Fotos: Andreas Bülow / Socialistisk Standpunkt
I går torsdag den 11. april samledes titusinder af arbejdere og unge for at vise solidaritet med de 55.000 lærere der er blevet lockoutet af KL. Det er svært at gengive det indtryk som demonstrationen efterlod hos alle os der deltog – der var tale om en af de største demonstrationer i mange år, sandsynligvis siden de store velfærdsprotester i 2006.
Lærere fra hele landet var ankommet i busser og samledes fra forskellige punkter i en stjernedemonstration som mødtes på Christiansborg Slotsplads. Konflikten har nu varet i halvanden uge og man kunne mærke, at der ikke bare var en følelse af glæde over det store sammenhold og den enhed, som der er iblandt de lockoutede – men også en følelse af foragt og vrede vendt imod regeringen.
Det er ikke en let opgave at beregne hvor stor demonstrationen faktisk var, men det er et faktum at folk stod hele vejen rundt om Holmens Kanal og at der var trængsel på hele pladsen. Et gæt er, at der var et sted imellem 70.000 og 100.000 tilstede. At dette var en massiv demonstration af, at det store flertal af arbejdere og unge støtter op om lærerne, er uden for tvivl.
Men mange spør oprigtigt, hvad nu? Anders Bondo, formand for DLF sagde helt korrekt fra talerstolen, at \”\”Hvis I ikke lytter til os, vælger vi sgu nogle nye. Vi vil have demokratiet tilbage\”. Mange taler om et regeringsindgreb, men hvad gør fagbevægelsen for at mobilisere imod et sådant? Det er nødvendigt at rejse kravet om sympatistrejker fra resten af fagbevægelsen, ikke bare for at lærerne kan vinde konflikten imod KL, men for at undgå at regeringen statuerer et eksempel og derefter går videre til at angribe andre faggrupper.
Støt lærerne!
Nej til regeringsindgreb!
Fagbevægelsen må indkalde til sympatistrejke – et angreb på én er et angreb på alle!