For et år siden var folkeskoleeleverne landet over på gaden i protest imod afskaffelsen af gruppeeksamen. Det hele startede med en spontan demonstration på Slotspladsen den 27. marts, som eleverne selv stablede på benene ved hjælp af smskædebeskeder.
Senere fik eleverne opbakning af deres eneste elevorganisation DSE, som igangsatte en stor kampagne. Det hele mundede ud i en stor demonstration den 2. maj med 68.000 deltagende folkeskoleelever landet over. Samtidig blev der indsamlet 42.000 underskrifter. Det er imponerende, og viser stor kampgejst fra elevernes side. Siden da har der været meget stille fra DSE’s side. I første omgang var budskabet, at vi måtte kæmpe videre, indtil vi vandt kampen. Men efter at den nuværende formand Anemone Birkebæk (Radikale Venstres Ungdom) blev valgt for lidt over et år siden, er der ikke kommet mere end et par enkelte udtalelser om sagen.
”Både elever og lærere har nu mærket problemet i at gruppeeksamen er blevet afskaffet. Presset på politikerne må nu være så hårdt at det ikke kan være til at overse, mener Danske Skoleelever (DSE).” Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra DSE’s hjemmeside. Men svaret er: ”JO!”. Politikerne kan sagtens overse problemet, hvis ikke at vi protesterer. Eleverne er blevet svigtet, og mange må indse, at de har brugt deres tid i kampagnen forgæves. Hvis ikke vi går ud, og kæmper, vil vi aldrig få vores gruppeeksamen tilbage. I København så vi i vinters et godt eksempel på, hvordan kampen skal vindes; ved strejker, blokader, demonstrationer og vigtigst af alt, en alliance mellem elever, lærere og forældre. Vi kæmper alle den samme kamp, så lad os dog kæmpe sammen.
At Bertel Haarder fjerner gruppeeksamen, må ses som en del af den tiltagende individualisering af det danske samfund. Afskaffelsen af gruppeeksamen er et tegn på mindre gruppearbejde i skolen, og det var derfor, man så de mange elever på gaden. Argumentet imod gruppeeksamen var, at det svækkede bedømmelsen af den enkelte elev. Endnu et eksempel på den stigende mistillid til lærerne. At lære at samarbejde er altafgørende i det samfund vi har i dag, derfor bør det også være en central del af uddannelsessystemet.
Til DSE’s landsmøde i sidste måned vedtog man, at fokus skulle lægges på at få mere samfundsfag i skolen. Det initiativ er rigtig fornuftigt, men det nytter ikke noget med mere samfundsfag, hvis man ikke har råd til bøger og lærere. Mere samfundsfagsundervisning er ikke målet i sig selv. Målet må være mere kvalificeret samfundsfagsundervisning. Hver dag oplever lærerne øget stress og pres. Det smitter af på elevernes undervisning, der bliver mangelfuld. Hvis vi får et bedre undervisningsmiljø, vil undervisningen også blive bedre. Udmattede lærere, forfaldne skoler, Sovjetunionen på geografiske kort og forældede skolebøger er elevernes hverdag.
Vi må kræve et bedre uddannelsessystem. For nylig har der også været protester imod de nye elevplaner. At man laver elevplaner er ikke noget problem, men problemet ligger derimod i, at lærerne ikke får løn for det, og det er unødvendig meget arbejde. Denne kamp må kobles sammen med den generelle utilfredshed og mistillid.
Eleverne og lærerne har været på gaden flere gange imod dette, men uden at DSE har taget initiativ til andet end en støttende pressemeddelelse. DSE må repræsentere eleverne og hjælpe dem i deres kampe. Argumentet om at DSE er tværpolitisk holder derfor ikke. Den borgerlige regeringen kan ikke styrke elevernes gode undervisningsmiljø, og er en direkte trussel imod det. Frem for at bruge de penge på en ordentlig folkeskole som det kræver, vil de hellere lade penge bliver i lommerne på erhvervslivets top. Derfor må DSE repræsentere eleverne og gå imod regeringens nedskæringspolitik. Man må aldrig være bange for at gøre kampen politisk. Kampen er politisk, hvad enten man siger det åbent eller ej.
Erfaringerne fra København må bruges og DSE må gå forrest i kampen for bedre folkeskoleuddannelse samt kampen for at få gruppeeksamen tilbage og føre eleverne til sejr. Men folkeskoleeleverne kan ikke stå alene. Alliancen med lærerne må udbygges til også at omfatte de andre elever og studerende, som de sidste år også har været på gaden i forsvaret for deres uddannelse. Kampen for god og gratis uddannelse er en kamp for hele den danske arbejderbevægelse, og en del af kampen for bedre velfærd.
Elevorganisationerne og fagbevægelsen må danne samlet trop mod regeringen!
