Redaktionens note:
Den 4. november afholdt Ramón Muchacho, leder af oppositionspartiet Primo Justicio et pressemøde, hvor han hævdede, at Alan Woods, der er redaktør for marxist.com og i 2002 var med til at stifte Hands off Venezuela, er præsident Chávez’ ”vigtigste ideologiske rådgiver og personlige ven”. Muchacho sagde, at en artikel af Alan Woods, som har opnået stor popularitet i Venezuela, er det ideologiske grundlag for de nye nationaliseringer i landet.
Pressemødet blev dækket direkte af den store TV-station Globovisión, der er kendt for sin modstand mod regeringen og sin indblanding i det mislykkede statskup i 2002. Efterfølgende er påstanden om, at Alan Woods er Chávez’ ”chefideolog” blevet gentaget i en række medier, både i Venezuela og i resten af verden. Blandt andet store dagblade som El Nacional og Ultimas Noticias, og internationale medier som The Economist, The Daily Telegraph og BBC.
Det engelske finans-magasin The Economist skrev i en artikel den 18. november en artikel om nationaliseringerne i Venezuela. Til sidst i artiklen står der:
”Chávez ser ud til at følge rådene fra Alan Woods, en walisisk trotskist, der er blevet uformel rådgiver. Woods, der er mere kendt i Caracas end i Cardiff, har offentligt rådet præsidenten til at reagere på tilbagegangen i valget ved at ’accelerere den revolutionære proces” ved at ekspropriere jorden, bankerne og de store industrivirksomheder.”
Den 4. november holdt Ramón Muchacho et pressemøde, hvor han kaldte mig ”regeringspartiets vigitgste ideolog” og ”Præsidentens chefideolog og vigtigste rådgiver”. Disse påstande er blevet gentaget i medierne mange gange.
Det er ikke sandt. Jeg er ikke, og har aldrig været, hverken formel eller uformel rådgiver for præsidenten for den bolivariske republik [Venezuela, red.]. Jeg rådgiver ikke præsident Chávez eller nogen anden. Jeg udtrykker blot min mening, som man kan være enig eller uenig i.
Jeg har skrevet meget om Venezuela fra et marxistisk synspunkt. Jeg har hele tiden forsvaret præsident Chávez imod de ondsindede og fordrejede angreb, som kommer fra imperialisterne og den kontrarevolutionære opposition. Jeg er en trofast tilhænger af den bolivariske revolution, men jeg er fuldstændig uafhængig af den bolivariske – eller nogen anden – regering.
Løgnene om ”udenlandske rådgivere” er et klodset forsøg på at fjerne opmærksomheden fra de dokumenterede forbindelser mellem oppositionen og deres rådgivere i Washington og Miami, som bestemmer alt, de siger og gør.
Den seneste kampagne i medierne er blot en del af en skandaløs kampagne for at miskreditere præsidenten og destabilisere Venezuelas demokratisk valgte regering.
Udenlandsk indblanding
Min eneste ”forbrydelse” er, at jeg hele tiden har forsvaret Chávez og den bolivariske revolution imod imperialismen og det kontrarevolutionære oligarki.
Mens de taler om ”Chávez’ udenlandske rådgivere” tier de om CNN og de internationale borgerlige medier, der hver dag i ti år har organiseret en voldsom kampagne med løgne og fordrejelser imod præsident Chávez. De har opfordet til, at han skal væltes og snigmyrdes. Denne form for udenlandsk indblanding i Venezuelas indre anliggender bliver budt velkommen af oppositionen.
 |
Jeg vil i den forbindelse pege på, at hvis nogen journalist i Storbritannien eller USA opfordrede til voldelig omstyrtelse af deres regering og mord på statsoverhovedet, ville de hurtigt blive retsforfulgt.
Muchacho hævder, at jeg ønsker at indføre ”kommunisme” i Venezuela, ligesom i Rusland. Det er endnu en løgn. Venezuelas folk vil tilpasse deres socialistiske model til deres egne ønsker, traditioner, historie og nationale karakteristika.
Desuden er det en kendt sag, at jeg altid har været modstander af den bureaukratiske og totalitære karikatur af socialisme, som Hr. Muchacho (forkert) kalder for ”kommunisme”.
