprojekt, men i virkeligheden bliver fonden brugt til at finansiere danske virksomheders genopbygningsprojekter i fx Mykolajiv. Det vi ser her er, at staten bistår danske virksomheder i at ekspandere til et krigshærget land gennem direkte statstilskud.
Siden fonden blev oprettet, har regeringen afsat mere end 20 milliarder kroner og planlægger at øge den med yderligere 10 milliarder i 2024. En del af pengene blev “fundet” ved at stramme finanspolitikken med 0,2% i 2023. Det er altså penge, der bliver taget fra sygehusene og skolerne, for i stedet at blive ført over på kapitalisternes bankkonti.
Politikerne støtter loyalt den herskende klasses imperialistiske interesser i Ukraine gennem en række forskellige tiltag. I Aarhus Kommune var den socialdemokratiske borgmester i november så sympatisk, at han samlede den lokale erhvervstop og nogle af landets rigeste kapitalister til en såkaldt “business dinner” for at involvere dem i genopbygningsprojekter. Heriblandt var Mærsk og Jysk repræsenteret samt Danmarks rigeste mand, Bestseller-direktøren og multimilliardæren, Anders Holch Povlsen.
Politikerne har på kynisk vis fremstillet genopbyggelsesprojekterne i Ukraine som et humanitært projekt. Men det er tydeligt, at den herskende klasse og dens repræsentanter i regeringen bruger krigen til at sikre sine interesser og tjene profit. Det samme er tilfældet med Forsvaret, som er blevet styrket med en gigantisk pengeindsprøjtning efter krigens begyndelse.
Forsvarsindustrien
Krigens udbrud fik alle vestlige lande til at øge deres forsvarsbudgetter for at sende krigsmateriel til Ukraine. Det har landenes egne våbenproducenter nydt godt af. For eksempel så våbenfirmaet Thales, som bl.a. har produktion i Danmark, værdien af deres aktier stige med 52% efter krigens udbrud, og den amerikanske våbengigant Lockheed Martin så en tredobling af sin nettoindtjening.
De vestlige lande har brugt krigen som anledning til at styrke forsvarsindustrien. Det samme gør sig gældende for den om end beskedne danske militærindustri.
Image: Creative commons Efterspørgslen på krigsmateriel er steget gevaldigt, og det har fået regeringen til at genåbne en gammel ammunitionsfabrik ved Frederikshavn, så Danmark om få år har sin egen våbenproduktion. Produktionen vil blive drevet af private virksomheder, som er blevet garanteret mangeårige kontrakter hos det danske forsvar, da det er omkostningsfuldt at igangsætte ny produktion. Frem for at producere almene boliger, hospitaler eller andet brugbar infrastruktur, binder den danske stat sig altså de næste mange år til at betale våbenproducenternes profitter.
Et andet eksempel er den danske dronevirksomhed Nordic Wing, som i år har modtaget flere millionordrer på overvågningsdroner til det ukrainske militær. Størrelsen på ordrerne er hemmelige, men dronerne koster mellem en halv til halvanden million danske kroner. De første ordrer kom fra The International Fund for Ukraine, som blev etableret på en donorkonference i København i august sidste år arrangeret af den danske og britiske stat.
Allerede sidste år hævede et bredt flertal i Folketinget forsvarsbudgettet til 2% af BNP. I år har Folketinget tilført Forsvaret mere end 140 milliarder kroner frem mod 2033. Denne svimlende sum er taget fra statskassen, som i høj grad er udgjort af arbejderklassens skattekroner. For forsvarsindustrien har krigen i Ukraine været en profitabel omgang, som politikerne lader arbejdere og unge betale for i form af nedskæringer og forringede leveforhold.
På trods af Vestens milliardstore våbendonationer og øgede forsvarsbudgetter, så er det blevet klart for enhver, at krigen i Ukraine ikke går, som de vestlige imperialister havde håbet. Som konsekvens ser vi derfor, at et voksende lag af borgerskabet i Vesten er klar på at opgive stedfortræderkrigen i Ukraine.
Voksende krigstræthed i Vesten
Det seneste år har Ukraine ikke haft et eneste reelt fremskridt på slagmarken. Vesten har svært ved at forsyne den ukrainske hær med de nødvendige mængder ammunition og moralen blandt soldaterne er i bund. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har da også advaret om, at Vesten skal være forberedt på “dårlige nyheder fra fronten”. Flere ledende politikere i Vesten og især USA begynder at snakke åbent om fredsforhandlinger og at en ukrainsk sejr synes umulig på nuværende tidspunkt.
Krigstrætheden er også vokset i den herskende klasse herhjemme. I et interview i oktober, hvor Lars Løkke på pinlig vis blev narret af to russiske komikere, kom han til at sige om Ukraine, at “tiden nu er kommet til at begynde fredsforhandlinger.” En mere kontant udmelding er også kommet fra Danmarks tidligere Nato-ambassadør, som har sagt, at “uanset om [Vesten] sender dobbelt så mange våben til Ukraine, kan de ikke vinde krigen”. Disse udmeldinger står i klar kontrast til dem, der tidligere kom fra regeringen, hvori de understregede deres stålfaste opbakning til Ukraines krigsindsats, indtil enhver tomme land var tilbageerobret fra Rusland.
Bag krigspropagandaen ligger den herskende klasses virkelige interesser. De ukrainske arbejdere er blevet brugt som kanonføde i Vestens imperialistiske krig mod Rusland, men nu, hvor Ukraine ikke længere er et effektivt værktøj til at skade rivalen mod øst, er de klar til at opgive alle deres løfter om at støtte dem til den bitre ende. Som resultat ser vi, at de vestlige medier er begyndt at forberede offentligheden på et ukrainsk nederlag, ved bl.a. at bringe kritiske artikler om krigens udvikling og regeringen i Kiev.
Men de danske kapitalister ligger næppe søvnløse om natten over at lade Ukraine falde fra asken til ilden, for så snart krigen er slut, kommer de i kraft af de lukrative genopbygningsprojekter til at sætte sig som en snyltende igle på det krigshærgede land.
Fjenden er herhjemme!
Borgerskabet i Vesten er ingen ven af arbejdere og undertrykte nogen steder i verden, en kendsgerning som er ved at blive tydeligere og tydeligere for den ukrainske befolkning. Borgerskabet i Vesten, herunder ikke mindst i Danmark, har udnyttet Ukraine for deres egne imperialistiske interesser, og mens de destruerer landet, tjener de kassen!
Revolutionære Socialister har fra krigens udbrud sagt, at den danske arbejderklasses hovedfjende ikke sidder i Kreml men herhjemme på Christiansborg. Politikerne påstår at støtten til Ukraine er nødvendig for at sikre fred, demokrati og “vestlige værdier”, men ser man nærmere på sagen, er det tydeligt at der ligger egennyttige kapitalistiske interesser bag.
Vi er kommunister fordi vi kæmper for et værdigt liv for alle mennesker; i Ukraine, i Rusland og i resten af verden. Hvis vi skal opnå det, kan vi ikke have nogle illusioner til magthaverne og deres rådne system, men må tværtimod kæmpe for dets omvæltning.