Jeg er tilhænger af demokratisk socialisme, baseret på det arbejdende folks demokratiske kontrol og aktive deltagelse på alle niveauer. Men Muchacho og resten af oppositionens velvilje over for demokrati er ikke lige så klar. De har aldrig accepteret folkets ønsker, og de vil stadig ikke acceptere dem.
Oppositionen foregiver at ”forsvare forfatningen”, men i april 2002 var det kontrarevolutionære kups første handling at afskaffe forfatningen, fyre og anholde ministrene i den demokratisk valgte regering. Alle ved, at dette kup aktivt blev bakket op af oppositionen og arbejdsgiverorganisationen Fedecamaras.
Nationaliseringerne
Lederen af Primo Justicia hævder at forsvare middelklassen, og han siger, at marxisterne (og implicit Chávez) ønsker at ”nationalisere alting”. Det er endnu en løgn. Jeg står for ekspropriation af de store jordejere, bankerne og kapitalisterne som den eneste vej til at forsvare revolutionen. Men jeg er modstander af at ekspropriere små virksomheder.
 |
Jeg bakker op om de ekspropriationer, som den bolivariske regering har gennemført. Men at jeg bakker op om det, betyder ikke nødvendigvis, at jeg er ansvarlig for det. Jeg støtter Darwins teori om evolution, men jeg var ikke med til at skrive Arternes oprindelse.
Alle ved, at det største problem i Venezuelas økonomi er manglen på private investeringer. Det er i virkeligheden en kapitalstrejke, der har meget negative virkninger (faldende investeringer, kapitalflugt, fabrikslukninger og arbejdsløshed).
Nationaliseringerne er et defensivt skridt for at fastholde produktionen. Det, jeg har peget på, er, at stykvise nationaliseringer ikke kan løse den venezuelanske økonomis grundlæggende problemer, fordi man ikke kan planlægge, hvad man ikke kontrollerer. Og man kan ikke kontrollere de, man ikke ejer.
Oppositionen varetager ikke middelklassens interesser. Den varetager de store jordejere, bankerne og kapitalisternes interesser. Det er den virkelige årsag til oppositionens voldsomme angreb på den marxistiske tendens og undertegnede.
Samtidig med, at kapitalisterne saboterer økonomien, forsøger deres politiske repræsentanter at skabe en atmosfære af frygt med hensigt om at destabilisere den demokratisk valgte regering. Kampagnen imod såkaldte ”udenlandske rådgivere” er blot en del af denne strategi.
Jeg mener, at den bolivariske revolution har nået et kritisk punkt, hvor den vil blive tvunget til at tage alvorlige beslutninger. Enten vil den accelerere den revolutionære proces, hvilket betyder at gøre det af med oligarkiets økonomiske magt én gang for alle, eller også vil den stå over for alvorlige trusler.
Oppositionen forsøger at plante en stemning af panik. Samtidig forsøger de at skubbe revolutionen ud af kurs eller tvinge den til at gøre tilbagetog.
Årsagen til, at de forsøger at skræmme med ”kommunismens spøgelse” og angriber de mest ihærdige af revolutionens tilhængere er, at de forsøger at splitte bevægelsen. De er klar over, at hvis de kan isolere og ødelægge venstrefløjen, vil de berøve revolutionen dens mest hengivne og kampvillige fløj.
Formålet med disse intriger er at splitte bevægelsen, at få den til at gå væk fra sine socialistiske aspirationer og indgå en overenskomst med det kontrarevolutionære borgerskab.
Hvis de har held med deres forehavende, vil balancen i den bolivariske revolution hælde skarpt til højre og bane vejen for reformisterne, der aldrig har været tilhængere af socialisme, og som drømmer om ”chavisme uden Chávez” for at komme til magten. Det virkelige mål for disse angreb er ikke Alan Woods og den Internationale Marxistiske Tendens. Det er Hugo Chávez og den bolivariske revolution.
Dette vil dødeligt svække revolutionen og demoralisere dens virkelige grundlag, arbejderne og bønderne. Det vil garantere sejr til oppositionen i 2012 og bane vejen for kontrarevolution.
Mine herrer, jeres manøvrer er tydelige. I vil ikke have held med jeres forehavende! Som præsidenten har sagt: ”For denne revolution er der ingen vej tilbage, ingen pagt med borgerskabet, aldrig mere.” ”Der bør ikke være plads i vort militære eller civile liv til halve tiltag. Sagt med en enkelt sætning: radikalisér revolutionen.”
